Det knager og brager. Men der sker ikke rigtig noget. For det er ikke nogen nem opgave at komme i tanke om en sag inden for det sidste år, hvor centrum-venstre tænketanken Cevea har sat dagsordenen eller markeret sig nævneværdigt. Og det på trods af, at de redaktører og kommentatorer, som Information har spurgt, alle lever af at beskæftige sig med og følge dansk politik samt gennemtygge betænkning, rapporter og analyser af netop den art, som Ceveas virke er at producere.
Man er mildt sag ikke imponeret. For kommentator og politisk redaktør på Politiken, Peter Mogensen, er projektet første og største problem således, at det aldrig rigtig er kommet i gang.
»Stiller man dem over for Cepos, så har de ikke formået at markere sig. I en tænketank er man nødt til at være rimelig firkantet i sine udmeldinger, hvilke Cepos formår, ellers brænder man simpelthen ikke igennem i pressen. Det er 50 procent af arbejdet, og en del som man ikke har formået at løfte,« siger Peter Mogensen.
Hvis der virkelig er ting på hylderne i tænketanken, så formår Cevea altså ifølge Mogensen ikke at brænde igennem med det. Problemet er dog, ifølge flere forskere, at de varer, der rent faktisk er på hylderne, bare ikke er gode nok. Et eksempel er en undersøgelse, som Cevea fornylig kom med om rammerne for frivilligt arbejde. En undersøgelse som ph.d. og professor i civilsamfund ved Syddansk Universitet Bjarne Ibsen tidligere denne måned i Information karakteriserede som værende overfladisk og useriøs. Heller ikke politisk kommentator Hans Engell mener, at der er meget brugbart at komme efter.
»Jeg er sådan set målgruppen, fordi jeg er storforbruger af den her slags stof. Men når man ser på det, de kommer frem med, så er det bare ikke særligt anvendeligt i forhold til debatten. Hvis man skal have et kritisk blik på tingene, så er det stadig Ugebrevet A4, der leverer varen,« >siger Hans Engell.
Det undrer den tidligere leder af Det Konservative Folkeparti, fordi en tænketank i sagens natur burde kunne gå længere end A4, der har et journalistisk udgangspunkt. Samtidig har man med aktuelle sager som skattereform, arbejdsmarkedskommission, finanskrise og ledighed set en dagsorden, der på papiret i langt højere grad har ligget til Cevea end Cepos. Alligevel får Cevea baghjul på stort set alle fronter.
»I forhold til f.eks. finanskrisen, så er det jo paradoksalt nok de økonomiske vismænd, der har markeret sig skarpest i forhold til den økonomiske politik. Det burde jo helt klart have været Cevea,« siger Hans Engell.
Leder man efter en forklaring på, hvorfor man ser så lidt fra tænketanken, er politisk kommentator og blogger for Berlingske Tidende, Niels Krause-Kjær, ikke i tvivl. Med de godt 600.000 kroner, der er skrabet samme til tænketanken næste år, er det helt afgørende problem manglen på ressourcer. Kloge tanker kræver penge på kistebunden. Det bliver derfor med Ceveas økonomi et noget tvivlsomt kapløb, man har sat i gang med Cepos.
»At møde op til et ræs mod en BMW i en Fiat Panda er jo fuldstændig vanvittigt. Den slags koster penge, og før de er der, sker der ingenting. Det går bare ikke med en halv stilling og en studentermedarbejder,« siger Niels Krause-Kjær.
Peter Mogensen er enig. Det er ikke noget venstrehåndsprojekt at lave analyser af samfundsudviklingen. Det skal et ganske højt vidensniveau til.
»Det kræver nogle ‘esser’, hvis man skal komme med noget, der rigtig rykker, det er altså ikke noget en 25-årig studerende lige tryller frem. Så udfordringen er at få tilstrækkelig ballast i form af folk med tilstrækkelig indsigt til, at det man kommer med har gennemslagskraft,« siger Peter Mogensen.
Kogt ned, så kræver en tænketank både noget originalt på hylderne, og evnen til at kunne finde ud af at sælge det. Begge dele koster ifølge Mogensen temmelig store ressourcer.
»Den korte version er, at Cevea mangler det hele,« siger Peter Mogensen.
Og det er i bund og grund synd, er de to analytikere enige om. For det er sådan set ikke, fordi behovet ikke er der. Det er der i den grad. Det har nærmest aldrig været større.
»Jeg har netop talt med en tidligere formand for Socialdemokraterne, der giver udtryk for, at alle Europas socialdemokrater sådan set skriger på en eller anden form for tankevirksomhed. Så det er sådan set ikke, fordi der ikke er plads til den her slags initiativ. Der er sådan set et kæmpe hul, der skal fyldes ud,« siger Peter Mogensen.
Niels Krause-Kjær supplerer.
»Der er et enormt vakuum og behov for sådan en tænketank, og det er uforståeligt, at der ikke er folk på centrum-venstre-banen, som vil kaste nogle millioner efter et sådan projekt. Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig, så kan man jo bare se på, hvor langt Cepos er kommet,« >siger Niels Krause-Kjær.
Også tredje mand på broen ryster på hovedet. For Hans Engell mener, at aviser, tv og radio tit mangler et modsvar til Cepos og regeringen. Men når Cevea hele tiden sagter agterud både mht. til aktualitet og timing, så dur det bare ikke. Når den så endelig kommer på banen, så er det typisk, når en debat er ved at være forbi.
»Det er ikke den, der starter en debat, men det er nogle gange den, der afslutter den. Det skulle jo være herfra, der kom nogle indspark til venstrefløjen, nogle ideer til kamppladser og projekter, men der mangler tilsyneladende både ressourcer, opfindsomhed og dristighed, « siger Hans Engell.
3