Det danske energiselskab DONG Energy har lanceret en ambitiøs klimaplan og tidligere i år droppede selskabet at opføre en række kulkraftværker. Men selskabet planlægger stadig at opføre et stort kulkraftværk ved Greifswald i det nordlige Tyskland, hvilket for nyligt fik den engelske avis The Guardian til at kalde DONG for »Danmarks beskidte hemmelighed«. Og i Tyskland møder planerne massive lokale protester.
»Selv om vi har brug for flere job, så står det klart for flertallet af de lokale borgere, at det hverken kan retfærdiggøre de miljømæssige konsekvenser for floden eller de millioner ton klimaskadelige CO2-udledninger,« siger Ulrike Berger, lærer ved universitetet og beboer i Greifswald.
Men hos DONG har man mærket en vis opblødning af de lokale protester.
»Det er vores fornemmelse, at der på det seneste er kommet en stigende tilslutning til kulkraftværker,« siger Thomas Dahlsgaard, vicepræsident i DONG Energy Power. Men det afviser gruppen af lokale ved at bryde ud i grin.
»Det er ren fiktion,« siger Georg Michel, som er med i gruppen af lokale. Tværtimod fortæller gruppen, at der kommer stadig flere mennesker til demonstrationerne, og at en lokal underskriftsindsamling, der skulle få politikerne til at tage spørgsmålet op, samlede omkring 32.000 underskrifter på bare to måneder, hvilket svarer til omkring en tredjedel af de lokale beboere.
I øjeblikket venter DONG Energy på godkendelse fra de tyske miljømyndigheder.
»Det er svært at sige, hvornår vi kan forvente svar. Vi er før blevet skuffet over, at det har trukket ud,« siger Thomas Dalsgaard, DONG Energy.
En af grundene til, at godkendelsen har trukket ud, er de lokale indsigelser mod projektet.
»Den lokale miljøhøring tog 16 dage, hvilket er det længste nogensinde i Mecklenburg Vorpommern,« siger advokat Peter Kremer, der arbejder for de lokale grupper, som er imod værket.
De lokale er blandt andet bange for de 560 kg kviksølv, som de mener vil blive udledt årligt, som et resultat af værkets afbrænding af kul.
Samtidig frygter de konsekvenserne for flodmundingen, hvor DONG planlægger at udlede det varme spildevand.
Området nyder højeste beskyttelse under EU’s beskyttelsesordningen Natura 2000.
Advokaten Peter Kremer fortæller, at den tyske landsret for nylig krævede byggestop for et andet kulkraftværk ved byen Datteln medhenvisning til værkets klimaskadelige konsekvenser og manglende effektivitet, idet man ikke brugte det varme vand til fjernvarme.
»Det er første gang nogensinde, at en tysk retsinstans har sagt sådan,« siger Peter Kremer, der mener, at begge begrundelser kan overføres direkte på det planlagte værk i Greifswald, der heller ikke er planlagt som integreret fjernvarmeværk.
Kulkraftværket ved Greifswald, som kommer til at koste 15 mia. kroner at bygge, vil få en kapacitet på 1.600 MW og afbrænde tre-fire millioner ton kul om året. Det kommer til at udlede 7,5 mio. ton CO2 om året, hvilket svarer til 15 procent af hele Danmarks samlede udslip af CO2.
Gruppen af tyskere kritiserer DONG for at få meget svært ved at leve op til selskabets egen plan om at halvere CO2-udslippet pr. kwh frem mod 2020.
»DONG’s plan er i forvejen svær at gennemføre, men bygger de værket ved Greifswald, virker det umuligt for dem at nå målet,« mener Elias Perabo, der kommer fra miljøgruppen Klima Allianz.
Men DONG’s plan bliver ikke ændret af værket i Greifswald, siger Thomas Dalsgaard.
»I praksis vil det formentlig betyde, at der skal CCS på kort efter idriftsættelse,« siger Thomas Dalsgaard.
Men samtidig regner DONG ikke med, at den såkaldte CCS-teknologi til opsamling og lagring af kulrøgens CO2 er parat før tidligst 2020.
DONG har netop droppet at udvikle CCS-teknologien. For lidt over en uge siden besluttede DONG at trække sig fra at udvikle et engelsk demonstrationsværk, og i går udtalte udviklingschef for DONG Charles Nielsen til Ingeniøren, at »Dong Energy bliver ikke dem, der står i front i at udvikle CCS-teknologi.«