Store blåsorte fluer kravler rundt på ansigterne af de fem udmattede børn, der sidder foran deres telt. Solen bager ned fra en støvet himmel over Mazrak flygtningelejren, der er omringet af smudsbrune bjerge, i nord Yemen nær grænsen til Saudi Arabien.
Naser Mohammed sorterer gennem familiens få ejendele, der består af et par tæpper og lidt køkkengrej. Inde i teltet er hans kone Raira ved at indrette familiens nye hjem, som hun og børnene skal dele med 15 andre familier. Mændene sover udenfor teltet på jorden. Familien ankom til flygtningelejren for en time siden efter at have vandret i fire dage. Et fint lag støv hviler på Nasers lyserøde turban og hvide kjortel fra deres lange rejse.
»Somme tider fik vi et lift af en forbipasserende bil, men for det meste gik vi til fods,« siger han og tilføjer, at familien ikke har fået noget at spise de sidste tre dage.
Han flygtede med sin familie fra sin landsby, da Houthi oprørere, der kæmper en blodig kamp imod landets regeringstropper i Nordyemen, ankom til hans hjem fire dage tidligere og udstede et ultimatum til landsbyens mænd:
»De sagde til os, at hvis vi ikke kæmpede på deres side, ville vi blive dræbt,« fortæller Naser.
»Men vi er bare simple landsbyfolk, vi kan ikke kæmpe mod regeringssoldater.«
Næste morgen startede de saudiske luftangreb på de nærliggende Houthi positioner tæt ved familiens landsby og varede indtil midnat.
»Jeg troede, at jeg skulle besvime af rædsel, hver gang en bombe faldt,« fortæller Raira, mens hun uvilkårligt trækker en af familiens fem børn til sig. Ligesom over 175.000 andre flygtninge har gjort, siden konflikten brød ud i 2004, greb familien deres få ejendele og flygtede.
Nu er de sammen med flere tusinde andre flygtninge på få dage nået til Mazraq-lejren, den største flygtningelejr i landet, der er fyldt til bristepunktet. Lejren er drevet FN i fællesskab med andre humanitære organisationer, der kæmper for at brødføde og give ly til de mange nyankomne flygtninge.
»Vi plejede at modtage omkring 170 flygtninge om dagen, men siden Saudi Arabien er trådt ind i konflikten i norden, modtager vi nu omkring 1000 om dagen, der er flygtet fra kampene,« fortæller en medarbejder hos UNCHR.
Naser kommer fra en lille landsby på Jebel Dukhan, der er et bjergområde, som spænder over den yemenitiske og saudiske grænse.
»Jeg boede i Thaher al-Himar distriktet - det betyder bagenden af et æsel,« siger han for træt til at smile.
Nu er Jebel Dukhan, der passende betyder det rygende bjerg, blevet midtpunktet for Saudi Arabiens luftangreb og artilleribombardementer i Sadaa konflikten.
Siden Houthierne den 3. november dræbte en saudisk grænsevagt og erobrede strategiske områder på Jebel Dukhan indenfor Saudisk territorium, har det saudiske militær svaret igen med luftangreb på Houthi positioner langs grænseområdet.
Konflikten mellem Houthi-klanen, der tilhører Zaydierne, der er en shiitisk sekt, og regeringen i Sanaa har i fem år raseret i Houthiernes højborg omkring Sadaa i det nordlige Yemen, indtil Saudi Arabien blev trukket ind i konflikten i starten af november og forvandlede det fra at være lokal til regional konflikt.
Houthiernes klagepunkter er forankrede i religiøse, sociale og magtmæssige forhold. Zaydierne havde før revolutionen i Yemen i 1962 regeret landet i over 1000 år, og Houthioprørene beskyldes af regeringen for at samarbejde med Iran og for at forsøge at genetablere Zaydiernes historiske styre, noget Houthierne stærk benægter.
På den anden side beskylder Houthi klanen regeringen i Sanaa for at have negligeret deres område økonomisk og marginaliseret dem politisk. Som en lokal regeringsekspert udtrykker det:
»Præsidentens har igennem sine tredive år på magten styret landet ved at spille de forskellige klaner op imod hinanden - det er som at danse på slangers hoveder, man håber, at de bider hinanden,« siger han.
Men med oprøret i norden har Houthierne vendt sig mod styret i Sanaa.
»Både regeringen i Sanaa og Riyadh har en interesse i at nedkæmpe dette oprør,« siger Mohammad al-Dahiry, professor i samfundsvidenskab på Sanaas universitet.
»Yemen frygter, at Houthioprøret kan sprede sig til andre grupper, der er imod regeringen, så som de sydlige separatister der ønsker selvstyre fra Sanaa. Og Saudi Arabien frygter iransk indflydelse nær deres grænser,« siger han.
Saudi Arabien og ærkerivalen Iran har længe betragtet hinanden med dyb mistro. En åben kamp mellem Sunni-islams ledende magt og den shiitiske højborg Iran, selv hvis det ikke er en direkte konfrontation, kunne betyde en stigning i sekteriske spændinger i hele regionen.
Men på trods af beskyldninger om iransk støtte til Houthierne er intet bevis nogensinde kommet frem om dette, fortæller professor al-Dahiry.
Med en næsten total medie mørklægning af konflikten i norden er det svært for uvildige observatører at få et ordentligt indblik i hvad, der foregår i konflikten. Både regeringen i Sanaa og Houthi-oprørene censurerer alle nyheder fra norden og tilfører begivenhederne deres egen spin.
Dog lykkedes det i sidste uge én lokal journalist, Nabil al-Soufi, redaktør af News Yemen, et internetbaseret nyhedsbureau, at snige sig ind i Sadaa by gennem 11 tjekpoints kontrolleret af regeringssoldater:
»Tricket er, at man skal ankomme når solen er på sit højeste, så er soldaterne mere interesseret i at søge ly i skyggen og tygge Qat,« siger han smilende.
Men hans beretning vidner om en demoraliseret hær og mangel på kontrol fra regeringens side.
»Ud over den fjerne lyd af bombardementer og lukkede skoler fungerer alt som før,« fortæller al-Soufi.
»Man kan købe alt i Sadaa; medicin, mad og benzin, men der er en inflation på 500 pct. på alle varer.«
I løbet af konflikten er en anselig krigstidsøkonomi spiret frem og spiller nu en stor rolle i konflikten:
»Det er smuglerne, der er hovedaktørerne - krigen er gået i selvsving, imens alle har travlt med at tjene penge,« siger han og fortæller, at flere smuglere fortalte ham, at der oven i købet er officerer indenfor militæret, der sælger våben gennem smuglerne, der igen sælger dem videre til de højest bydende.
»Krigen bliver forlænget af regeringen grundet korruption og mangel på et godt lederskab - Hver dag så jeg parkerede militærkøretøjer og soldater ved Qat markedet i byen i stedet for at være på frontlinjen og kæmpe mod oprørene.«
Som det fattigste land i Mellemøsten har Yemen brug for al den støtte, det kan få i konflikten.
»Krigen er meget dyr for Yemen,« siger Mustafa Nasser, formand for det økonomiske mediecenter i Sanaa.
Han peger på flere udviklingsprojekter så som skoler og hospitaler, der er blevet sat i bero, som følge af de enorme udgifter til krigen i norden. Desuden har regeringen bedt parlamentet suspendere næste års budget, da omkostningerne for i år ikke er opgjort og landet kommer til at skulle betale for krigen næste år.
Med Saudi Arabiens indgriben i konflikten synes Præsident Ali Abdullah Saleh at vejre mulighed for en sejr mod Houthi oprøret og udtalte for nylig at den »rigtige krig mod Houthierne kun lige er begyndt.«
Han fortalte journalister ved et pressemøde, at der ikke kunne blive tale om nogen forsoning eller våbenhvile »med mindre den rebelske gruppe i Sadaa distriktet er udryddet.«
Men der er mulige hindringer i vejen for en problemfri sejr. Saudi Arabien har krævet at Houthierne skal trække sig tilbage mindst 10 km fra grænsen, før deres offensiv vil stoppe, men dette kan give bagslag, mener professor Mohammed al-Dahiry:
»Hvis Saudi Arabien bliver ved med at bombe Houthierne i norden og blande sig i landets interne anliggender, er der mulighed for, at det kan generere støtte til fordel for Houthierne blandt befolkningen. Yemenitter er meget ømfindtlige overfor Saudisk indblanding i Yemen. Og dermed er der fare for, at krigen kan spredes, og at der opstår en ny borgerkrig i landet.«
I mellemtiden fyldes flygtningelejrene støt af nyankomne, der er undsluppet kampene i norden. Da Mazraqlejren med en kapacitet på 10.000 pladser nu huser ca. 10.700 flygtninge, må nyankomne, som er beregnet til at være over 23.300 flygtninge, bo udenfor lejren under åben himmel og uden lejrens ressourcer.
Mohammed Redwan på 35 år bor således under en blå presenning, som han har hængt op mellem to buske et stykke fra lejren. Hans seks børn deler familiens eneste madras om natten. Han fortæller, at hans landsby blev indtaget af Houthi oprørere efter regeringen ‘strategisk’ havde trukket sig tilbage i august.
»Houthierne plejede at gå fra hus til hus for at lytte til, om nogen spillede musik eller så fjernsyn,« fortæller han, »hvilket de forbød, idet det går imod deres islamiske værdier.«
Men med Saudisk indblanding i konflikten varede den relative fred ikke længe.
»Saudiske soldater bad os om at evakuere vores landsby over højttalere, de sagde:
»Vær venlig at forlade jeres by, hvis I ønsker at overleve.«
Ifølge UNICEF dør hen ved 250 børn af underernæring hver dag i Yemen, imens 46 pct. lider af moderat til svær underernæring.
»Det var allerede en tavs nødsituation, men med konflikten i norden kan vi forvente, at disse tal vil gå op,« siger Rahman.
Alene i Mazraq lejren har UNICEF indtil nu beregnet, at op til 640 småbørn lider af alvorlig underernæring. Og til tider ligner lejren med dens underernærede børn med opsvulmede maver og spinkle arme og ben mere en flygtningelejr i Afrika.
»Der er ingen tvivl om, at følgevirkningerne på denne konflikt vil blive følt,« siger Rahman.
Ingen ved, hvornår konflikten vil ende. UNICEF har planer om at bygge en 23 kilometer lang vandforsyningslinje til lejren, hvilket tyder på, at man fra den side ikke regner med en snarlig afslutning. I aviserne i Sanaa kan man læse om storslåede militære sejre i norden - ligeledes kan man på Youtube, Houthiernes foretrukne talerør, høre om deres triumfer i slagmarken. Men realiteterne på jorden er mere dystre. En lokal journalist formulerede fremtidsudsigterne for Yemen således:
»Houthierne får aldrig den krig, som de kan vinde, imens regeringen aldrig får den krig, som de kan ende.«