Seer- og lyttertal udgør tilsyneladende et stadigt vigtigere succesparameter for DR’s hovedkanaler. Det øgede mainstreamfokus truer med at underminere DR’s public service-forpligtelse og oprindelige rolle som landets væsentligste kulturbærende institution. 11 af musiklivets organisationer taler med én stemme i et nyt udspil til regeringen ‘Musikken Spiller Med’. Det er 15 konkrete mediepolitiske anbefalinger, der bør medtages i det forestående medieforlig. Og meldingen er klar: Der skal styr på public service-forpligtelserne.
DR har problemer med sine public service-forpligtelser. De primære kanaler med flest lyttere og seere (DR1, P3 og P4) lyder og ligner mere og mere kommercielle programmer, mens klassiske public service-værdier som genremæssig mangfoldighed og kvalitet vises på kanaler med færrest lyttere og seere.
Vi, musiklivets organisationer, finder det af helt afgørende betydning, at medierne lægger større vægt på kulturel mangfoldighed end tilfældet er nu. Det indebærer bl.a. en forpligtelse for ikke mindst DR til at sikre en større genremæssig bredde i stationens formidling - også af den professionelle musik.
Der bør lægges større vægt på aktiv musikjournalistik. Public service-forpligtelserne kan ikke opfyldes ved at lade kanaler med et stort lyttergrundlag være domineret af mainstream-musik, mens både folkelige og knapt så brede genrer henvises til kanaler med et meget begrænset lyttergrundlag, herunder net- og DAB-kanalerne.
Public service kommer bedst til udtryk gennem de kulturelle oplevelser, lytterne og seerne får indsigtsfuldt formidlet, når de ikke venter det. Det er dermed ikke i overensstemmelse med public service-begrebet kun at spille den musik, som lytterne på den pågældende radiokanal forventer. Af den grund forekommer DR’s rigidt genreopdelte net- og DAB-kanalstruktur som helt ude af trit med kravene i DR’s almindelige public service-forpligtelser - kanalernes øvrige kvaliteter ufortalt. Derudover er det kun 25 procent af de danske radiolyttere, der overhovedet kan modtage DAB ifølge DR’s egne oplysninger.
Formidling af musik, der ikke er mainstream, er ikke nødvendigvis ensbetydende med lave seer- og lyttertal. Det ses f.eks. i England og andre store musiknationer, hvor man har succes med en mere alsidig musikformidling. Det er et spørgsmål om at prioritere og investere i formidlingen af stoffet på en måde, som både respekterer modtageren og indholdet.
Denne udfordring kender musiklivet fra sit daglige virke, og branchen samarbejder gerne med DR om at udvikle nye ideer og koncepter, som kan bidrage til at optimere denne formidling.
Det er et velkendt fænomen at stille specifikke minimumskrav til radiostationernes afspilning af musik. Ikke blot internationalt men også herhjemme fra f.eks. den femte FM radiokanal (nu NOVA FM).
I lyset af det pres dansk musik er under, foreslår vi, at der indføres et minimumskrav til DR’s radiokanaler, hvor andelen af dansk musik samlet skal være minimum 40 pct.
Dette tal er i øvrigt en konservativ afspejling af markedet, hvor dansk musik i 2008 udgjorde 45,1 pct. af pladeselskabernes salg af musik. Det er ikke nyt, at der er en skævhed i forholdet mellem, hvad radiostationerne spiller, og hvad publikum køber. Men udviklingen af det digitale marked har ført til en øget internationalisering af salget og en mindsket eksponering af det danske repertoire. Denne tendens giver efter vores opfattelse anledning til at styrke særligt DR’s formidlerrolle i relation til dansk musik.
Musiklivets organisationer opfordrer til, at det specifikt kommer til at fremgå af public service-kontrakten med DR, at kravene til formidling, mangfoldighed og kvalitet kun opfyldes, hvis de umiddelbart mindre tilgængelige musikgenrer også spilles på kanaler med mange lyttere og seere.
På baggrund af hidtidige erfaringer mener vi, at det er nødvendigt at understrege betydningen af DR’s public service-forpligtelser. Her mener vi, at sanktionsmuligheder er nødvendige, så der kan skrides ind, hvis forpligtelserne ikke bliver overholdt.
Hermed er bolden givet op til regering og folketing. Fra musiklivets organisationer ser vi frem til en debat om, hvad termen public service i virkeligheden står for. Er DR’s håndtering af indholdet til fordel for dansk musik, dansk kultur og for danskerne i almindelighed?
Ivan Pedersen er komponist, Anders Laursen er musiker og Henrik Daldorph er pladeproducent. Indlægget er skrevet på vegne af Musiklivets Organisationer