8.00 Blåbjerggårdskolen: Den mentale morgencocktail i 7., 8. og 9. klasse på Da Vinci-linjen er to begreber på tavlen. Animeret børneporno kontra frihedsrettigheder.
»Det er jo ikke virkeligt, når man tegner børneporno. Må man ikke tænke frit? Skal det forbydes«, spørger klasselærer Kurt Mikkelsen ud til de 25 elever, der trods sneen og kulden er nået frem til skolen, beliggende omkranset af det sociale boligbyggeri Grønlandsparken i den nordlige del af Esbjerg.
Mens de andre elever i de almindelige klasser på overbygningen er gået i gang med traditionelle skolefag, har Da Vinci-eleverne dagligt et aktuelt tema fra ind- eller udland. Nogle gange ser de tv-avis, andre gange er det emner fra aviserne, de diskuterer.
D’erne er de elever, der har valgt Blåbjerggårdskolens særlige linje for de »almindeligt eller godt begavede elever, der underpræsterer,« som det hedder i skolens informationsmateriale. Eleverne kommer både fra Blåbjerggårdskolens egne klasser, andre skoler i Esbjerg samt fra enkelte nabokommuner.
Andreas markerer med en holdning om, at animeret børneporno er med til at forhindre rigtig kriminalitet. Natasja synes bare, det er »klamt.«
Kurt Mikkelsen forklarer 8. og 9., der bliver undervist sammen i en del af timerne, om den kommende fordybelsesuge. Valdemar vil se, hvor mange Kajkager man kan spise. Andreas og en anden af drengene fortæller om noget sprængstof, de vil forske i. Man skal bruge nogle forskellige ingredienser, remser de op … nitrovat … de må stave for det journalisten.
De er vant til besøg. Andreas blev for eksempel citeret for udtalelsen om, at han læste Harry Potter, da de andre i hans gamle klasse læste Søren og Mette, for nogle måneder siden, da undervisningsminister Bertel Haarder var på besøg på den nyoprettede linje.
Trine vil lave sin egen modeblog i fordybelsesugen. Hun kommer fra en af de andre skoler i kommunen. Hendes mor, der er folkeskolelærer, havde læst om Da Vinci-linjen før sommerferien, da de første klasser skulle til at starte.
»I den gamle klasse spildte vi dyrebar tid på dem, der ikke havde lavet deres lektier. Det kunne vi godt bruge 15-20 minutter på. Her er folk i stand til at selv at tage ansvar, det betyder, at det er mere frit. På min gamle skole skulle vi altid være under opsyn ellers vidste lærerne godt, at der ikke blev lavet noget,« siger Trine, som synes, der sker flere ting på Da Vinci-linjen, idet de f.eks. samarbejder med gymnasierne, og der bliver lagt meget vægt på studieforbedrende teknikker Og hun kan godt lide, at eleverne tilknyttes en coach-lærer. Det er med til at fastholde fokus på fremtiden.
»Jeg synes, jeg er modig, fordi jeg turde vælge den her linje. Jeg er ikke nogen Einstein med en IQ på 190. Jeg har måske bare en større baggrundsviden, følger med i nyhederne og den slags. Vi får tekster på 2. g niveau, men så er der bare flere ord, man skal slå op,« siger Trine.
8.00 Bakkeskolen: Få elever er mødt op i 9. B. Klassen har brugt ugen på at skrive den obligatoriske projektopgave, og der er ikke mødepligt. Men de få, der er, får besked på at gå ud og læse beskeden fra en lærer på døren. De skal over i computerrummet og rydde op, og de sorte dynejakker toppet med sort, skinnende og perfekt klippet hår forsvinder ud.
Kasper og Josef skriver om børnearbejde. Emina om vold mod kvinder i forskellige kulturer. Madlin, hvis forældre kommer fra Libanon, og Emina er enige om, at Bakkeskolen er en rigtig god skole. De har altid fået gode karakterer, siger de og griner, egentlig godt tilpas med at prale lidt, for det er jo sandheden. De lærer noget og skal i gymnasiet efter 9.
I Bakkeskolens distrikt i det østlige Esbjerg har 40 procent af eleverne dansk baggrund. Men næsten 80 procent af eleverne på skolen har anden etnisk baggrund end dansk, og for et år siden blev det diskuteret politisk om skolen skulle lukke. Trods gode faglige resultater og en ihærdig indsats for at hæve kvaliteten af undervisningen, blev de danske elever væk og også mange af de tosprogede. Elevtallet faldt. Men skolen overlevede, fordi Esbjerg Byråd besluttede at lade den genopstå som heldagsskole, og nu går eleverne fra 0. til 6. klasse i skole hver dag fra 8 til 16.
Kaspers lillebror, der går på en af de mindre årgange, har haft lektier for hjemme i en hel uge, selv om han går i skole til langt ud på eftermiddagen. Det er han godt træt af, mener Kasper, der er glad for, at han ikke selv er blevet udsat for heldagsskolen.
Kasper skal heller ikke nyde noget af kommunens meget omtalte Da Vinci-linje.
»Det er den skole for de kloge, ik’,« spørger Kasper og konstaterer så: »Det er ikke noget for mig. Jeg ville være for doven.«
»Det kunne det da sagtens være, Kasper,« mener hans lærer Rikke Drensholt. For hvornår er man klog? Det svar ligger måske lige så meget gemt i selvopfattelsen som i karakterbogen. Og på Bakkeskolen render de i hvert fald ikke rundt og tror, de er kloge. Det skal omverdenen nok sørge for.
»Mange tror måske ikke, at vi får en god undervisning her, fordi vi har mange indvandrere, der har det svært sprogligt, og der er masser af ballade og uro timerne,« siger Emina.
10.10. Blåbjerggårdskolen: Er Da Vinci-linjen ikke usolidarisk over for de andre skoler i kommunen og en trussel mod den skole, som i et århundrede har været mødested for høj og lav, den velbegavede og den, der har det sværere med bøgerne? Et er i hvert fald sikkert. Da Vinci-eleverne er mere læringsvillige, og de har en større baggrundsviden, forklarer Kurt. Diskuterer klassen et emne, trækker eleverne ofte på litteraturhistorien og én kan for eksempel hive Hans Kirks Fiskerne frem, selvom klassen ikke har læst romanen. Men det høje vidensniveau udfordrer også lærerne og modsvares i øvrigt af, at nogle af eleverne kan have problemer med at fungere socialt.
Eleverne arbejder meget i grupper, som de ofte selv sammensætter hurtigt og uden bøvl. De vil det selvstændige. Samfundsfagstimen i 8.-9. D starter med en kort introduktion og diskussion med udgangspunkt i grundbogen. Derefter får hver gruppe 10 minutter til at forklare begreberne: ondskabens akse, statsterrorisme, terrorisme, ulovlige kombattanter og sharia.
Det kan godt være, at andre siger elite om Da Vinci, og det er ikke nødvendigvis pænt ment. Selv bruger de ikke ordet på skolen. Det har en kedelig klang, og måske skræmmer det også folk væk. For hvornår er man klog nok? Søgningen til de nye klasser var heller ikke så stor, som forventet. Derfor undervises 8. og 9. på samme hold.
Men meningen er god nok. Skoleleder Laust Poulsen har været i Kina. Som så mange andre har han set den kinesiske tiger i øjnene. Deres uddannelsesboom kan vi ikke matche, med mindre vi tager os alvorligt sammen, mener han. Og når det gælder de elever, der underpræsterer, har folkeskolen forsømt sin rolle:
»Vi har en afdelingen for ADHD-elever på skolen. I arbejdet med de børn, der på den ene eller anden måde er utilpassede, men som har potentiale, fandt jeg ud af, at der jo også er en anden gruppe elever, vi ikke har råd til at miste. Nemlig alle de børn, der underpræsterer, enten fordi de f.eks. ikke befinder sig godt i klassen, eller fordi de bliver understimulerede. Og værst af alt, fordi de er nogle dovne slamberter, som har indstillingen, at det går jo alligevel. Folkeskolen har forsømt at udfordre de elever noget bedre. Når forældre fra Fyn ringer til mig, fordi de er interesserede i vores linje, så har folkeskolen et problem,« siger Laust Poulsen.
Det lokale byråd bakker op om Da Vinci-linjen. Det gør borgmesteren, direktøren for Esbjerg Erhvervsudvikling og gymnasierektorerne også. Esbjerg Handelsskole har endda oprettet en eliteklasse med direkte inspiration fra Da Vinci-linjen.
Men Laust Poulsen fik ret, da han advarede en ellers enig lærerstab på Blåbjerggårdskolen om, at det kunne blive hedt. Det lokale folketingsmedlem for Socialdemokraterne, Kim Mortensen, tog sagen til Folketinget. Kunne det være lovligt at oprette hele klasser på basis af elevernes standpunkt? Mortensen mente, det var en opgave for alle kommunens skoler at gøre mere for de dygtige elever.
Danmarks Lærerforenings kongres vedtog en resolution, der fordømte skolens initiativ. Ministeriet blåstemplede linjen. Skolen kan ikke afvise de elever, der ønsker at gå på Da Vinci. Blåbjerggårdskolen har ligesom de andre i Esbjerg faldende elevtal, og loven om det frie skolevalg tillader ikke, at en kommuneskole siger nej, hvis der er ledige pladser.
Laust Poulsen undrer sig. Ovre på den anden side af den store Gjesing Ringvej, der deler området, ligger Vestervangskolen, der har en særlig idrætslinje. De kalder det endda for eliteidræt. Det er der ingen, der gider debattere.
Sjovt nok hænger der også et stort billboard og lyser profetisk på vej ud til Blåbjerggårdskolen. Your Life. Your Choice, står der. Laust Poulsen kunne ikke have sagt det bedre selv.
»Hvorfor skal vi have 31 ens skoler i kommunen? Vi bliver nødt til at differentiere, så der er et reelt valg. Det er det, folk ønsker. Mange samfundsmonopoler er nedbrudt, folkeskolen er et af dem,« siger han.
Skolelederen fatter simpelthen ikke, at man kan være imod, at folkeskolen udvikler sig og giver privatskolerne konkurrence, sådan som både den lokale og landsdækkende lærerforening er.
Folkeskolen har tabt terræn de sidste 20 til 25 år. I København er det tæt på 30 procent, der søger privatskoler. På landsplan er det 12 procent. Derudover har efterskolerne oplevet en fremgang i elevtallet på 30 procent de seneste otte år.
»Esbjerg har tre profilskoler nu: Bakkeskolen, Vestervangskolen og Blåbjerggård. Det vil selvfølgelig øge konkurrencen mellem samtlige skoler i kommunen, men det er også en måde at skabe dynamik og udvikling på. Jeg ser det som en måde at redde folkeskolen,« siger Laust Poulsen.
Det er ikke kun i Esbjerg, de såkaldte profilskoler vinder frem. Skoler, der profilerer sig med særlige fokus, er i stigning, påpeger organisations- og ledelseskonsulent Karsten Mellon. Årsagen finder Mellon i konkurrencen med privatskolerne og folkeskolerne imellem som følge af det frie skolevalg og synliggørelse af resultater som karakterer og kvalitetsrapporter.
Laust Poulsen har ikke noget imod ‘skoleshopping’, og han har i hvert fald ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet, selvom han er omkring de 60, og se sin skoles elevtal dale. Derfor skal Blåbjerggårdskolen nu som noget ganske uhørt i skoleregi til at reklamere for sin nye linje i radio, tv og aviser.
For i Esbjerg er man modsat skoleeksperter og fagforeninger langt mere enige med statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har sat sig i spidsen for en udvikling af folkeskolen med visioner om en differentieret, indbyrdes konkurrerende folkeskole, der ikke kun har noget på hylderne til de svage børn, men også til de dygtige. Og i øvrigt prøver heldagsskolen af i belastede områder.
8.50 Bakkeskolen: »Vi kører på,« siger Jan Gadegaard til sin 5. klasse, som sidder med matematikbøgerne slået op. Ord, ark, hjælperen, hjemmearbejde. Jan skriver på tavlen, så børnene kan se, hvad de skal nå i timen.
»Skriv en ægte brøk. Hvad er en ægte brøk, Tupaarnaq?«
Thelma, Simone, Sharmaacke. Børnene tænker, så det knager.
»Har jeg givet jer ordet forlænge,« spørger Jan, der efter nogle år som leder vendte tilbage til Bakkeskolen og har efteruddannet sig i matematik på andet-sprog.
10.05 Bakkeskolen: Hurtig skift inden børnene i 1. A bliver urolige. Nu skal de gætte et begreb inden for matematikken, der står på et stykke papir, som en af dem har fået af Jan uden for døren.
»Sproget er hele tiden nødt til at være en del af undervisningen,« forklarer Jan Gadegaard. Han skriver lektier op på tavlen. Har altid opdelt sine klasser i to eller tre niveauer. Klassen har tre regler. Prøv selv. Spørg din makker eller nøddeknækkeren. Sådan en er Bakir, og han vokser lidt i sædet. Det er hårdt at være nøddeknækker, siger han. Regel nummer 3. Send Jan en sms. »Så er jeg fri for at svare på samme 87 spørgsmål i klassen næste dag og kan inddrage de spørgsmål, eleverne har, i min undervisning,« forklarer han. I pausen skriver Jan Gadegaard på tavlen for journalisten. Han henviser til undersøgelser og teoretikere inden for modermålsundervisning og dansk som andetsprog. 10 procent to-sprogede er ok. Ved de 25 procent begynder de danske forældre at sive. Ved 35 flytter de dygtigste af de tosprogede. Med 50 procent to-sprogede bliver det for dyrt at ændre noget.
»Heldagsskolen er et alternativ til at busse de to-sprogede elever rundt, som man gør i andre større byer. Derfor tror jeg på heldagsskolen. Med den øgede indsats for at inddrage familierne og få børnene til at deltage i foreningslivet om eftermiddagen, så tror jeg, vi opnår mere ved at forsøge at føre en dialog i stedet for at tvinge,« siger Jan Gadegaard.
Det gik ellers fremad for nogle år siden på Bakkeskolen. Den daværende skoleleder, Henning Grønborg, blev landskendt med indførelse af sprogtest af eleverne, før det blev lov. Den øgede sproglige opmærksomhed betød stærkt forbedrede resultater. Ministeren og pressen besøgte skolen, der modtog priser for sit høje karaktergennemsnit og blev fremhævet af både Danmarks Lærerforening og regeringen som mønsterskole i integration. Men det er fem år siden. De gode resultater og den fine omtale resulterede ikke i en større søgning. Tværtimod. Flere og flere etnisk danske familier og også flere to-sprogede valgte skolen fra. I 2006 blev to ud af tre børnehaveklasser rene tosprogede klasser, selv om Grønborg erkendte, at det var dårligt for integrationen. Noget tid efter gik han af. Den leder, der skulle gå forrest med lyset og knæsætte den særlige ånd på en skole, mange lærere bevidst ønsker at arbejde på, men som også kan være en hård arbejdsplads, var brændt ud.
Den historie var hverken undervisningsministeren eller pressen imidlertid interesseret i at fortælle. De gode eksempler har kun magt, så længe de er gode.
Nu er der ansat en ny leder. På resultatløn. Eleverne fra 0. til 6. klasse går i skole fra 8 til 16. Regningen er 1,8 millioner i år og fire millioner om året frem til foreløbig 2013.
Skoleleder Steffen Lawaetz er lige som sin kollega på Blåbjerggårdskolen, Laust Poulsen, helt på det rene med, at specialiseringen af det esbjergensiske skolevæsen er en nødvendighed. Han frygter ikke tabet af enhedsskolen. Det er der andre, der gør. Bl.a. LFS, Landsforeningen af Socialpædagoger, der mener, at heldagsskolen er med til at undergrave tanken om ‘folkets skole’. Skrækscenariet er ifølge LFS, at danske skoler splittes op i tre grupperinger: Flagskibene for de ressourcestærke børn, de almindelige folkeskoler for flertallet og heldagsskoler for børn i de mest socialt belastede områder.
»Hvis Bakkeskolen skulle lukke, stod politikerne jo stadig med opgaven. Så heldagsskolen er en god løsning. Det er rigtigt, at det er udtryk for en specialisering, men vores værdisæt, og det gælder både Blåbjerggårdskolen og Bakkeskolen, tager jo afsæt i folkeskolen. Vi oplever nu, at nogle af de elever, der havde valgt privatskoler, vender tilbage - af forskellige grunde ganske vist - til Bakkeskolen. Hvis man derimod fastholder idealet om enhedsskolen og differentiering inden for normalklassen, i misforstået hensyn til folkeskolen, ender man med at skabe grobunden for rene muslimske skoler, Mentica-skoler osv. Specialisering og diversitet er afgørende parametre, hvis vi skal fastholdet det store flertal af elever i folkeskolen,« siger Steffen Lawaetz.
Bakkeskolen og Blåbjeggårdskolen hører i øvrigt til blandt de fem skoler i Esbjerg med det højeste sociale indeks, dvs. den nøgle, skolerne tildeles ressourcer for socialt belastede elever. »Principielt er der jo intet til hinder for, at elever på Bakkeskolen skulle søge Da Vinci-linjen, de har jo ikke en lavere IQ end andre børn,« siger Steffen Lawaetz.
Sådan ser Jan Gadegaard også på det.
»Vi har også elever, der kan sparke røv,« siger han. De findes blandt andet i 9., som har matematik lige efter spisefrikvarteret. Nermin og Eldrin regner differentialligninger på gymnasieniveau. De mumler koncentreret og viser journalisten, at de har løst opgaven. Jan kender sine elever og ved hvornår, de skal udfordres, og hvornår de skal have lov til at gå et niveau ned, hvis der for eksempel er problemer derhjemme.
12.10 Blåbjerggårdskolen: 7. D skal dissekere sild og ulk i biologitimen. Frederik kigger lidt på fiskene og forklarer deres forskellige udseende med, at det kan være »en defensiv fisk eller en offensiv fisk.« Hvor han ved den slags fra? Han har bare været på Fiskerimuseet mange gange. »Vi er ikke klogere end andre. Vi vil bare mere,« indskyder Mads.
Alexander supplerer:
»I min gamle klasse var det ikke in at læse lektier.«
Laust Poulsen mener, at det bedste resultat, skolen endnu har opnået, er, at forældrene i den foreløbige evaluering siger, at deres børn er blevet gladere for at gå i skole.
Før kedede de sig. Blev irritable og ofte kede af skolen. Nogle blev bange for, om de var gode nok til at komme i gymnasiet.
Lissie Munk-Jensen, der er koordinator på Da Vinci-linjen, mener, det er en værdikamp, skolen kæmper. For at det skal blive acceptabelt at ville lære noget og lave lektier. Eleverne på Da Vinci er gode til at give hinanden plads. Også til at ville lære.
»Vi kan allerede se, det smitter af på vores andre klasser. Hvis de skal lave nogle ekstraopgaver, kan de sige, ‘yes, det er lige som på Da Vinci’. Det ville være dejligt, hvis det kunne sive videre ud i samfundet,« siger hun,
Føler de sig særligt udvalgte og anderledes på Da Vinci-linjen?
Næ, lyder svaret fra samtlige af de elever, Information taler med. De snakker godt med de andre elever på overbygningen, som de også har timer sammen med.
»Mange argumenterer mod Da Vinci-linjen, fordi det er en måde at dele børn på. Men det er jo noget, vi selv vælger. Ikke noget skolen vælger for os,« konstaterer Trine.
Mads’ far, der er kommet ind fra Fanø for at fortælle om familiens »tilvalg« af skolen, har også oplevet omverdenens skepsis. Han har skullet forsvare beslutningen. Men hvorfor, spørger han sig selv.
»Mads møder da masser af børn og voksne, som udgør et bredt udsnit af befolkningen, andre steder end i skolen,« siger Erik Carlslund.
13.05 Bakkeskolen: Skoledagen på Bakkeskolen er ikke blot forandret for eleverne. Også lærerne har skullet omstille sig, når leg og læring flyder sammen. De såkaldte Plus-timer, der ligger om eftermiddagen, har lærerne til dels selv skullet fylde ud. Tiden går med lektiehjælp, som Rikke Drensholt nu har med en 6. klasse. Eleverne sidder i små grupper ved bordene i klasselokalet. Det er hårdt nu, fredag eftermiddag. 5. A går i hjemkundskabslokalerne. De må selv vælge, om de vil lave deres lektier færdige, eller de vil med derned. Så skal lektierne laves færdige derhjemme. Det har lærerne lavet en aftale med forældrene om. Ellers er det ikke meningen, eleverne skal have lektierne med hjem. Skolen har desuden åbnet sig ud mod lokalområdet, og arbejder nu tæt sammen med klubberne og foreningerne om at få børnene væk fra gaderne.
Fatima fra 5. savner sin fritid, hvor hun kunne lege med sine veninder.
»Så var vi uden for og rundt omkring,« siger hun. Men synes også det er sjovt at komme i klub, som hun gør nu.
»Heldagsskolen generer den gruppe af forældre, hvor børnene har haft venner med hjemme og lege efter skole. 80 procent af vores børn gør det bare ikke. De leger på gaden,« >forklarer Steffen Lawaetz.
Kulturen i området tilsiger, at det er der man opholder sig, når man har fri. Det er også opskriften på ballade. Derudover har skolen tilknyttet skole-hjem-vejledere, som har direkte kontakt til familierne i de omkringliggende boligblokke. På den måde forsøger skolen »at komme hele vejen rundt om barnet«.
Og det er meningen, at skole-hjem-vejlederen på sigt skal finansiere sin egen stilling, forklarer Steffen Lawaetz. Og det virker: Der er procentuelt fire gange så mange børn som sidste år, der er indskrevet i de nye børnehaveklasser, som starter efter sommerferien. Hvis skolen kan holde på eleverne, er den stilling tjent ind. Bakkeskolen kommer nok aldrig til at tiltrække elever helt fra Fyn. Her ligger guldgruben lige for fødderne: at blive førstevalg for flere elever i skolens eget distrikt.