Danske kvinder skal blive bedre til at vælge de ‘hårde’ naturvidenskabelige fag, for vi får brug for kvinder med teknisk indsigt. Det mener journalisten Dorte Toft. Hun er mest berømt for sin afsløring af Stein Bagger-sagen, men hun har længe interesseret sig for problemstillingen - og i de seneste år arbejdet på bogen Lykkelig i Nørdland, som udkommer på Gyldendal i dag.
»Kvinderne skal holde op med at stå på sidelinjen og brokke sig over dårlig brugervenlighed på elektriske apparater og i stedet komme ind på banen og være med til at skabe nogle bedre. Så vil vi nå langt,« siger Dorte Toft, som mener, at der er enorme gevinster ved at få flere kvinder med teknisk specialviden:
»Der vil ikke være nok varme hænder fremover, så vi får eksempelvis brug for robotter til at hjælpe os med at lave mad og komme på toilettet, når vi bliver gamle. Jeg er ikke i tvivl om, at robotter, der er lavet af kvinder med deres meget brugsorienterede syn på tingene, vil være at foretrække,« siger Dorte Toft.
Hun er iført en meget blå jakke og matchende øjenskygge. Der er en alvor i hendes stemme, som understreger, at hun finder sagen alvorlig.
For de unge danske kvinder fravælger i høj grad de ‘hårde’ naturvidenskabelige fag - faktisk har de en grundlæggende modvilje imod naturvidenskab. I en international undersøgelse svarer kun 19 procent af de 15-årige danske piger ‘ja’ på spørgsmålet: »Jeg synes bedre om naturfag/teknik end de fleste andre skolefag«, og Danmark lander dermed som det land med mindst interesse overhovedet. I Indien svarer 70 procent af pigerne ‘ja’ til samme spørgsmål. Det skyldes ifølge Dorte Toft, at vi i Danmark er lidt forkælede:
»I Danmark har vi det hele. Vi har rent vand i hanen. Vi ved, at vi klarer os gennem dagen i morgen. Vi har det for let. OECD har meldt ud, at jo mere velhavende et land er, jo mindre bliver interessen for naturvidenskab og teknologi.«
Og det er typisk for Danmark:
»I Danmark har det ingen omkostning, hvis du vælger et job, som du kan ikke kan leve af. For vi har et sikkerhedsnet. Hvis man vælger at blive kunstner i Danmark, så får man en status, selv om man ikke kan leve af det.«
- Men kan vi ikke bare lade Kina og Indien om at være gode til naturvidenskab og så prioritere andre fag?
»Det, mener jeg, er meget farligt. Man kan ikke bare udlicitere det tekniske og så regne med, at vi skal leve af at innovere og designe. For hvis man virkelig skal kunne lave radikal innovation, så skal man i dybden med det tekniske,« siger Dorte Toft og tilføjer: »Der er en tendens til, at de få kvindelige ingeniørstuderende, vi har, tager hybriduddannelserne, hvor man eksempelvis kombinerer ingeniørvidenskab og design. Jeg så gerne, at der var flere, der valgte de fag, hvor man kommer virkelig i dybden.«
Der ligger også noget generelt i den danske kultur, som modarbejder naturvidenskaben:
»Der ligger en vis hovmod i tidsånden i dag. Det er finere at læse de alment dannende fag end de naturvidenskabelige,« siger Dorte Toft. Og den forkælede attitude giver vi videre til vores døtre:
»’Du skal realisere dig selv, lille skat’. ‘Du skal vælge med hjertet’. Så tøffer kvinderne tilbage til de klassiske kvindefag: kultur, omsorg osv. Måske burde de tænkte lidt fremad og se på, hvad der kommer efter uddannelsen.«
Dorte Toft mener, at det skyldes den offentlige debat:
»Man ser ikke særlig mange naturvidenskabsfolk i medierne. Og hvis man ser på, hvem der har topposter i medierne, så er det jo ofte folk med en halv eller kvart humanistisk uddannelse. Det er nok også, fordi de naturvidenskabelige eksperter er meget forsigtige. De vil kun sige noget om præcis det, som de er helt sikre på, mens folk som Carsten Jensen og Georg Metz gladeligt går ud og vrøvler om alt muligt. Hvis naturvidenskabsfolk vil være 100 procent sikre, før de udtaler sig, så er det jo, at de overlader hele tidsånden til forfatterne, præsterne og filosofferne,« siger Dorte Toft. Kort efter tilføjer hun:
»Det her er virkelig imod tidsånden. Det var også derfor, jeg ikke kunne få et forlag til at udgive min bog.«
- Den er da blevet udgivet?
»Ja, men det er da kun på grund af Stein Bagger-sagen. Jeg havde fået afslag på at få den udgivet inden. Men pludselig ringede alle forlæggerne til mig og ville have en Stein Bagger-bog. Så sagde jeg: ‘I kan få to, eller I kan få nul’, og så blev de jo nødt til at tage den her bog med i købet,« siger Dorte Toft og slår for første gang i samtalen en latter op.
Mere mediedækning er ikke den eneste løsning på problemet.
I Lykkelig i Nørdland fortæller 12 kvinder om deres karrierehistorier inden for naturvidenskaben og de tekniske uddannelser. De peger også på hvilke hindringer, de har opdaget på deres vej. Sammenholdt med statistikker og forskningsresultater har det fået Dorte Toft til at komme med nogle konkrete anbefalinger for, hvad man kan gøre for at få flere kvinder til at vælge de ‘hårde’ fag.
»Ildsjæle blandt lærere viser sig at være altafgørende. Derfor er de også et stort problem, at færre lærere vælger de naturvidenskabelige fag. Det bør man gøre noget ved,« siger hun.
Generelt er rollemodeller vigtige hele vejen op igennem systemet. Således er der også brug for flere kvindelige professorer, så de studerende kan se, at det godt kan lade sig gøre at lave en karriere inden for naturvidenskaben, selv om man er kvinde og har familie ved siden.
I de tidligere år spiller fædrene også en central rolle:
»Det er helt typisk, at den far, der har et gammeldags syn på køn, ikke støtter sin pige i naturvidenskabelig retning. Hos den far, der er helt fordomsfri og siger: ‘Skal du ikke prøve det her?’, er chancen meget større,« siger Dorte Toft. Så forældrene - og især fædrene - skal blive bedre til at stimulere døtrenes interesse for naturvidenskab:
»Når pigen kommer hjem fra skole og siger: ‘Jeg kan ikke finde ud af det der matematik’, så er der en tendens til, at forældrene svarer: ‘Det skal du ikke tage så tungt’. Underforstået, at hun nok ikke får brug for det alligevel. Med drengen vil faren mere sandsynligt sætte sig ned og få styr på det.«
Og så har Dorte Toft sit helt eget og noget kontroversielle bud på, hvordan man kan vende udviklingen:
»Man bør indføre dobbelt SU til de naturvidenskabelige og tekniske fag,« siger Dorte Toft. Igen uden at trække på smilebåndet.
»Ja, det er helt urealistisk - det ved jeg godt. Men det ville ikke desto mindre være en god idé.«
Dorte Toft: ‘Lykkelig i Nørdland’. Gyldendal, 254 sider, 249,95 kroner