Et flertal i Folketinget har erklæret sig som tilhængere af en ny undersøgelse af PET’s samarbejde med det almindelige politi om håndteringen af Blekingegadebanden. Senest har tidligere operativ chef for PET Per Larsen direkte opfordret til ny undersøgelse.
Såvel tidligere efterforskningsleder Jørn Moos, forfatter Peter Øvig Knudsen, tidligere PET-chef Ole Stig Andersen og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Eva Smith opfordrer politikerne til at indrette en kommende undersøgelse efter sydafrikansk model. Konkret vil det betyde frit lejde til f.eks. tidligere sagsbehandlere i PET, der skal afhøres af en kommende undersøgelseskommission, så de ikke holder viden tilbage for ikke at skade sig selv. Baggrunden er ikke mindst erfaringerne fra PET-Kommissionens arbejde, hvor kommissionen mere end 60 gange måtte notere sig, at afhørte vidner uheldigvis ikke kunne erindre, hvad der var foregået år tilbage, når de blev udspurgt om forhold, der kunne risikere at komme dem selv til skade. Da den sydafrikanske sandhedskommission under tidligere ærkebiskop Desmond Tutu blev nedsat i 1995, var det netop med indbygget amnesti: Fortæl, hvad du har gjort under apartheid-tiden, og du undgår straf.
Først et par ord om, hvad der bør undersøges:
»Jeg vil gerne have undersøgt PET’s bevæggrunde til at holde kortene så tæt til kroppen, at det almindelige politi ikke fik optimale muligheder for at opklare alvorlige forbrydelser,« siger den tidligere efterforskningsleder Jørn Moos, der senest har udgivet bogen Politiets hemmeligheder - Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen.
Selv tror Moos »ikke rigtigt på«, at det kan være hensynet til den israelske efterretningstjeneste Mossad, der har ført til PET’s lukkethed med hensyn til, hvad de vidste og ikke vidste om banden i tiden forud for november 1988, hvor bandens røveri mod Købmagergade Postkontor endte med drabet på politibetjent Jesper Egtved Hansen.
»Omvendt har jeg selv været med så længe i det system, at jeg ikke er blind for, at der må have været helt konkrete bevæggrunde til, at PET var så tavs. Og dem må vi have frem i lyset,« tilføjer han.
- Ifølge daværende operativ chef i PET, Per Larsen, havde man kun mavefornemmelser og mistanker - ingen konkrete beviser mod banden?
»Jamen, mistanker er da noget af det vigtigste i politiarbejde. Formålet med en ny undersøgelse er ikke at hænge nogen ud, men at få sandheden frem,« mener Moos.
Hvis forfatteren Peter Øvig Knudsen skal pege på emner til en ny undersøgelse, er det først og fremmest et mystisk biltyveri i juni 1986, hvor et højt profileret medlem af banden blev taget på fersk gerning. Men efterforskningen blev overtaget af PET og derefter sat i bero. Hvorfor? spørger Øvig.
»Jeg har fået nægtet adgang til PET’s arkiver i forbindelse med mine bøger, så også i lyset af den aktuelle situation med terrorangreb på Kurt Westergaard, er det da interessant at få oplyst PET’s bevæggrunde til ikke at foretage sig noget dengang,« siger han.
»Det er vigtigt, at en ny undersøgelse i modsætning til PET-Kommissionen har en kritisk tilgang til PET, og hvis et frit lejde med inspiration fra den sydafrikanske sandhedskommission kan få tidligere PET-folk til at snakke, så er det langt at foretrække,« tilføjer han.
Tidligere chef for PET 1975-84, Ole Stig Andersen, er overbevist om, at kun hvis en kommende undersøgelse afstår fra også at skulle placere et retligt eller disciplinært ansvar, kan der komme nye oplysninger frem. Andersen var selv ramt af dårlig hukommelse ikke færre end ni gange under talrige afhøringer i PET-Kommissionen.
»Frit lejde vil afgjort være det bedste, hvis man vil rage i fortiden. Jo mere skarphed og jo mere tryghed, en undersøgelse etablerer, desto bedre resultat får man,« siger Andersen, der tilføjer, at han ikke tror, at en ny undersøgelse kan bringe nyt frem om de år, hvor han selv var PET-chef.
Professor Eva Smith fra Københavns Universitet anbefaler også en frit lejde-undersøgelse:
»Generelt mener jeg ikke, at undersøgelseskommissioner er særligt velegnede til at placere et ansvar, så jeg synes, at politikerne skal prioritere at få sandheden frem frem for at placere et eventuelt ansvar. Det vil man komme længst med,« siger Eva Smith.
Den konservative retsordfører Tom Behnke afviser ikke at lade sig inspirere af Sydafrika:
»Formålet med en ny undersøgelse er ikke at straffe eller pege fingre af folk. Men det er vigtigt for ofrene og ikke mindst eftertiden, at vi får klarhed over, hvad der skete og hvorfor,« som han siger.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen (K).