Bibliotekarer aner ikke, hvad der står af materialer på hylderne. Det er mere eller mindre virkeligheden, efter størstedelen af landets biblioteker har droppet det ugentlige materialevalgsmøde, hvor bibliotekets ansatte drøfter, hvilke bøger, film og spil biblioteket skal have fingre i.
Nu foregår indkøb af materialer på de fleste biblioteker centralt blandt ganske få personer, og det sker på bekostning af de ansattes kendskab til materialerne, fastslår professor på Danmarks Biblioteksskole Birger Hjørland:
»Bibliotekarernes kon- krete viden om de værker, biblioteket administrerer, bliver mindre. De har ikke i lige så høj grad fingeren på pulsen, og muligheden for at gå i dybden med materialer begrænses,« siger professoren.
Han er bekymret over tendensen og er ikke et øjeblik i tvivl om bivirkningerne ved bibliotekernes nye, centralistiske tilbøjelighed:
»Bibliotekarerne bliver dårligere klædt på, når en låner ønsker hjælp til at finde den rette litteratur,« siger Birger Hjørland.
Færre ressourcer og flere arbejdsopgaver er årsagen til, at landets bibliotekarer ikke længere holder ugentlige møder, hvor bibliotekarerne har bøgerne til gennemsyn og gennemgår titler, før materialet indkøbes.
Tidligere havde ansatte på landets biblioteker langt større mulighed for at sætte sig grundigt ind i litteraturen. Ud over et ugentligt materialevalgsmøde var de store folkebiblioteker delt op i fagområder, f.eks. musik, humaniora og naturvidenskab. Bibliotekarerne var derfor specialiserede og havde mulighed for at fordybe sig, men i dag har piben fået en ganske anden lyd:
»For at spare har man i dag kun én bibliotekar, der skal passe alle områder og svare på spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Det er en klar svækkelse af fagligheden,« fremhæver Birger Hjørland.
De danske biblioteker er altså ramt af sparekniven, men den forringende faglighed skyldes, ifølge professoren, ligeledes, at mange biblioteker har fået travlt med at sætte sig ind i nye edb-systemer, samtidig med at mange flere medier er kommet til - netmusik, databaser, tidsskrifter og det nye børnesite Palles Gavebod. Medier der i henhold til Biblioteksloven alle er ligestillet med bøger.
»Derfor er bibliotekarerne nødt til at brede deres viden ud i stedet for at specialisere sig,« siger Birger Hjørland og frygter, at suboptimeringen på enkelte områder får helheden i biblioteksvæsnet til at gå tabt.
Også prorektor på Danmarks Biblioteksskole Jack Andersen bekræfter, at de ugentlige materialevalgsmøder er opgivet til fordel for et centraliseret indkøbssystem, og at det går ud over bibliotekarernes viden om nyt materiale.
»Det er klart, at bibliotekarerne ikke har bøgerne i hænderne på samme måde som før. Hvis man opfatter en bibliotekar som blot en traditionel bogvejleder, er det et problem,« siger Jack Andersen, men peger på, at de ansattes rolle i dag har ændret sig og indeholder flere aspekter som følge af andre nye og forskelligartede formidlingsopgaver.
På Gentofte Bibliotekerne, der består af seks filialer, har man indkøbt materiale centralt i 10 år, og i april i år oprettede man en decideret indkøbsafdeling. Og det giver en række udfordringer, siger Mette Iversen, der er indkøber og børnebibliotekar på Gentofte Bibliotekerne.
»Vi kan miste viden om, hvad der kommer af nye bøger, hvis vi ikke arbejder med det hele tiden,« siger hun og erkender det vanskelige i at sikre sig, at kollegerne er oplyst om, hvad der kommer af nye bøger.
Men vidensdeling er i dag nødt til at ske på nye måder bl.a. via nyhedsbreve, formidlingsmøder og dialog, mener Mette Iversen.
»Men det er svært at finde tid til at orientere sig, og det gør selvfølgelig de ansatte frustrerede, for deres kerneidentitet er at have kendskab til litteraturen, og så gør det ondt, når der er mindre tid,« siger Mette Iversen.
Biblioteket arbejder dog hele tiden på at løse problemerne.
»Det gælder om at få det implementeret som en del af rutinen, og det stiller krav til ens individuelle ansvar,« siger hun.
Hos fagforeningen Bibliotekarforbundet afviser man, at bibliotekarernes viden om litteratur er blevet dårligere, selv om de titler, der kommer ind, ikke længere gennemgås systematisk hver uge.
»Selvfølgelig er det en omvæltning i forhold til dengang, man havde bedre tid. I dag har bibliotekarerne andet at lave end at sidde og gennemgå hver bog, der indkøbes,« siger forbundsformand Pernille Drost.
Der udkommer da også adskillige bøger hvert år, som det vil tage tid at sætte sig ind i. I 2007 udkom 17.000 bøger, hvoraf 10.000 var biblioteks- egnede. Det er nytteløst at forsøge at sætte sig ind i så meget, mener Pernille Drost:
»Det afgørende er, at de har viden om genrerne og ved, hvad brugerne vil have,« siger hun og peger på, at bibliotekarerne i dag er blevet pålagt en række andre arbejdsopgaver.
Heller ikke branchens interesseorganisation Biblioteksforeningen vil mene, at bibliotekarernes viden er skrumpet.
»Vi orienterer os om litteratur på en anden måde end ved at holde møder og bladre i en bog,« siger direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen og henviser til materialevurderinger, anmeldelser og et generelt mediekendskab som nye måder at blive klogere på.
»Det er en naturlig udvikling. Man er nødt til at vænne sig til andre kommunikationsformer,« siger han, men medgiver, at det er nedskæringer og strammere prioriteringer, der har tvunget bibliotekerne til at droppe det ugentlige materialevalgs- møde.
»Nu taler vi til gengæld med brugeren om, hvad han gerne vil have, i stedet for hvad vi tror, han gerne vil have,« anfører Michel Steen-Hansen.
På børnebiblioteket i Lyngby trodser man den nye tendens og bevarer fælles- udvalget bestående af børnebibliotekarerne, der fortsat holder materialevalgsmøder. Dermed læses langt de fleste af de børnebøger, der falder i bibliotekets hænder. En tradition områdechef og leder af Lyngby børnebibliotek, Hakon Keller, mener er afgørende:
»Man kan ikke formidle til børn uden et basiskendskab til de nye bøger,« siger han.