»Kære irakiske asylansøger,« skrev Udlændingeservice i et brev til familien Jaffar i foråret 2009. »Hvis du ikke udrejser frivilligt, skal Rigspolitiet tage initiativ til tvangsmæssig udsendelse.«
Men familien Jaffar, der havde fået afslag på asyl allerede i 2002, selv om de tilhører den forfulgte minoritet feyli-kurderne, rejste ikke frivilligt tilbage til det land, de forlod for syv år siden.
På trods af de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, der blandt andet inkluderer fratagelse af lommepenge og tvangsanbringelser på udsendelsescentre, blev de i Danmark. Og efter den danske regering den 13. maj i år indgik en hjemsendelsesaftale med Irak, søgte de tilflugt i Brorsons Kirke.
»Vi fik hele tiden at vide, at vi var kriminelle, fordi vi ikke rejste hjem,« forklarer Ammar Jaffar på 23 år, der i sommer blev kendt som talsmand for irakerne i Brorsons Kirke.
»Men vi turde ikke andet end at blive«. Og det gjorde familien ret i. I går formiddag fik forældrene og de to sønner asyl. For som Flygtningenævnet skriver i den nye afgørelse, er det nu »sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse som følge af deres etniske og religiøse tilhørsforhold«.
»Det er helt fantastisk. Jeg er så lykkelig,« siger Ammar Jaffar.
Tirsdag aften, dagen før afgørelsen, var han anderledes bekymret.
»Vi har fået afslag så mange gange. Jeg tror ikke på, at de giver os asyl denne gang,« sagde han til Information.
Og familien har rigtig nok fået mange afslag fra de danske udlændingemyndigheder. I 2002 fik de afslag fra Udlændingeservice på deres asylansøgning.
Senere samme år stadfæstede Flygtningenævnet afgørelsen, og i 2005, 2006 og 20007 gav nævnet familien afslag på anmodninger om genoptagelse af deres asylsag.
»På en måde havde det jo været nemmere, hvis vi havde fået asyl noget tidligere. Jeg er selvfølgelig meget taknemmelig over Flygtningenævnets beslutning, men tænk, hvis vi var rejst tilbage, som vi hele tiden fik at vide, vi skulle,« siger Ammar Jaffar.
Særlig indespærringen i Sandholmlejrens fængselsafdeling Ellebæk var hård for familien.
Den 30. juli blev Ammar og hans bror Wissam arresteret af Rigspolitiet, der ankom med hunde til familiens lejlighed, hvor de to drenge overnattede, når de havde opholdt sig i den overfyldte krypt i Brorsons Kirke om dagen. Og samme dag blev forældrene arresteret, da de opfyldte deres meldepligt i Sandholmlejren.
Det skete, selv om familiens advokat Helge Nørrung allerede den 6. april havde anmodet Flygtningenævnet om genoptagelse af familiens asylsag. Blandt andet kunne han dokumentere, at flere familiemedlemmer var blevet dræbt eller fordrevet i Irak, siden den etniske og sekteriske vold blussede op i landet i 2006.
»Hver gang vagterne i fængslet åbnede døren, troede vi, at nu skulle vi tvangshjemsendes,« siger Ammar Jaffar. »Det var umenneskeligt.«
Men frygten for tvangsudsendelse er fortid nu. Jaffar-familien tilhører ikke længere de afviste asylansøgere, der med integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs ord »sidder loven overhørig og sætter sig til modværge mod politiet«.
Ammar Jaffar blev i løbet af sommeren optaget på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han nu studerer til kemiingeniør. Han nåede ganske vist ikke rusturen, fordi han sad i fængsel, men han blev løsladt akkurat før studiestart.
To timer efter han fik beskeden om Flygtningenævnets afgørelse, holdt han oplæg for sit hold om glasfremstilling og de miljømæssige problemer forbundet med produktionen.
»Det er faktisk et ret interessant emne,« forklarer han.