Dansk økonomi er helt til rotterne, og det bliver kun værre medmindre regeringen snarest sender en redningskrans ud i form af en vækstpakke på 10 milliarder kroner, lyder dommen fra de økonomiske vismænd, der samtidig kritiserer regeringen for at mangle en national investeringsplan.
På få måneder er forventningerne til den danske økonomi således faldet drastisk. Da vismændene i slutningen af maj udsendte årets første vismandsrapport lød vurderingen, at bruttonationalproduktet (BNP) i år ville falde med tre procent. Men da vismændene i går præsenterede deres nye rapport, lød prognosen, at BNP falder med næsten fem procent i 2009. Konsekvens: Arbejdsløsheden risikerer at runde de 170.000 personer, og Danmark kan først forvente at være ude af krisen langt inde i 2012.
De dystre udsigter får nu vismændene til at opfordre regeringen til at fremrykke offentlige investeringer til en værdi af 10 milliarder.
Danmark slipper under ingen omstændigheder uskadt igennem, men sådan en midlertidig satsning af offentlige investeringer kan skærme mod den økonomiske krises værste slag.
»En lempelse i det omfang vil ikke forhindre ledigheden i at stige mærkbart, men omvendt kan det være direkte skadeligt ikke at lempe yderligere,« som vismændene skriver i deres nye rapport med en, for de altid påpasselige økonomiske eksperter, usædvanlig skarp vending.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var umiddelbart afvisende overfor vismændenes anbefaling.
»Jeg undrer mig over, at vismændene fastholder så stort et tal, når finanspolitikken i forvejen er mere lempelig end i de fleste andre lande,« lød Claus Hjort Frederiksens svar.
Men selv hvis finansministeren beslutter sig for at følge anbefalingen, kan mangel på rettidig omhu i regeringen vise sig at blokere for den fulde effekt af de offentlige investeringerne.
Problemet er, ifølge vismændene, at Danmark mangler en national plan for offentlige investeringer. En plan der sætter dato på, hvornår investeringerne præcist skal gennemføres, og hvilke områder der skal prioriteres øverst. Uden sådan en national plan skal politikerne først til at diskutere om de fremrykkede investeringer eksempelvis skal gå til nye veje, forbedringer på landets sygehuse, isolering af kommunale bygninger eller noget helt fjerde.
På et tidspunkt hvor krisen kradser mere end nogensinde, og reaktionen ikke kan komme hurtigt nok, risikerer fremrykninger af offentlige investeringer derfor nemt at ende med at blive blokeret af et politisk slagsmål mellem stat, regioner og kommuner om prioriteringer.
Vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener på den baggrund, at det i dag ville have været en stor fordel, hvis der lå sådan en plan et sted i finansministeriet.
»Som det er nu, foretages der ikke en systematisk prioritering af de offentlige investeringer. I lyset af krisen ville det ellers have været hensigtsmæssigt at have et bord med en samlet plan. For det ville betyde, at investeringerne virkede hurtigere og mere effektivt,« vurderer Whitta-Jacobsen.
Professor i økonomi og offentlig forvaltning på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, peger på, at den manglende nationale plan for offentlige investeringer dybest set fortæller historien om manglende mod blandt de ansvarlige politikere.
»Det havde været utrolig bekvemt med en plan for de offentlige investeringer, men grunden til, at den ikke findes, er, at en vigtig del af sådan en plan handler om at nedprioritere og helt at bortprioritere. Og det er politikerne ikke meget for - hverken dem i regeringen eller for den sags skyld dem i oppositionen,« siger Per Nikolaj Bukh.
Ideen om en national plan for offentlige investeringer er hverken ny eller uproblematisk. Både igennem 1960’ernes velfærdsboom og under 1970’ernes økonomiske krise udviklede Finansministeriet langsigtede investeringsplaner. Med tiden gik ministeriet væk fra den langsigtede planlægning og over til mere pragmatiske investeringsmodeller, fordi de blev opfattet som mere fleksible.
»I modsætning til lande som Norge og Holland, har Danmark siden 1970’erne været tilbageholdende med de langsigtede nationale planer for offentlige investeringer, fordi de kræver stort opsatte apparater og bliver bindende - selvom det måske viser sig at andre prioriteringer ville være mere fornuftige,« siger professor i offentlig administration på Københavns Universitet, Torben Bech Jørgensen.
Som vismændene mener han dog også, at den økonomiske krise kan forstærke behovet for igen at udarbejde nationale investeringsplaner.
»Fordelen ved planlægningen er jo omvendt, at det bliver nemmere at udpege de områder, hvor man skal sætte ind med investeringerne,« lyder det fra Torben Bech Jørgensen.