Tilbage i 2008 skrev Information om 36-årige Elias Karkavandi, der havde fået halvandet år fængsel plus en udvisningsdom for at stå hashvagt på Christiania. Elias Karkavandi, der har været i Danmark, siden han var 22 år, endte i et retsligt ingenmandsland, da han ikke kunne sendes hjem til Iran, fordi Flygtningenævnet vurderede, at han der sandsynligvis ville blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling.
Det ville derfor være et brud på internationale konventioner at tvangshjemsende ham. Elias Karkavandi strandede i Sandholmlejren på tålt ophold i et 20 kvadratmenter værelse sammen med fire andre.
Og der lever han stadig på madkuponer og 104,75 kroner i lommepenge hver 14. dag.
Men nu har Elias Karkavandi stævnet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Rigspolitiet for, at han er på tålt ophold. Og han har fået fri proces i Østre Landsret, fordi retten har vurderet, at hans sag og dermed afgørelsen har principiel karakter.
Medhold til Elias Karkavandi kan tilmed føre til en lovændring, vurderer Claus Juul, der er jurist ved menneskerettighedsorganisationen Amnesty:
»Hvis han får medhold, så er det klart, at man kan blive nødt til at gå ind og se på, om loven skal revideres. Meget kan klares med en praksisændring, men hvis dommerne finder, at Elias Karkavandis ophold i Sandholmlejren er forkert, så skal der gøres noget, så det bliver klart og tydeligt for enhver, hvor langt man kan gå.«
Også Christian Dahlager, der er advokat for Elias Karkavandi, mener, at afgørelsen kan få betydning for loven:
»Konsekvensen må nødvendigvis blive, at loven skal laves om, fordi den bliver erklæret grundlovsstridig,« siger han og uddyber:
»Det er nemlig vores synspunkt, at det strider imod både grundloven og menneskerettighederne. Der er ingen saglig grund for at spærre ham inde, fordi han utvivlsomt ikke er til fare for sikkerheden i landet. Myndighederne forregner sig derfor, når de automatisk alligevel vælger at berøve ham hans frihed,« siger Christian Dahlager, der derfor mener at have gode chancer.
Christian Dahlager forklarer, at Elias Karkavandis udvisningsdom også er angribelig, fordi Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ikke havde oplyst de seks landsretsdommere, der gav Karkavandi dommen, om, at han ikke kan sendes hjem til Iran.
»Det er usandsynligt, at de havde dømt, som de gjorde, hvis de havde haft den oplysning. Det, der så sker, er, at ministeriet efterfølgende siger: Nå, du kan ikke sendes hjem, derfor skal du bo i Sandholmlejren, indtil du kan sendes hjem,« siger han og fortsætter:
»Da ingen ved, hvornår det er muligt, så er det faktisk det samme som at sige, at han kan sidde der resten af sit liv. Det er en uforholdsmæssig straf i forhold til hans forbrydelse,« siger Christian Dahlager.
Elias Karkavandi har også svært ved at forstå, hvorfor han ikke kan få lov at leve et mere normalt liv.
»Dommen var alt for hård i forhold til, hvad jeg havde gjort. Forestil dig at have dit liv i en rygsæk, leve for 50 kroner om ugen og miste alle dine rettigheder,« siger han og fortsætter:
»Jeg kan ikke sige, om jeg tror, jeg har gode chancer - fordi min tillid til det danske retssystem er ikke stor. Men jeg er parat til at gå hele vejen med den her sag.«
Han har svært ved at svare på, hvad han vil bruge sit liv på, hvis han får medhold i stævningen.
»Det ligger så fjernt for mig overhovedet at have en drøm,« siger han.
Elias Karkavandis sag kan få betydning for nogle af de 20 andre, der sidder på tålt ophold i Danmark, vurderer Claus Juul:
»Det ligger selvfølgeligt i kortene, at de andre på tålt ophold med lignende sager skal tage deres sager op af skufferne, hvis der kommer en relativt klar dom, der også siger, at udvisning og dermed det tålte ophold ikke er en rimelig sanktion for den begåede kriminalitet.«
Christian Dahlager forventer at sagen vil blive ført i Østre Landsret i september-oktober i år.