NEW YORK - Recessionen sluttede i USA dette efterår, men for bankerne på Wall Street er et andet og måske endnu mere afgørende slag først lige begyndt: Kampen for at undgå ny, strammere lovgivning og snærende statslig regulering.
Efter et år med skatteyderbetalte hjælpepakker i milliardklassen til bankerne kloden rundt kom der i denne uge langt om længe også skub i processen med at stille flere krav til finanssektoren og regulere bedre.
I Storbritannien præsenterede regeringen en ny engangs-skat på bankernes lukrative bonusordninger. I Frankrig meddelte præsident Sarkozy, at han ønsker det samme, og også Tysklands kansler Merkel er positiv.
Samtidig advarede Jean-Claude Trichet, chefen for den europæiske centralbank (ECB), i skarpe vendinger mod at fortsætte bankernes ekstravagante bonusvaner, for det kan »så frøene til fremtidens finanskrise«, sagde han og opfordrede til at bruge pengene på at styrke bankernes regnskaber og tænke langsigtet.
I USA vedtog Repræsentanternes Hus en omfattende finansreform, som nu skal behandles i Senatet. Her kan alt ske, men indtil videre er præsident Obamas ønske om et nyt organ for forbrugerbeskyttelse stadig i live - et organ, som skal samle og styrke det opsyn og den kontrol med finanssektoren, som hidtil har været spredt hos en stribe forskellige myndigheder.
USA regulerer dog fortsat kun løn og bonus i de virksomheder, der modtager statsstøtte. Og dem bliver der færre og færre af. Bank of America har netop betalt sin støtte tilbage, og Citigroup pønser på det samme. Presset for mere fair aflønning kan dog også mærkes i de banker, som for længst har betalt, og som derfor i princippet kan gøre, som de vil på lønfronten. I et forsøg på at tage kritikken i opløbet - og undgå nye, strammere regler ovenfra - ændrede storbanken Goldman Sachs forleden frivilligt sin aflønning, så der i år ikke bliver nogen kontant bonus til de cirka 30 øverste i topledelsen. De får i stedet aktier, som først kan sælges om fem år.
Alligevel følte Obama sig lørdag nødsaget til at markere over for vælgerne, at han og rådgiverne i Det Hvide Hus ikke holder hånden over banksektoren, selv om de har pumpet milliarder af dollar i Wall Street det seneste år - og til dato ikke haft det helt store held med at regulere bedre i en fart. I sin ugentlige tale opfordrede Obama til hurtig behandling af finansreformen i Senatet. For selv nu, da USA igen er i positiv vækst, er det »vigtigt, at vi imødegår den uansvarlighed og uforsigtighed, som fik os ud i dette rod til at begynde med,« sagde han.
Reformen slap igennem Huset med 223 stemmer mod 202, og den giver ud over den nye forbrugerbeskyttelse også mere opsyn med hedgefonde, nye regler for kreative finansprodukter (de såkaldte derivater), plus nye muligheder for at gribe ind over for finansvirksomheder, der løber for store risici og på den måde truer hele det globale finansielle system. Et forslag om at give dommere i konkurssager mere magt til at reducere låneres gæld overlevede ikke, men det gjorde derimod et forslag om at give aktionærer lidt mere indflydelse på virksomheders løn og bonus.
Bankerne og erhvervslivet har lobbyet energisk for at begrænse rækkevidden af reformen. Alene finanssektoren har ifølge finanssitet Bloomberg investeret cirka 300 millioner dollar i lobbyarbejde. Og i tv-programmet 60 Minutes sagde Obama i går, at det frustrerer ham, at bankerne med den ene hånd tager imod statsstøtte og med den anden uddeler millionlønninger og kæmper indædt mod regulering:
»Wall Street har stadig ikke fattet det og undrer sig over, hvorfor almindelige mennesker er sure. Well - I hæver 10-20 millioner dollar i bonus efter det værste år for økonomien i årtier, og I har selv skabt problemet.«
På højrefløjen frygter kritikerne, at reformen går for vidt, vil begrænse innovation og dæmpe fremtidens vækst, og også at den er ved at institutionalisere statslige indgreb i økonomien, som ellers burde være en absolut nødløsning.
Omvendt er der også frygt for, at der stadig ikke er regulering nok. Den britiske og franske engangsskat begrænser jo ikke risikolysten i årene frem. Og selv om Goldman Sachs frivilligt ændrer ledelsens bonus, bliver 2009 formentlig stadig et af de mest lukrative bonusår for de godt 30.000 ansatte. Der skulle angiveligt være afsat op mod 20 milliarder til løn og bonus eller godt 600.000 dollar pr. medarbejder.
Sarah Anderson, leder af tænketanken Institute for Policy Studies, siger til AP, at på lønfronten er det »i det store og hele business as usual« i USA.
Og Douglas Elliott, tidligere bankmand, nu ansat ved tænketanken Brookings, tilføjer, at de vestlige regeringer stadig ikke har fundet balancen mellem målet om at bringe bankerne på fode igen - og så vælgernes problemer med at forstå, hvordan nogen bankmand kan være så mange millioner værd.
»Det er lidt som at have venstre del af din hjerne til at skændes med højre del,« siger Elliot: »Som medejere af bankerne er det let at forstå, at regeringerne ikke vil indføre alt for skrappe regler. Men som lovgiver og myndighed er der et pres for at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger og holde lønnen nede.«