I 2000 brugte samfundet knap 99 milliarder kroner på offentlige sundhedsydelser. Sidste år var tallet steget til næsten 125 milliarder kroner renset for pris- og lønudvikling.
Det er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag et øget antal operationer, flere besøg hos lægen og højere medicinudgifter, der har fået sundhedsudgifterne til at vokse næsten tre gange hurtigere end samfundets øvrige indtægter.
Ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), er stigende udgifter til sundhed et vilkår, der ikke kan ændres på.
- Vi bliver flere ældre, og vi kan mere inden for forskning og teknologi - og det efterspørger folk. Derfor bør vi indføre en særlig sundhedsskat, så det fremgår af selvangivelsen, hvad pengene går til. Så kan man fremover regulere på denne skat, alt efter hvor meget vi vil på sundhedsområdet, mener han.
Det afviser skatteminister Kristian Jensen (V).
- Vi vil hellere bruge forebyggelse og effektiviseringer til at bremse udgifterne. Vi har ikke brug for en ekstra skat, som i hænderne på de forkerte kan bruges til at trække flere penge op af borgernes lommer, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/