Spændingen forud for det århusianske kommunalvalg er for længst forduftet. Byens borgmester siden 2006, socialdemokraten Nicolai Wammen, har sat sig tungt på valgkampen. Hele 42 procent af århusianerne vil ifølge en Rambøll-måling, offentliggjort den 1. november i Jyllands-Posten, stemme på liste A. Dermed får S 14 ud af 31 pladser i byrådet. Flertallet er sikret sammen med SF, der står til en flot fremgang til fem mandater, og De Radikale, som i målingen får to mandater. Samlet giver det den røde blok 21 mandater mod de borgerliges 10. Dette ligner kulminationen på en usædvanligt godt organiseret socialdemokratisk kampagnemaskine, som på kun fire år har vippet Venstres ellers populære borgmester Louise Gade af pinden og fået statsministerpartiet reduceret til svag opposition.
Gade blev ellers et af sidste kommunalvalgs store stemmeslugere med over 42.000 personlige stemmer - lidt flere end Wammen. Men socialdemokraten blev borgmester, fordi flere mandater pegede på ham. Socialdemokraterne fik så godt et valg, at Wammen med 16 ud af 31 pladser kunne regere alene med SF og Enhedslisten. Den røde blok konstituerede sig siden med to radikale.
I 2008 besluttede Louise Gade ikke helt uventet at forlade politik, og det er stadigvæk hovedforklaringen på, at Venstre to uger før valget står til at miste knap hver tredje vælger.
Venstres nye borgmesterkandidat er den 46-årige maskintekniker og indehaver af to bowlingcentre, Gert Bjerregaard. Han har siddet i byrådet siden 2002 og blev i 2006 social- og beskæftigelsesrådmand. Det har ikke været let. Især TV 2-dokumentaren Er du mors lille dreng? 10 år efter rejste i foråret 2008 massiv kritik af kommunens socialforvaltning for ikke i tide at tvangsfjerne lille Mads. Efterfølgende iværksatte Bjerregaard tre uvildige rapporter, som alle pegede på »betydelige problemer med kulturen i socialforvaltningen«. Men da der ikke blev draget personalemæssige konsekvenser, kritiserede socialdemokraterne venstremanden for ikke at placere et ansvar.
De borgerlige forsvarede sig med, at sagen var opstået under den forrige S-rådmand Flemming Knudsen, at Bjerregaard havde ryddet op i socialdemokraternes rod, og at det hele var et kynisk forsøg fra Wammen og hans folk på at miskreditere Venstres borgmesterkandidat. Men lige meget hvad så har venstremanden måttet slås i medierne med en ubehagelig sag, der blandt vælgerne har sået tvivl om hans dømmekraft og lederpotentiale.
Efter Louise Gades jobskifte blev Bjerregaard rådmand for Børne- og ungeafdelingen. Men anbringelsessagerne forfulgte ham, og et halvt år inden valget sivede oplysninger til pressen fra hans tidligere rådmands- afdeling om, at han skulle have videregivet personlige oplysninger til boligselskaber om udsatte familier. Venstremanden blev meldt til politiet, som dog indstillede efterforskningen på grund af mangel på beviser.
En Rambøll-måling i JP Århus for nylig gav Bjerregaard den næstlaveste karakter af rådmændene.
Venstres politiske ordfører, Bünyamin Simsek, gav forklaringen herpå til samme avis:
»Det koster selvfølgelig på den personlige popularitet, når man rydder op i en forvaltning med en kultur, som var opbygget omkring mange års socialdemokratisk styre.«
Iagttagere hæfter sig også ved en del andre svagheder ved Bjerregaard. Ingen betragter ham som et retorisk naturtalent eller karismatiker. Han bor i kommunens udkant på den fædrene gård og taler meget østjysk - noget i stil med promoter Henning Primdal for cykelholdet Team Easy-On fra TV-satireprogrammet Drengene fra Angora. Udenforstående kan næppe høre forskel, og argumentet er ikke overbevisende, men i nogle snobbede århusianske ører stempler dialekten venstremanden som så bondsk, at det sår tvivl om hans evne til at repræsentere Århus betryggende.
Bjerregaard er oppe imod en formidabel modstander i form af Nicolai Wammen, som i kraft af professionel tilgang til medierne og en toptunet kampagneorganisation spiller i en helt anden liga. Som ordfører på Christiansborg lærte Wammen at håndtere medierne og aldrig forsømme en lejlighed til at få god presse. Kritikere peger på, at Wammen undgår møder, hvor pressen ikke er til stede. Han er berygtet for at glide af på kritiske spørgsmål og undgå direkte konfrontation med politiske modstandere. ‘Glat’, ‘teflonagtig’ og ‘holdningsløs’ er nogle af de ord, som journalister og politiske modstandere beskriver ham med. Men den slags kritik bliver rutinemæssigt affejet af væbnerne i byrådsgruppen som »fnidder og personangreb«.
Wammen er en særdeles populær borgmester, som i en nylig måling foretrækkes af 59 procent af vælgerne. Måske skyldes opbakningen, at han i valgperioden bevidst har gået efter brede forlig. Her påpeger kritikerne, at forligene tværtimod er et udtryk for Wammens generelle holdningsløshed. Han siges konsekvent at møde tomhændet op til forhandlinger, plukke hist og pist fra andres ideer og så strikke et kompromis sammen, som han sælger som ‘sit eget forslag’.
En anden væsentlig forklaring på Wammens kæmpesucces er, at han bakkes op af en usædvanlig dygtig og stærk kampagneorganisation og af en stribe godt skolede byrådsmedlemmer. Centralt står den socialdemokratiske partiformand i Århus, Morten Pless, som nogle mener, er hovedarkitekten bag valgsejren i 2005. Men derudover spiller især Wammens højre hånd, kulturrådmand Jakob Bundsgaard Johansen, også en afgørende rolle både med at lægge og føre strategien ud i livet. Fælles for de stærke kræfter er, at de primært er mænd, midt i 30’erne, rundet af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum, og næsten alle har læst statskundskab på Aarhus Universitet.
Socialdemokraterne i Århus går til valg på en traditionel S-velfærdsdagsorden. Nøgleordene er tryghed - både når det handler om at færdes på gaden og at være sikret den rette omsorg. Og så skal der gøres noget ved folkeskolen og miljøet. Man har tilmed fået den tidligere kuglestøder og OL-bronzevinder Joachim B. Olsen til i radiospots at støtte Wammen.
Ved et besparelsesforlig i 2006 indførte kommunen den såkaldte modulordning for daginstitutioner, hvor forældrene betaler efter forbrug. En evaluering af ordningen har netop vist, at et flertal på 54 pct. af børneforældrene er utilfredse med ordningen. Venstrefolkene ønsker kun en justering af ordningen, mens den røde blok med Wammen i spidsen ønsker ordningen helt afskaffet. Dermed har socialdemokraterne spillet en politisk vindersag på banen i kommunalvalgets slutspurt, som oven i købet har kant til Venstre. Set fra Wammens synspunkt kan det næsten ikke blive bedre. Wammen har længe stået på avisernes ministerlister for en kommende S-ledet regering, og han regnes også på den lange bane for en mulig ny partiformand og statsministerkandidat.