Videnskabsministeriets nye pointlister for forskning vil give flest penge til forskere, der publicerer i naturvidenskabelige og humanistiske tidsskrifter. Eller sagt på en anden måde: Dem der publicerer mest, vil få mindst gavn af de nye pointlister, konkluderer bibliometrisk ekspert på Copenhagen Business School, Leif Hansen.
Listerne over videnskabelige tidsskrifter skal danne grundlag for en ny fordeling af forskningsmidler allerede fra årsskiftet.
Problemet er, at rektorerne på landets universiteter har fået indføjet i aftalen, at pointlisterne ikke må omfordele penge mellem hovedområderne: sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab/teknik og humaniora.
Det betyder ifølge Leif Hansen, at forskere på sundheds- og samfundsvidenskab, hvor der publiceres langt flere forskningsartikler i forhold til mængden af forskningsmidler, vil få langt færre penge ud af det nye system end naturvidenskab/teknik og humaniora.
»Det er da helt urimeligt, hvis det skal give 15 procent mere at publicere i et humanistisk tidsskrift end i et sundhedsvidenskabeligt,« siger Leif Hansen, der ikke mener, det var hensigten med den nye fordelingsnøgle. Meningen var derimod at fordele forskningsmidler efter kvalitet og effektivitet.
»Jeg tror ikke, at politikerne er helt klar over, hvad de her ændringer betyder, og rektorerne er nok blevet nervøse for, hvad konsekvensen af det nye pointsystem kunne blive, derfor har de prøvet at sætte en bremse på det hele, så vi nu har fået en model, der fører til ulige betingelser mellem hovedområderne,« forklarer Leif Hansen
Formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, erkender, at opdelingen på hovedområder er blevet lavet for at hindre en urimelig omfordeling.
Der er nemlig store forskelle på, hvordan og hvor hurtigt man publicerer: På natur- og sundhedsvidenskab skriver de artikler i internationale tidsskrifter, mens forskere på samfundsvidenskab og humaniora ofte publicerer i monografier og ofte på dansk.
»Spørgsmålet er så, hvilken type af point de forskellige publikationsformer skal give. Det er ikke let at vide, og for ikke at risikere en urimelig fordeling på grund af tilfældig pointgivning, så har vi foreslået det her,« forklarer Jens Oddershede.
På sigt er Danske Universiteter dog ikke imod konkurrence mellem hovedområderne.
Formanden Jens Oddershede er dog ikke enig i Leif Hansens beregning: »Jeg tror ikke, at sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab er mere effektive end de andre hovedområder, og hvis vi havde sluppet et system løs og startet en ukontrollabel bevægelse, som havde refordelt penge mellem forskellige forskningsområder, så tror jeg kritikken havde været noget højlydt,« siger Jens Oddershede. De såkaldte autorisationslister over tidsskrifter har været forfulgt af fejl.
Lige før modellen skulle ligge færdig i foråret viste det sig, at glitrede livsstilsmagasiner uden en eneste videnskabelig artikel kunne give det højeste antal point, mens førende videnskabelige tidsskrifter slet ikke var kommet med på listerne. Det vakte protester blandt de 360 forskere, der i mere end et år har arbejdet på de nye pointlister.
Før sommerferien blev systemet dog alligevel godkendt af Folketinget med Danske Universiteters tilføjelse.
Men beslutningen risikerer ifølge Leif Hansen at skabe yderligere tvivl om listernes brugbarhed her lige før, de skal tages i brug.
»Der har været vrøvl nok med det nye system. Når det her kommer oveni, så skaber det endnu mere mangel på legitimitet,« siger Leif Hansen.