ROM - Fra Milano til Palermo demonsterer Italiens dommere mod regeringens planlagte reformer af det italienske retsvæsen. Lørdag blev den årlige indvielsesceremoni ved Italiens 26 appeldomstole præget af protester.
Da justitsministeriets repræsentanter gik på talerstolen, rejste medlemmerne af den nationale dommerforening sig og forlod salen med et eksemplar af Italiens forfatning i hånden:
»Vi har vist, at vi er enige og står sammen. Det er ikke sandt, når justitsministeren siger, at vi ikke har respekt for parlamentets autonomi. Men når der er planer om love, som vil skade retsvæsenet alvorligt, har vi pligt til at gøre opmærksom på det,« udtalte dommerforeningen formand, Luca Palamara.
Konflikten mellem dommerstanden og den politiske elite, som har været et permanent indslag i den italienske offentlighed siden afsløringerne af omfattende politisk korruption i starten af 90’erne, blev optrappet, da ministerpræsident Silvio Berlusconi i december ved European People’s Partys stiftende kongres i Bonn hævdede, at Italien reelt regeres af »dommernes parti«.
Ministerpræsidenten er selv tiltalt i tre retssager: for bestikkelse af et vidne, skattesvig og senest for ulovlig tilegnelse af store pengesummer i forbindelse med hans selskab Mediasets indkøb af rettigheder til amerikanske film.
I den forløbne uge udtalte ministerpræsidentens advokat, Niccolò Ghedini, der også er medlem af deputeretkammeret:
»De offentlige anklagere i Milano fortsætter stædigt med at ville bringe Silvio Berlusconi for en domstol.«
Dommerne mener derimod, at regeringen forsøger at svække retsvæsenets troværdighed:
»Hver dag er vi tvunget til at lytte til kritik og angreb på dommerne. Kloak, kræft, metastaser, sindslidende, henrettelsespelotoner er blot nogle af de udtryk, som regeringschefen (Berlusconi, red.) og andre ledende politikere bruger om retsvæsenet. Dommerne er ikke en del af en konflikt og er ikke imod nogen,« hed det i en udtalelse fra dommerforeningen inden lørdagens protest.
Blandt de lovinitiativer, som dommerne protesterer imod, er et forslag om at indskrænke anklagemyndighedens autonomi.
Hvert år indledes der i Italien omkring fire millioner nye retssager, mens der i Storbritannien, som har nogenlunde samme indbyggertal, blot indledes omkring 300.000 retssager.
Senatet har for nylig vedtaget et lovsforslag, der skal sikre, at retssager ikke trækker ud på ubestemt tid. I Italien varer retssager i gennemsnit otte lange år.
Hvis loven bliver vedtaget, må sager med en straframme på under 10 år maksimalt være to år undervejs ved hver af de tre retsinstanser, og loven appliceres med tilbagevirkende kraft. Lovforslaget skal nu til aftemning i deputeretkammeret og derefter godkendes af republikkens præsident, Giorgio Napolitano.
Det vil i givet fald medføre, at alle retssager mod Berlusconi bortfalder, hvilket også vil være tilfældet med en lang række komplicerede sager om økonomisk kriminalitet, mens f.eks. knallerttyve og voldsforbrydere kan imødese en hurtigere sagsbehandling:
»Borgerne er trætte af Berlusconis problemer med retsvæsenet. Hvis han tror, at de kan løses med love, som er skræddersyet til hans egne behov, vil landet fortsætte med at være splittet i de næste 10 år, for vi betragter det som en uacceptabel løsning,« udtaler Pierluigi Bersani, formand for oppositionspartiet Partito Democratico.
Justitsminister Angelino Alfano, der tidligere har været Berlusconis personlige sekretær, deltog i indvielsesceremonien i L’Aquila, som i marts 2009 blev ramt af et voldsomt jordskælv:
»Fra nu af vil jeg i stedet for dommerforeningen kun tale med retspræsidenterne, der har en klar opfattelse af de konkrete problemstillinger og ikke lider af det hysteri, der gør dialogen fuldstændig ineffektiv,« udtalte justitsministeren.
Dommerforeningens vicepræsident, Gioacchino Natoli, forsvarer medlemmernes ret til at protestere:
»Ligesom alle andre borgere har vi ifølge forfatningen ret til at give udtryk for vores tanker og uenighed,« siger Natoli, som ikke vil udelukke, at dommerne går i strejke:
»Jeg håber ikke, at den form for protest, som vil være bekostelig for borgerne, bliver nødvendig, men hvis den er nyttig for landet, kan det godt komme så vidt.«
Justitsministeren afsluttede sin tale i L’Aquila med at erklære det juridiske år for påbegyndt, men blev rettet af appeldomstolens præsident, Giovanni Canzio:
»Indtil der bliver gennemført en reform i den retning, er det retspræsidenten, der erklærer det juridiske år for påbegyndt.«