Kritikken har haglet ned over regeringen efter forslaget om at snuppe børnechecken fra familier, hvor de 15 til 17-årige ikke har et arbejde eller er under uddannelse. Regeringen har løbende forsvaret sig med, at der er «massive positive erfaringer« med at straffe økonomisk for at få unge i skole, som Claus Hjort Frederiksen flere gange har udtrykt det.
Men det er svært at finde dokumentationen for de »positive erfaringer«, og flere parter anklager nu regeringen for at basere børnechecksforslaget på det rene ingenting.
» Selv om politikerne altid skriger op om, at vi skal vide, hvad vi laver, før vi gennemfører noget, så er regeringen meget nøjsom med evidensen her. Regeringen har intet grundlag for at sige, at det vil få de unge i gang, hvis man tager penge fra familierne,« siger Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Hun bakkes op af Tine Egelund, der er seniorforsker på Børne- og Familie-afdelingen ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):
»Jeg har svært ved at se, hvor de har de positive erfaringer fra. Jeg kender ikke til nogen undersøgelser, der viser det entydigt,« siger hun.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har adskillelige gange henvist til et projekt fra Helsingør Kommune tilbage i 2000.
Her skar man i kontanthjælpen hos en gruppe ro-mafamilier, hvis børnene ikke kom i skole, og man ydede samtidig en social indsats med tæt kontakt til kommunen og skolen. Det betød, at børnene kom op til 45 procent mere i skole.
Men Bettina Post mener ikke, at man kan bruge projektets resultater som argument for at fjerne børnechecken.
»Den eneste henvisning, regeringen har, er til det her projekt, selv om det er en myte, at det dokumenterer, at økonomisk straf virker,« siger hun.
Hun forklarer, at hvis man nærlæser evalueringen af projektet, kan man »klart konstatere«, at det var den tætte opfølgning, der gjorde en forskel.
Af evalueringen fremgår det da også, at børnenes skolefravær steg i december måned, hvor det af »forskellige årsager ikke var muligt at lave den tætte, sociale opfølgning«. Fraværet steg altså på trods af, at forældrene stadig kunne blive skåret i kontanthjælpen.
Projektet blev dengang ledet af Betina Svinggard (S), der i dag er byrådsmedlem i Helsingør Kommune. Hun mener ikke, projektets resultater kan bruges som grundlag for at fjerne børnechecken.
»Projektets konklusioner var ikke entydige, og derfor er det simpelthen et for tyndt grundlag at lave børnechecksforslaget ud fra,« siger hun.
Lotte Kragelund, der dengang ledede projektet sammen med Betina Svinggard for Helsingør Kommune, påpeger også, at projektets succes afhang af, at det var skræddersyet til roma-familierne.
»Det er tvivlsomt, om det vil have en effekt på danske familier eller familier med anden etnisk baggrund,« siger hun.
Projektet i Helsingør Kommune blev kun evalueret af projektlederne selv, og Bettina Post mener derfor, at det er »for nemt at henvise til noget, der er så tyndt beskrevet.«
Men undervisningsminister Bertel Haarder mener, at det er kritikken, der er tynd.
»Det er en svag begrundelse for, at vi ikke bør gennemføre forslaget. Det, man kan udlede af projektet, er, at vi bliver nødt til at handle. Det er jo ikke meningen, at den økonomiske straf skal stå alene - den skal følges op af socialt arbejde,« siger han.
- Du synes ikke, det er forkert, at regeringen siger, at der er massive positive erfaringer, når den kun kan henvise til ét projekt, hvis konklusion ikke er entydig?
»Nej, for vi har positive erfaringer. Jeg har netop fået en ny evaluering af produktionsskoleydelserne, der også viser, at de unge kommer i skole, fordi de ellers ville blive frataget ydelsen,« siger Bertel Haarder.
-Men dér er det de unge, der får frataget pengene og ikke forældrene. Det kan vel ikke sammenlignes med børnechecken?
»Jo, for det kan sige noget brugbart om effekterne af økonomisk straf og belønning,« siger Bertel Haarder.