Der var formentlig en del mennesker, der fik kaffen galt i halsen, da de fik at vide, at den amerikanske tegneserieskaber Robert Crumb skulle omforme Første Mosebog, Genesis, der også er første del af Det Gamle Testamente og omhandler verdens skabelse og det jødiske folks fødsel, til tegneserie.
Selv samme Crumb, der om nogen var en slags frontfigur for den del af 1960’ernes ungdomsoprør, der havde med tegneserier at gøre; som i sine striber ofte dyrker sine seksuelle fantasier og aldrig har lagt skjul på sin forkærlighed for storbarmede, solidt byggede kvinder; som er far til hedonisten over dem alle, Fritz the Cat; og som i et af sine mere subversive øjeblikke lancerede det fængende motto, med tilhørende illustration af småborgerlig, incestuøs ‘idyl’:
»Familien, der boller sammen, holder sammen.«
Men faktisk har der ikke været meget at være bekymret over for andre end de mest puritanske og konservative blandt kristendommens udøvere. Tværtimod.
66-årige Robert Crumb er gået til opgaven med en vis ydmyghed og tilbageholdenhed og med forskerens nysgerrige grundighed, og Verdens Skabelse - som Crumbs tegneserieversion hedder - lægger sig tæt op ad teksten, som den kan læses i de fleste moderne udgaver af Bibelen.
»Illustreret af R. Crumb,« står der på forsiden af Verdens Skabelse, og efter eget udsagn har han betragtet tegneserien som en illustrationsopgave. Robert Crumb har forsøgt at forholde sig så tro som overhovedet muligt til de kanoniske skrifter og taget ordene ganske bogstaveligt, selv når de ikke har givet mening.
Tegneren tror ikke på, som han skriver i sit forord, at »Bibelen er ‘Guds ord’. Jeg tror, det er menneskers ord. Men ikke desto mindre er det en kraftfuld tekst med betydningslag, der rækker dybt ned i vores kollektive bevidsthed, vores historiske bevidsthed, om man vil.«
Han vil ikke pådutte Første Mosebog og læserne sin egen overbevisning eller gøre grin med materialet - hvilket er mere, end man kan sige om utallige andre gendigtninger og fortolkning af samme tekst. Crumb har netop læst Første Mosebog som tekst, ikke religiøst skrift.
»Hvis troende mennesker mener, at det, jeg har gjort, er blasfemisk eller profant, vil jeg bare trække på skuldrene og sige: ‘Jeg har blot illustreret det, der er,’« siger Crumb i et interview med USA Today.
»Jeg latterliggør det ikke, illustrerer kun de ord, der er i teksten. Jeg holdt mig selv tilbage. Jeg var ikke interesseret i at lave visuelle vittigheder om det.«
Og det har han heller ikke gjort. I stedet har han benyttet sin ekspressive, næsten ekspressionistiske streg til at skabe en fortættet og dramatisk billedside, der gør sig fantastisk i sort/hvid, og som nok ligner hans sædvanlige stil, men langtfra er lige så karikeret. Det er Crumbs tegninger - iscenesættelsen af ofte voldsomme begivenheder, gengivelsen af udtryksfulde ansigter - og ikke den i lange passager kedelige tekst, der for alvor får Verdens Skabelse til at leve.
Jo, vist dyrkes der en del sex i Robert Crumbs Første Mosebog, men det gør der jo i bogens 50 kapitler, som ikke mindst handler om videreførelse af menneskeslægten og alle de børn, Abraham, Isak og Jakob får med både deres koner og konernes slavekvinder.
Og selv om Crumbs glæde ved de solidt byggede kvinder er indlysende, er han som oftest smagfuld i sin skildring af selve den seksuelle akt, der indimellem ligefrem fremstår sensuel.
Verdens Skabelse viser Robert Crumb som lidt af en bibellærd. Fordi teksten er blevet »udviklet og fortættet gennem mange slægtled, før den nåede den endeligt fastlagte skikkelse, som vi kender, i årene under ‘Landflygtigheden i Babylon’, ca. 600 før vor tidsregning«, som Crumb skriver i forordet, er han som enhver god historiker bevidst om, at en vis kildekritik er på sin plads.
Tegneserien er således udstyret med et forholdsvis grundigt noteapparat, hvori han fortæller om baggrunden for hændelser, navne og om, hvorfor han i sjældne tilfælde vælger at tolke dette og hint i en bestemt retning - og med et appendiks, hvor det danske forlag, Carlsen, forklarer, hvor og hvorfor den danske oversættelse afviger fra Crumbs original.
Det, der virkelig slår én, når man læser Verdens Skabelse, er, hvor rodet, uegal og voldsom en fortælling, Første Mosebog egentlig er. Da først Gud - ganske traditionelt portrætteret som ældre mand med langt hvidt hår og skæg - har skabt verden, Adam og Eva er faldet i unåde, og Kain har dræbt sin bror, Abel, begynder det at vrimle med folkeslag, landområder og efterkommere, som ikke alle redegøres lige logisk for - det er vel også for meget forlangt i en religiøs tekst.
Helt galt går det efter Syndfloden, hvor Gud kun lader Noa, hans familie og en masse dyr overleve. Men Noa lever i Herrens mange år - det gjorde man åbenbart dengang - og snart er Første Mosebog igen fyldt med personer og steder, som det kan være svært at hitte rede i, og som tydeligt vidner om bestræbelserne på at skrive alle andre guder end den eneste rigtige ud af historien.
Robert Crumb dømmer måske ikke, men det er svært at mønstre den store sympati for hovedpersonerne i Første Mosebog. Efter Syndefaldet synes de fleste af de mennesker, som Gud fæstner sin lid til, ikke at være i stand til meget andet end at gifte sig og få børn med nære slægtninge, snyde og bedrage hinanden, slå hinanden ihjel og derefter klage deres nød til Gud, som af en eller anden grund hjælper dem, igen. Selv om man lige har oplevet ham udslette det meste af menneskeheden i en syndflod og siden sætte ild til Sodoma og brænde indbyggerne levende.
Siden drikker Lots døtre deres far fuld og ‘ligger med ham’, så de kan få nogle børn, og om noget er Første Mosebog - hvis man altså tager den bogstaveligt som Crumb - én lang, brutal beretning om incest og indavl.
Der er da enkelte gudfrygtige skikkelser at finde i Første Mosebog - Noa synes at være en flink og samvittighedsfuld fyr - men mestendels ypper Abraham og hans efterkommere kiv og prøver at overgå hinanden i mere eller mindre velgennemtænkte nederdrægtigheder.
Som bogstavelig illustration af Første Mosebog er Verdens Skabelse vellykket. Man kan dog ærgre sig over, at Robert Crumb ikke træder mere i karakter som historiefortæller og udlægger af teksten. Det ville bestemt ikke have været kedeligt.
Men måske skyldes tegnerens tilbageholdenhed, at han har villet gøre kritikerne til skamme; måske skyldes den en oprigtig interesse for at se den brutale skabelsesberetning an så nøgternt som muligt. På den måde får han jo også indirekte formuleret en kritik af teksten.
Verdens Skabelse, illustreret af Robert Crumb. Carlsen. Overs. Søren Vinterberg. 208 s., 299,95 kr.