Det kunne godt se ud som om, at Københavns kommunale politikere har haft blikket lidt for stift rettet mod den dengang forestående valgkamp, da de vedtog budget for 2010 med samtlige partier bag og skabte borgfred om hovedstadens penge. Nu er der imidlertid tale om en brat opvågning til realiteterne af det forlig, som blandt andet skærer 247,7 millioner kroner på byens daginstitutioner, hvilket i går fik pædagoger på 330 offentlige institutioner til at nedlægge arbejdet i protest mod de største forringelser på deres område i de senere år. 47,7 millioner af den planlagte besparelse er nemlig yderst synlige. Det drejer sig om en såkaldt kompensationsordning, der i mange år har uddelt en ekstra pose penge for at kompensere de institutioner, hvis lokaler lå i gammelt etagebyggeri eller gamle villaer, og hvor man ikke har haft legepladser. Det var en analyse, der viste, at københavnske daginstitutioner var dyrere end i de andre store danske byer, som fik partierne på rådhuset til at sløjfe den hjælpende hånd i form af ekstra personaletimer til de berørte institutioner. Men hvad det konkret betyder for vuggestuer, børnehaver og fritidshjemmenes hverdag, har politikerne øjensynligt ikke gjort sig klart.
Hvor det tidligere har været svært at skabe billeder af forestående besparelser på området, er de pædagogiske argumenter denne gang til at få øje på. Som her beskrevet via hverdagseksempler fra forældreorganisationen KFO’s hjemmeside:
- Børn vil ikke kunne komme ud om eftermiddagen eller i hvert fald kun de børn, der selv kan gå ned ad trapperne.
-15-20 børn overlades til sig selv, mens ét barn er på toilettet. Eller barnet må klare toiletbesøget selv.
- To pædagoger og én studerende til 40 fritidshjemsbørn i fra 5 et halvt til 10 år.
De københavnske politikere er imidlertid selv medvirkende til at skabe frustrationer blandt forældre, der har været på gaden flere gange de senere år i form af blokader af institutioner - senest i protester mod budgettet i 2006, hvor overborgmester Ritt Bjerregaard (S) trak besparelser tilbage.
Det er nemt at finde politiske prestigeprojekter, som skal profilere glade givere. Eksempelvis forslaget om at tilbyde alle de københavnske børn et varmt og ernæringsrigtigt måltid om dagen tilberedt i institutionen, hvor det er muligt. Et udmærket projekt, men når der ikke er hænder til at hjælpe børnene med at forberede og indtage mad, samt sikre hygiejne ect., så klinger et ellers ambitiøs projekt pludselig yderligere hult hos de forældre, der i forvejen var godt tilfredse med deres egne madpakker. Og her kan kritikken ikke blot sendes videre til landspolitikerne, for det er de københavnske politikere med børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i spidsen, der ville mere end regeringen, men samtidig sendte en del af regningen til institutionerne selv. Hvilket også i høj grad er med til at forværre deres økonomiske situation, når der kommer en grønthøster og tager næsten fire procent af budgettet.
Kommunen kører ligeledes brandingkampagner for at tiltrække mere kvalificeret personale til institutionerne og fastholde de erfarne kræfter samtidig med, at de vedtager besparelser. Der er igangsat et stort projekt om udviklingskontrakter, der iværksættes børnemiljøplaner, udstedes krav om sprogtest, pædagogerne udfylder virksomhedsplaner og sørger for flotte hjemmesider, mens forældrene oplever, at der bliver mindre og mindre pædagogtid til deres børn. Afstanden mellem den helt grundlæggende service - omsorg og tryghed - forældrene forventer, og de politiske prestigeprojekter forekommer større og større.
Op ad eftermiddagen i går gik der for alvor valgkamp i den, mens demonstranterne stod regnvåde ude på Rådshuspladsen. Bo Asmus Kjeldgaard trak sig ifølge DR fra budgetforliget, lige som Enhedslisten havde meldt ud tidligere på dagen, og forlangte besparelser taget af bordet. Når Enhedslisten ikke er med, er vi nødt til at kigge andre steder hen end kompensationsordningen, lød borgmesterens forklaring på SF’s kovending.
Lige nu peges der på alternative besparelser fra de pædagogiske fagforeningers side, og der er røster fremme om at hæve forældrebetalingen og på den måde frede kompensationsordningen. Det efterlader stadig en besparelse på 200 millioner kroner, som det er svært at forstille sig, forældrene vil acceptere oven i øget forældrebetaling. Hvis det er i forældrenes lommer, pengene skal findes, vil vi formentlig se forældreblokader af daginstitutionerne i den kommende tid. Også pædagogerne har bebudet, at gårsdagens arbejdsnedlæggelse kan genoptages, hvis der ikke findes acceptable løsninger. Hvis det lykkes fagforeninger og KFO at overbevise om, at 200 millioner i nedskæringer ikke er en sejr, vil gadebilledet igen blive præget af bannere og protesterende forældre og give indtryk af en kaotisk børnepolitik i hovedstaden, hvor politikere deler ud med den ene hånd, mens de prøver at holde sammen på de sprækkede busker med den anden. meth