»Der er desværre ikke/mere voks mellem/mig og verden/den sidste rest smeltede/i aftes/det er svimlende«
Sådan skriver debutanten Chresten Forsom i sin digtsamling. Eller rettere: Sådan skriver han i den samling af barndomsminder, bekendelser, dårlige vittigheder, udsagn om provinsungdom, natur og Gud, som han udkom med i torsdags. Samlingen har intet omslag, forfatternavn, bagsidetekst, eller hvad man ellers pakker en bog ind i. Kolofonen følger med på et diskret bogmærke, og udgivelsen ligner nærmere en A4-skriveblok, hvor teksten breder sig ud over siderne fra forside til bagside.
Heller ikke tematisk er bogen afgrænset af et omslag eller titel. Tanker og registreringerne af omverdenen, af det nære og af erindringer strømmer igennem bogen.
»Bogen er en udkrængning af minder, erindringer og sansninger og rummer proklamatoriske udsagn, som modsiger hinanden. Man kan kalde det en pærevælling. Men samtidig står strukturen ganske tydeligt og spinkelt frem mange steder; nøgent, kan man sige. Derfor skulle teksten heller ikke pakkes ind, men have lov til at stå for sig selv. Man kan kalde det mit forsøg på at være til stede i verden uden filter,« siger Chresten Forsom om sin nye bog, som han håber, bibliotekerne vil arkivere under dens ISBN-nummer. »Vi overvejede selv, at den kunne hedde ‘Minus’ eller ‘Uden titel’ eller bedre ‘Ingen titel’. Biblioteket skal jo også kunne arkivere den i sit system under et navn. Måske bliver det bare efter den første sætning. Men jeg håber, det bliver under ISBN-nummeret, det ville jo være det mest neutrale.«
Chresten Forsom er født i 1980, opvokset i Sunds, har gået i gymnasiet i Ikast og har derfor selvfølgelig også spillet håndbold. Imidlertid blev han hverken håndboldspiller eller læge, som sine forældre, men tog efter gymnasiet på Testrup Højskole, som er kendt for sin skrivelinje. Litteraturen og det skrivende foretagende blev i stedet en vej for ham.
I 2003 kom Chresten Forsom ind på Forfatterskolen i København og har desuden både før og efter de to år på skolen studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Der skulle imidlertid gå fire år efter afgangen fra Forfatterskolen, før end han udkom i bogform.
»jeg var i esbjerg under stormen/fyrværkerifabrikken var ulovlig/hvis jeg er heldig,« står der øverst på forsiden af bogen, hvorefter sætningerne tager fart ned over siden. Betegnelsen ‘in medias res’ får ny betydning, da hverken omslag eller stort begyndelsesbogstav er med til at give læseren mulighed for at trække vejret, inden læsningen begynder. Punktummer og kommaer er erstattet med mellemrum af forskellig størrelse, og sætningerne klynger sig sammen i større eller mindre grupper. Nogle ord står isoleret på siderne, andre sætninger går ned ad siden i en trappe eller er spredt ud med afmålte mellemrum.
»Jeg ville gerne have teksten til at være fortløbende og udnytte hele bogsiden. Den skulle hele tiden undersøge sig selv. Jeg har brugt tabulatorer til at styre teksten grafisk, så teksten kommer til at stå i disse forskellige klynger og på den måde give mulighed for forskellige læseretninger, vise gentagelser og lave referencer,« fortæller Chresten Forsom og forklarer, hvorfor han ikke valgte at bruge en mere klassisk, afrundet digtform.
»Den pæne, sluttede form ville betyde, at en del af de ting, som mest er mumlet i kanten af papiret, og som står løsrevet, skulle skæres væk. Den storm eller fornemmelse af vind, der går igennem teksten, ville forsvinde. På den her måde kan man sanse flere sætninger på en gang, også selv om man rent bevidst kun læser én sætning ad gangen. Siderne i bogen bliver derfor mere som at kigge på malerier eller billeder, hvor man også kan se flere elementer på samme tid.«
Chresten Forsom beskriver selv sin tekst ved blandt andet at gribe fat i et af de længere prosaiske stykker i teksten, der gengiver en togtur gennem Alperne.
»Ordlegen og det, at teksten hele tiden fortsætter, tømmer nogle steder måske ordene for betydning, mens de kortere sentenser, der står for sig selv på siderne, holder igen og samler betydning. Man kan sige, der går et tog igennem hele teksten med både stop i de store mellemrum og fremdrift ved de skiftende billeder og associationer.«
»Derfor fik bogen heller ikke en titel. Jeg ville ikke binde den fast på én titel og autorisere én af de mange sansninger eller temaer, der i bogen. Det kan man kalde fejt eller modigt, men det var alt sammen for at bringe teksten på forsiden. Teksten er selv forsideillustrationen og titel. Den får lov til at stå umiddelbart,« siger Chresten Forsom.
Det manglende omslag har dog nærmere sat fokus på selve bogens udstyr frem for teksten.
»Umiddelbart skulle man synes, at det manglende omslag inviterer til, at læseren kan gå direkte om bord i teksten, men faktisk har det også haft den modsatte effekt ved, at digtsamlingen er kommet til at pege på sig selv som bog. Men jeg må jo også erkende blankt, at jeg heller ikke læste Lars Larsens selvbiografi i sin tid, selv om den blev hustandsomdelt,« siger Chresten Forsom og fortæller, at hans intention med teksten også var at sætte det formelle i spil.
»Ved at give teksten den her form skulle den jo også materialisere sig selv. Den måtte gerne pege på sit eget materiale, men det skulle ikke blive konkretisme i Hans-Jørgen Nielsen-stil eller systemtæt som hos Klaus Høeck, som jeg ellers er meget optaget af. Jeg ville gerne åbne rummet lidt. I konkretismen bliver man hurtigt færdig med en tekst, når man har set ideen i den. Jeg ville gerne lave en tekst med mange flere sprækker for betydning.«
»Gud/det havde jeg nær glemt/er det dig der har taget min hudløshed,« står der i en af de tekstlige øer i bogen. »det sagde hun også i går /men det er vigtigt« i en anden. Snart i leg, snart i alvor.
»Jeg ser de forskellige niveauer og temaer i teksten som en række temperamenter, der tilhører den samme stemme. Sproget er det samlende punkt for det sanseapparat, jeg har. Det bliver en måde, hvorpå alle disse registreringer kan samles på papir,« fortæller Chresten Forsom og tilføjer drillende, at bogen bør læses strengt biografisk, da den er nedfældet ud fra hans tankestrømme.
»Jeg ville gerne finde en form, hvor jeg kunne tilnærme tekstens jeg til mit mig. På den måde kan man godt sige, at man skal kende mig for at kunne læse digtsamlingen. Man skal forbi mig for at nå bogen, og ikke omvendt,« siger Chresten Forsom og uddyber.
»Jeg synes, det er en lidt spøjs præmis, at man ikke må tage af hovedstolen. Jeg kan godt se pointen i at isolere teksten fra den, der skriver den, ved et bestemt system, men derefter vil der mangle noget. Jeg kan ikke isolere teksten fra min egen erfaring. Den her tekst er langt tættere på min fysiske krop, end noget cpr-nummer, dåbsbevis eller donorkort nogensinde kommer.«
Chresten Forsoms digtsamling med ISBN-nummeret 978-87-92117-19-9 udkom den 22. oktober 2009 på forlaget Anblik. Bogen kan købes gennem Anbliks hjemmeside