Menneskets nærmeststående nulevende slægtning er tilsyneladende langt bedre i stand til både at forstå og muligvis også beherske ild. Det mener i hvert fald forskere, som hos chimpanser har iagttaget en række besynderlige adfærdsformer, herunder en såkaldt ‘ilddans’, som er blevet iagttaget hos aber, der stod umiddelbart foran en steppebrand.
I stedet for at flygte fra skov- og steppebrande i panik synes chimpanser at overvåge dem nøje og helt uden at udvise tegn på frygt, hvilket ellers er det karakteristiske reaktionsmønster hos alle øvrige dyr. Samtidig udfører chimpanseflokkens leder - alfahannen - en tilsyneladende rituel dans.
Disse iagttagelser menes at kunne kaste lys over, hvornår vore menneskelige forfædre første gang lærte sig at omgås ild, en helt afgørende fase i den menneskelige evolution. Videnskabsfolk siger, hvis chimpanser er i stand til at forstå ildens natur, så kan det samme også have været tilfældet for vores abelignende forfædre med langt mindre hjerner for millioner af år siden.
Jill Pruetz, en antropolog på Iowa State University i Ames, fortæller, at hun har konstateret den dansende adfærd flere gange hos chimpanser, der holder til på en savanneregion på Fongoli i Senegal.
»Jeg var virkelig overrasket over, hvor gode chimpanserne var til at forudsige ildens mønster,« siger dr. Pruetz. »Det var den slags brande, som typisk opstår ved udgangen af tørkesæsonen, og som både kan udstråle voldsom varme og bevæge sig meget hurtigt.«
»Chimpanserne var langt bedre, end jeg selv var til at forudsige, hvordan ilden ville bevæge sig. I et enkelt tilfælde var vi omgivet af flammer på tre sider, men de var helt rolige og kunne fint beregne den minimale afstand og tid, der var nødvendig for at rykke i sikkerhed.«
Alfahannens ‘ilddans’ svarer til et lignende fænomen, som primatforsker Jane Goodall har observeret hos en flok chimpanser, når denne begynder at svaje i slowmotion som tegn på, at en storm er i anmarch, beretter Dr. Pruetz.
»Chimpanse-alfhanner i alle flokke danser også ‘regndans’, og det sådan set bare et stort shownummer, for at udstråle dominans,« siger Jill Pruetz.
»Førerhannerne gør det hele tiden, men af forskellige årsager, men hvis et stort tordenvejr nærmer sig, gør de det på helt overdreven facon og næsten som i slow motion.«
»Da jeg opholdt mig sammen en af chimpanseflokkene fra Fongoli, opførte den dominerende han den samme dans, men denne gang var det bare udløst af brand, så derfor kalder jeg dansen for ‘ilddans’. Den var ikke rettet mod andre medlemmer af gruppen, men mod branden selv. Da ilden nærmede sig flokken, og den knitrende lyd af brændende buskads var øredøvende, begyndte førerhannen på sin demonstrative dans.«
På et tidspunkt forekom flokkens ledere at udstøde en gøende lyd, som var helt anderledes end de advarsels- lyde, chimpanser ellers gør brug af.
Dr. Pruetz fortæller:
»Chimpanserne blev mere forsigtige, da ilden kom nærmere. På det tidspunkt var alfahannen ude af syne, men jeg hørte ham udstøde sin egen variation af den advarende grynten. Jeg havde bare aldrig hørt denne særlige frasering før.«
Flokken forblev rolig, selv da røg og flammer nærmede sig. Dr. Pruetz siger:
»Det er vigtigt at danne sig et begreb om ild og at overvinde angsten for den. Nogle mener, at mennesker har en medfødt frygt for ild. At overvinde denne vil i så fald være det første skridt for i sidste ende at kontrollere den og selv blive i stand til at antænde ild.«
»Jeg tror, at chimpanser er udmærket i stand til at kontrollere ild. Nå vi ser deres adfærd over for brande, er det nærliggende at antage, at de kan begrebsliggøre ild. Vi ved også, at fangne aber kan lære at kontrollere ild. I modsat fald er vi nødt til at spørge: Hvorfor skulle de ellers gøre det [i naturen, red.], hvorfra kommer danseimpulsen?«
Undersøgelsen, der offentliggøres i American Journal of Physical Anthropology, giver støtte til tesen om, at beherskelse af ild begyndte relativt tidligt i menneskets evolution. Selv om der er arkæologiske fund fra afsvedne levn, der viser, at vores menneskelige forfædre beherskede ild for over en million år siden, er de ældste fund af deciderede ildsteder - det uomtvistelige bevis på beherskelse af ild - mindre end en million år gamle.
Dr. Pruetz udlægger dette sådan:
»Når vi nu har dette dyr - chimpansen - som har en relativt lille, men kognitivt avanceret hjerne, bør vi måske revidere vores opfattelse af de tidlige menneskelige forfædre og prøve at tolke de data, vi har fra dem, anderledes i forhold til, hvordan de kan have reageret på ild, herunder om de i en eller anden grad var i stand til at beherske den.«
© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen