Teaterrummet har sine egne lovmæssigheder og uskrevne regler. Én af dem er, at man bliver siddende under forestillingen. Forståeligt nok, i og for sig. Det er den der håbløst gammeldags, men også sært indtagende forestilling om respekt for andre.
Men til Late Night-arrangementerne på Nørrebro Teater - som tommelfingerregel afholdt den første lørdag i måneden - kan man gå og komme, som man vil. Det er en del af måden, slagplanen i al sin stramt gennemkoreograferede spontanitet er lagt på.
På samme måde som man kan medbringe dåseøl og -sodavand, mens man afslappet slanger sig i det røde plys og tager for sig af retterne. Og set er altså dem på scenen, hvor ofte væsensforskellige kunstnere giver den gas til (forhåbentlig) glæde og fornøjelse for de fremmødte. Og via jungletrommer samt tilrettelæggernes evne til at skrue et indbydende program sammen er det blevet, hvad man kun tør kalde dundrende succes.
Således var der da også totalt udsolgt i lørdags, hvor Informations udsendte trodsede en vinterkulde af russiske proportioner for at lade sig underholde på flere niveauer, ja, måske ligefrem illuminere. Hvem ved?
Mærkeligere ting end illumination på et morskabsteater har trods alt udspillet sig indenfor de seneste fire milliarder år - hvilket netop var den tidshorisont spasmageren og skærmtrolden Anders Lund Madsen opererede med i sit cirka seks timer lange indslag. Det er så ikke helt rigtigt - jeg vil ikke engang være så fræk at antyde, at det varede så længe.
Det ville derimod arrangementets faste sprechstallmeister, Jonatan Spang, som i det hele taget styrede showets gang med en veloplagthed, der grænsede til det øretæveindbydende.
Han tilhører som bekendt en generation af stand-uppere for hvem verbaldiaré er en selvfølge, men hans tilsyneladende improviserede udladninger - med udpræget flair for at øjne og inddrage selv det mindste pip fra salen - er generelt både skægge og kvikke.
Han forfalder sjældent til den ellers udbredte menneske- og selvforagt, der ofte synes at være genrens primære brændstof, men er selvfølgelig ikke blind for alt det latterlige ved vor art. Og det er jo sjovt!
Ballet åbnede med et nummer af husorkesteret The Smoothies, fire alt andet end frastødende kvindelige musikere med en sund forkærlighed for surfmusik, efterfulgt af en indledende svada verbalakrobatik fra Spang, før godteposen åbnedes med en omgang af den særlige disciplin, der kendes som teatersport.
Med ikke færre end 11 aktører på scenen - mere eller mindre vist nok holdet fra den skrottede Ud i kulden-forestilling - og under overopsyn af den strenge, men retfærdige Torben Zeller, var det en festligt fjollet gang speedfjas, hvor improvisationstalent og situationsfornemmelse er altafgørende.
Uden at ville forklejne nogen af de mange medvirkende, der alle lystigt knoklede løs, forekom det Deres udsendte, at denne form umiddelbart lå bedst for en spiller som Simon Jul, hvis sans for det groteske og absurde gør sig godt til denne interessante teaterform. Altså en art genbrug med mening.
Så holdt Anders Lund Madsen et som sagt ikke seks timer langt foredrag - om end lidt langt i spyttet blev det vel her og der. Hvad handlede det om, spørger De nu? Det ved jeg såmænd ikke. Men som den maniske speedsnakker Madsen er, var denne enorme taleboble af ingenting med tomhed om sig gedigent underholdende og ofte nærmest forrykt sjov. Min ledsager - ingen fan af Madsen, skulle jeg hilse at sige - skød på en forberedelsestid på 30 sekunder, men det betyder i og for ikke så meget, når det ind imellem lyner og glimter som det altså gjorde hos den uimodsigeligt velbegavede og vanvittigt velformulerede hr. Madsen, hvis budskab er noget i retning af, at samtlige fremmødte skulle prise sig lykkelige over at høre til blandt de særligt udvalgte, der efter fire milliarder års evolution med tilhørende naturlig selektion havde det ufattelige held overhovedet at være til. Eller noget i den retning.
Derfor følte han sig også nødsaget til at ræse gennem historien om, hvorledes hans forældre i sin tid mødtes, hvorved hans undfangelse muliggjordes. Derudover talte han en del om penicillin og mimede endvidere en tuberkelbakterie, så ikke et sæde var tørt. Deres udsendte morede sig i hvert fald kongeligt og så er alt jo godt.
Efter pausen var der så regulær indstuderet komik ved parret Mia Lyhne & Anne Louise Hassing, der gav den som et par fynske pensionister, og der stivnede smilet lidt.
I hvert fald på undertegnede, thi salen lo henrykt på de rette steder under dette letbenede spex. Jo, lad os bare gøre grin med de gamle, men måske ville det klæde parret, hvis der havde været bare en gran af mening med denne noget anstrengte spas. Altså udover to kvindelige komikere, der klæder sig ud i absolut uklædelige kostumer og kører en række trist forudsigelige fordomme om gamle damer af. Det sagt, er der noget uimodsigeligt sjovt over Lyhnes pokerfjæs og evne til at udsige sine replikker i et fuldstændig enstonigt leje, men ikke nok til at bære en i forvejen tyndbenet sketch igennem.
Aftenen afsluttedes så med den nok væsentligste årsag til, at Information havde forladt sin elskedes varme favn og frygtløst vovet sig ud denne sibiriske aften, nemlig dj’en Holbeks præsentation af sit album Frit Løb, der endte som en af sidste års mest spillede på den lokale rejsegrammofon.
Ikke en plade i gængs forstand så meget som en præsentation af Holbeks evne til at kreere tracks og parre dem med diverse vokalister. Til lejligheden var der samlet et band, som dog ikke helt syntes at have fundet formen, og kun sporadisk swingede; ikke desto mindre blev det i kraft af en række overbevisende sangere alligevel en god oplevelse, idet både Steen Jørgensen, Maria Hamer-Jensen og Peter Sommer gav overbevisende fortolkninger af deres bidrag. Det var dog kun den forrykt velsyngende Silas Bjerregaard, der seriøst formåede at løfte det helt op i den afsluttende »Træk stikket ud«.
Og det gjorde vi så - trak stikket ud og forlod teatret. I godt humør, velrustede til at gå ind i frostens lutrende flammer. Eller sådan noget.
Late Night Lørdag m/ Nørrebro Teatersport, Anders Lund Madsen, Mia Lyhne & Anne Louise Hassing, Helbek m/ band og solister, Nørrebro Teater