HVAD LAVER cheferne i Danmarks Radio egentlig? De har ansvar, men ikke mindst går de til møder. Man kan gætte på, at jo flere chefer der er, desto flere møder går de til. De skal jo koordinere deres indsats med de andre chefers, så de ikke falder over hinandens ben eller går ind på de andres områder. De skal også vogte over deres egen afdeling, så de ikke pludselig bliver arbejdsløse.
Det bliver nogle af dem ikke desto mindre alligevel nu. DR’s bestyrelse har netop vedtaget at nedlægge 40 chefstillinger. Nogle af cheferne afgår frivilligt, andre bliver fyret, og atter andre overflyttes til andre stillinger i huset.
Alt sammen sker det for at forenkle beslutningsprocesserne og skærpe public service-profilen på bekostning af den lettere underholdning og fokuseringen på seertal. Sådan udtrykker bestyrelsesformanden Michael Christiansen det ikke, han er mere diplomatisk. Det er ikke en afvisning af det brede, men et yderligere ja til det oplysende, siger han til Information i dagens avis. Seerne skal blive »klogere, rigere og åbne mennesker gennem oplysning, kultur og nyheder«. Der er ikke tale om en ny sparerunde, men de sparede penge fra chefernes løn skal gå til programvirksomhed, og tilbage er stadig 160 chefer, så mon ikke det går an?
Michael Christiansen er ikke en hr. hvemsomhelst. Han, der kom fra en stilling som departementschef i Forsvarsministeriet, til jobbet som chef for Det Kgl. Teater, blev modtaget med angst og bæven, for hvad forstand havde sådan en på teater? Han viste sig opgaven mere end voksen på den arbejdsplads, som har ord for at være svær at styre. Nu prøver han at gøre kunststykket efter som formand for DR.
BAG INSTITUTIONENS fiksering på seertal er en forhistorie. Da TV 2 brød monopolet i 1988 frygtede datidens chefer, at konkurrencen ville marginalisere stationen. Med årene kom programmerne derfor mere og mere til at ligne konkurrentens kommercialiserede udbud. Frygten gik på, at jo mindre seertallet var, desto lettere ville det være for en borgerlig regering på et tidspunkt at lukke DR.
Intet tyder på, at det vil ske, og fra mange sider er peget på, at DR bør være et seriøst alternativ til TV 2 i stedet for at kopiere. Det er den proces, der er sat i gang nu. Forandringen ses som et nederlag for den magtfulde mediedirektør Lars Grarup, som har stået for den seer-pleasende linje. Med andre ord: tilbage til de gammeldags dyder. Omkostningen kan være, at DR taber seere, men hvad så? Med de nye kanaler for børn, kultur og nyhedsopdatering behøver det desuden ikke at gå sådan.
Bortset fra de 40 ramte er de fleste af de 3000 medarbejdere glade for bestyrelsens skaktræk, forlyder det. Det verificeres af tillidsmanden for DR Nyheder Dines Bortmann. For en gangs skyld har en bestyrelse lyttet til medarbejderne. Så hvis værdiskiftet kan ses på skærmen i det nye år, er der grund til at glæde sig.