Den italienske økonom og forfatter Loretta Napoleoni hører ikke til dem, der for tiden forbereder sig på at fejre 20-året for Berlinmurens fald den 9. november 1989. Der er nemlig ikke noget at fejre. Tværtimod, hvis man spørger Napoleoni. Murens fald var startskuddet til, at de politiske systemer i Vesten, dvs. Europa og USA, mistede grebet om økonomien, og en ny løssluppen kriminel aktivitet spirede frem overalt.
»Med Berlinmurens fald så vi fødslen af en ny type uregerlig økonomi [rogue economics], der hurtigt tog fart i takt med intensiveringen af globaliseringen op gennem 1990’erne. Før det havde vi selvfølgelig haft både ‘thatcherisme’ og ‘reagan- omics’, der skubbede økonomien i retning af privatisering, men de kunne kun arbejde i en begrænset del af verden - nemlig den vestlige. Global kapitalisme, neoliberalismen, inklusive alle dens negative og brutale følgevirkninger, begyndte for alvor med Berlinmurens fald.«
Mens mange betragter sammenbruddet af Den Kolde Krigs delte verden som en sejr for det europæiske fællesskab og et skridt i retning af en mere demokratisk verdensorden, ryster Napoleoni på hovedet og retter opmærksomheden mod nutidens aktuelle problemer og deres ophav i systemomvæltningerne.
»Det store problem var, at de geopolitiske forandringer gik så stærkt, at især landene i den gamle østblok ikke var forberedt på, hvad der ventede dem. Fra den ene dag til den anden ændrede økonomien sig, og politikken kunne ikke følge med. I dette vakuum opstod der en lang række grå områder, hvor der ikke var nogen lovgivning og ingen regulering, fordi ingen havde forudset, hvad der ville ske.«
Som hovedeksempel på problemet med gråzoner peger Napoleoni på de russiske oligarkers aktiviteter op gennem 1990’erne, hvor en stor del af Ruslands statsejede virksomheder og råvarer blev overtaget af nogle ganske få private virksomheder og personer.
Napoleoni har boet 30 år i London og har tidligere arbejdet for en række store banker og EBRD (European Bank for Reconstruction and Development). De seneste årtier har hun forsket i international organiseret kriminalitet og dens stigende udbredelse. Hun har blandt andet kortlagt den økonomiske finansiering og de institutionelle forhold bag nutidens globale terrorisme i bogen Terror Incorporated (2005). Senest har hun i bogen Rogue Economics (2008) forsøgt at redegøre for karakteren og intensiveringen af de mange former for kriminalitet, hun ser opstå i forlængelse af en mere global og dereguleret økonomi. Napoleoni vidste ikke nøjagtig, hvad hun ville finde ud af, da hun begyndte sine undersøgelser om de kriminelle økonomier og markeder. Analysen forgrenede sig hurtigt i mange retninger, og chokket over at finde en omfattende organiseret kriminalitet på områder som prostitution, bestikkelse, menneskehandel, narkotika, internetsvindel, ulovligt fiskeri, produktion og salg af kopivarer og kopimedicin og så videre har endnu ikke lagt sig.
»Det er vigtigt at holde sig for øje, at de mange gråzoner uden for lovgivningen også giver rum for mere kriminalitet. Når man bryder barriererne ned, er det meget lettere for den organiserede kriminalitet at arbejde. Frihed er ikke nødvendigvis godt, hvis man ikke er i stand til at kontrollere den. Vi væltede Muren, men i de følgende år væltede vi også alle økonomiske og finansielle barrierer. Det var fantastisk for den organiserede kriminalitet. Og indførelsen af euroen har gjort det endnu nemmere at etablere kriminelle aktiviteter. Enhver kan åbne en konto i Italien og hæve pengene i Danmark.«
Napoleoni er meget optaget af den russiske mafia, der hører til blandt de mest udbredte ikke bare i Rusland, men i hele verden.
- Kan du give eksempler på, hvor og hvordan den russiske mafia opererer?
»Overalt. I Danmark tror man sikkert, at der ikke er nogen organiseret kriminalitet i landet. Det er en illusion. Og det er vigtigt at understrege, at den organiserede kriminalitet er langt mere farlig end terrorisme i vores lande. Men det mest foruroligende er, at den er overalt. Man ved aldrig, hvor den er. Du ved ikke, om du hvidvasker penge, når du for eksempel køber en pizza eller vasker tøj på et vaskeri. De er overalt.«
- Kan du uddybe det i forhold til Danmark?
»Mafiaens tilstedeværelse i et land kan man se på tendenserne i dens typiske aktiviteter. Jeg er sikker på, at prostitution var langt mindre omfattende i Danmark før 1989 end i dag. Desuden var der langt færre stoffer og langt mindre gambling. Men det er kun første skridt i mafiaens effektive kriminalisering af de europæiske lande. Herefter kommer etableringen af lånevirksomhed. Disse mennesker skal genbruge deres penge. Og den bedste måde at gøre det på er at låne dem ud til meget høje renter til mennesker, der har brug for dem. Når de så har tjent penge nok, begynder de at købe mindre virksomheder eller tage virksomheder fra folk, de har lånt penge, som de ikke kan betale tilbage. Og så ejer de pludselig fuldt lovlige aktiviteter og kører dem side om side med deres ulovlige forretninger. På den måde kriminaliseres en lang række områder systematisk. Alt dette er sket inden for de seneste 20 år. Mafiaen ville aldrig være kommet til Danmark før, det var alt for besværligt. Men nu er det problemfrit at operere i Danmark.«
Og hun fortsætter:
»Spørger man Interpol eller Europol, kan de fortælle dig, hvordan det hænger sammen. Men man kan spørge sig selv, hvorfor hovedparten af de europæiske landes borgere ikke ved, at disse ting finder sted. En af forklaringerne er utvivlsomt, at vi de seneste syv-otte år har haft så travlt med at jagte al-Qaedas spøgelse. I mellemtiden har prostitutionsbranchen vokset sig gigantisk. Den er en af de største industrier i Vesten. Organiseret tyveri og bestikkelse er ligeledes blevet enorme fænomener, selv om ingen rigtig taler om det.«
- Hvor stort et fænomen er denne type kriminalitet sammenlignet med perioden under Den Kolde Krig?
»Jeg har ikke de præcise tal, men det er måske fordoblet siden Murens fald. Alene det, at den russiske mafia ikke eksisterede før, gør en kolossal forskel.«
En af Napoleonis pointer er, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, fordi hele samfundet bliver berørt af den stigende kriminalitet. Når mafiaen rykker ind, bruger de lokale af samme nationalitet. Når den russiske mafia rykker ind i Danmark, kontakter den de lokale russere osv. De har ganske enkelt brug for at rekruttere lokalt for at udføre det daglige arbejde. Hvem skal kigge efter de prostituerede i gaderne? De lokale. Hvem skal sælge stoffer til skolebørnene? De lokale. På den måde opstår der lokale afdelinger af udenlandske mafiaer i lande som Danmark, og de har selvsagt interesse i at opretholde deres markeder, når de først er etableret. I Danmark lader det dog til, at andre grupperinger end de udenlandske mafiaer kæmper om magten.
- For tiden raser der en bandekrig i de danske gader mellem rockergrupper og indvandrergrupper. Har det noget at gøre med udenlandske mafiaer?
»Den russiske mafia ville aldrig kæmpe i Københavns gader. Mafiaen vil være at finde i institutionerne, i virksomhederne, i restauranterne, i supermarkederne. Mafiaens folk er ikke dumme. Deres logik er at rykke ind og skabe de rette betingelser for særlige forretninger som prostitution, stofsalg og så videre. Så det er ikke utænkeligt, at jeres lokale bandekrig er et udtryk for mafiaens tilstedeværelse.«
Napoleonis diagnose af de aktuelle samfundsproblemer er uhyre pessimistisk, og hvis man spørger, hvordan man kan bekæmpe de aktuelle problemer, siger hun, at første skridt består i overhovedet at erkende, at der er problemer frem for blot at lukke øjnene for dem.
Loretta Napoleoni blev interviewet i forbindelse med konferencen After the Fall, der fandt sted i Skuespilhuset i København >den 24.-25. oktober 2009. På dansk er Napoleoni aktuel med en tekst om prostitutionsindustrien efter Berlinmurens fald i det nye nummer af Lettre Internationale, der udkommer 9. november