MOTTINGHAM - Det er den slags steder, hvor børn hænger ud på gadehjørnerne om eftermiddagen med deres Staffordshire Bull Terrier-muskelhunde som selskab, mens mænd, der ikke går på arbejde, holder til i bookmakerbutikken på gadehjørnet. Røde murstensrækkehuse strækker sig langs krakelerede, grå veje, og hjulløse biler stablet op på mursten pryder indkørslerne. Velkommen til Mottingham, en ‘hvid enklave’ i det sydøstlige London. Men har vi at gøre med et kvarter, som lider så hårdt under racespændinger og fremmedfrygt, at den britiske regeringen er nødsaget til at pumpe penge ind i det for at afholde de lokale fra at stemme på British National Party (BNP)?
»Der er uden tvivl sociale problemer i dette område, og indvandrere får bestemt også et skidt ry fra tid til anden,« siger Sharon Thomas, den 32-årige indehaver af Mottinghams skønhedssalon, Beauty By Specialists.
»Men det passer ikke, at folk her på stedet lader sig gå så meget på af det. Problemet er slet ikke stort nok til at gøre folk bange,« tilføjer hun.
Tracey Doyle, en borger fra Mottinghamområdet, indskyder:
»Jeg tror nok det passer, at de fleste af os, der bor her, er hvide, mens de, som bor i nabokvartererne, ikke er det.«
Efter et hurtigt blik rundt i salonen, der øjensynligt skal sikre, at ingen overhører, hvad hun siger, tilføjer hun:
»Indvandrerne får absolut alt, hvad systemet overhovedet kan tilbyde, og det er noget, der giver anledning til konflikter.«
»Jeg siger ikke, at indvandrerne får noget, som engelske borgere bliver afskåret fra. De får bare mere at vide om, hvilke muligheder der er.«
Andre lokale siger, at de er mere bekymrede for, at unge, som ikke har nogen udfoldelsesmuligheder, laver for meget ballade.
»Det er derfor, at regeringen bør investere i vores område, ikke fordi der er nogle, der bekymrer sig om indvandring,« siger Kelly Wordley, 25 år.
Mere åbenhjertige borgere fra dette kvarter indrømmer dog, hvad der ligger bag den ulmende utilfredshed, som ikke tør udtale sit navn blandt indbyggerne i Mottinghams ‘hvide enklave’. De fortæller, at den dæmpede snak, som går i byens pubber og butikker, i reglen handler om én ting:
»Der plejede da ikke at være så mange af dem.«
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen