Ingen siger det højt. Men det er reelt Afghanistan-krigens afslutning, der er på dags- ordenen, når mere en 60 udenrigsministre i dag mødes med Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i London. Ingen taler om tilbagetrækning eller krigens afslutning, men det er reelt det, der er på dagsordenen, forklædt som aftaler om overdragelse af ansvaret for Afghanistans sikkerhed og opfordringer til fredsforhandlinger med Taleban.
Det internationale samfund mødes officielt for at maksimere effekten af den militære og civile optrapning, som USA’s præsident, Barack Obama, lancerede i efteråret, men de mange militære bidragydere har reelt blikket stift rettet mod den dag, hvor det bliver muligt at sætte punktum for de snart 150.000 udenlandske soldaters engagement i Afghanistan.
Opskriften, som ventes lanceret på dagens konference, er en detaljeret plan for, hvornår de afghanske sikkerhedsstyrker kan overtage ansvaret for sikkerheden. Præsident Hamid Karzai har på forhånd sagt, at hans mål er, at Afghanistan kan tage vare på sin egen sikkerhed i løbet af fem år. Men en fast dato får han næppe. Ifølge vestlige og afghanske regeringskilder vil der i stedet blive tale om en række betingelser, som skal være opfyldt i den enkelte provins, før ansvaret overdrages til den afghanske hær og det afghanske politi.
I dag har afghanerne ansvaret for sikkerheden i hovedstaden Kabul, og det ventes, at flere af de fredelige provinser i Nord- og Vest- afghanistan kan overdrages allerede i år.
Det er absolut inden for mulighedernes rækkevidde, vurderer Haroun Mir, leder af den uafhængige tænketank Afghanistan Center for Research and Political Studies i Kabul.
»Det kan allerede nu lade sig gøre at overdrage sikkerheden for flere af de store byer og adskillige af de nordlige og vestlige provinser,« siger han og vurderer, at der alt i alt er tale om mere end halvdelen af landet, som er så sikkert, at de afghanske sikkerhedsstyrker kan tage over. Hans vurdering bakkes op af talrige rapporter om fremgang i krigen mod Taleban. I de sydlige provinser Helmand, Kandahar, Paktia, Pakika og Uruzgan er situationen dog langtfra under kontrol.
»I de provinser vil det tage længere tid, men fem år er ikke urealistisk,« siger Haroun Mir.
Afghanske regeringskilder understreger, at succeskriterierne i krigen mod Taleban er skiftet på det seneste. I dag regner ingen med en total sejr over de militante grupper, men man regner med, at der i mange år fremover vil være smågrupper, der forsøger at destabilisere landet med selvmordsaktioner a la dem, der kostede fem mennesker livet i Kabul for nylig. I dag er succeskriteriet blot, at Taleban ikke kan vende tilbage til magten, og det kriterium kan afghanerne godt leve med, siger Haroun Mir.
Han understreger, at overdragelse af sikkerheden til de afghanske styrker vil falde i god jord hos befolkningen, også selv om der ikke bliver tale om total sikkerhed.
»Sikkerhed er ikke det samme for os, som det er for de udenlandske styrker. Vi har vænnet os til, at der sker et selvmordsangreb eller to, det betyder ikke så meget. For den afghanske befolkning er det vigtigste, at der er en stabil og troværdig regering, som sørger for basale tjenester som skolegang, sundhed og et vist mål af økonomisk udvikling,« siger Haroun Mir.
Som led i en ny sikkerhedsstrategi skal træningen af det afghanske militær og politi optrappes kraftigt, og det ventes at blive et andet håndgribeligt resultat af dagens konference, hvor deltagerne ventes at tilbyde langt flere militær- og polititrænere end hidtil.I øjeblikket er den afghanske hær på cirka 100.000 mand, og politistyrken er på cirka 80.000 mand, hvilket er cirka 75 procent af det antal, som skal være på plads til efteråret.
Præsident Hamid Karzai har forud for konferencen presset hårdt på for at få det internationale samfunds accept af fredsforhandlinger med Taleban. Den fik han for få dage siden, da den øverstkommanderende for ISAF, general Stanley McChrystal, den britiske hærchef, general David Richards, samt øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak og Afghanistan, general David Petraeus, erklærede forhandlinger med Taleban for det naturlige mål.
»Enhver konflikt ender med forhandling, det er kun naturligt,« sagde McChrystal bl.a. og understregede, at der skulle være plads til alle afghanere i det nye Afghanistan.
De fleste iagttagere vurderer imidlertid, at de vestlige generaler og præsident Karzai er for tidligt ude med olivengrenen. Taleban er fortsat relativt stærk i det sydlige og østlige Afghanistan og har indtil videre ikke vist tegn på at være interesseret i forhandlinger.
Som et tegn på goodwill har USA tilbudt at genoverveje sanktionerne mod tidligere medlemmer af Taleban og bl.a. ophæve de rejse- restriktioner, som omfatter en række tidligere Taleban-ledere, der i dag har afskrevet bevægelsen og indgår i det politiske liv i Kabul, blandt andet som medlemmer af parlamentet.
I London ventes de mange donorlande desuden at oprette en særlig Forsoningsfond, der skal finansiere et nyt forsøg på at lokke Talebans fodsoldater væk fra bevægelsen. Meningen er, at Talebans almindelige fodfolk og lokale kommandanter skal tilbydes amnesti og en tilbagevenden til samfundet, herunder bl.a. have tilbudt arbejde eller uddannelse.
Det har tidligere været forsøgt uden den store succes, men indgår nu som et vigtigt led i den amerikanske Afghanistan-strategi.