Integration og indvandring. Temaerne ligger lige for i Mungo Parks nye stykke, Et andet sted, der følger en tyrkisk immigrantfamilie i tre generationer med alt, hvad det indebærer af tvangsægteskaber og mennesker, der hellere vil sende penge hjem til landsbyen i Tyrkiet frem for at bruge dem i Danmark. Men selv om indvandringstematikken fylder meget på overfladen, er familien forestillingens egentlige omdrejningspunkt. Det understreger folkene bag, da Information møder dem på det lille ensembleteater i Allerød under prøverne til stykket.
»Min kæreste fortalte på et tidspunkt, at når hun mødte en fraskilt etnisk kvinde, så tænkte hun, at hun måtte være godt integreret. Det er da en mærkelig reaktion,« fortæller Martin Lyngbo, der ud over at være stykkets instruktør også er teatrets direktør.
Derfor er det ifølge ham oplagt at bruge et tyrkisk familiemønster som et spejl for det danske. Til at undersøge konsekvenserne af, at de traditionelle familieformer er i opløsning, og hvordan forrige generationers valg påvirker efterkommerne.
Idéen opstod, da han traf filminstruktør Parminder Singh, hvis forældre selv immigrerede til Danmark fra Indien, og sammen med Vivian Nielsen har de i fællesskab skrevet manuskriptet. Selv om immigrantfamilien i ekstrem grad bliver strakt ud geografisk og kulturelt, mener Martin Lyngbo, at alle kan relatere til deres erfaringer:
»Mine oldeforældre forlod også social armod og rejste til en stor by, hvor der var helt andre regler og forventninger til, hvad familier er. Jeg er selv en konsekvens af de valg, som mine forfædre har truffet. Alle mennesker er et produkt af forrige generations valg.«
På teatrets scene ligger store bolsjestribede byggeklodser kaotisk spredt. Et par trillebøre forstærker indtrykket af byggeplads.
»Scenografien symboliserer konstruktion,« forklarer Martin Lyngbo.
Den tyrkiske families forskellige generationer tumler nemlig med hvert deres byggeprojekt. Første generations projekt er meget håndgribeligt. For at tjene penge til et hus til de fremtidige generationer forlader Ayhan hjemlandets fattige kår. Men familien vender ikke tilbage til Tyrkiet som planlagt. Efter voldsomme brud og opgør i familien må Ayhans barnebarn derfor kæmpe for at bygge sin egen historie op og samle den splittede familie.
»Familierne kom fra en kultur, hvor familien betyder alt, til et land, hvor de traditionelle familieformer var i opløsning. Nu er immigranternes familier også i opløsning, og deres familiemønster har meget konsekvent oplevet den samme modernitetsrejse,« fortæller Parminder Singh.
Martin Lyngbo tilføjer, at vores traditionelle familieformer især var underlagt en voldsom dekonstruktion i slutningen af 1960’erne, samtidig med at den første immigrationsbølge ramte Danmark.
»Familien er gået fra af være én ting til at være mange forskellige. Det er et faktum. Og det er en udfordring. Særligt for de svageste - for ældre og for små børn,« siger han.
Et godt eksempel er, at flere og flere etniske ældre kommer på plejehjem i dag. Dette er ifølge Parminder Singh det ultimative brud på den sociale kontrakt, der dikterer, at voksne passer deres forældre, ligesom de selv blev passet som barn.
»Selv den familie, der i udgangspunktet var så stærk og patriarkalsk, er i opbrud. Derfor er det nødvendigt at tage en diskussion om, hvad familie er. Kan familien for eksempel rumme, at man er en række individer, der går hver sin vej?« spørger han.
Selv om det primære formål med Et andet sted er at undersøge, hvad familien er og kan, har stykket også en anden dagsorden. Både Martin Lyngbo og Parminder Singh mener nemlig, at immigranternes historie generelt er underfortalt.
»Det er slående så lidt fokus, der er på det i den moderne danske historiefortælling, når man sammenligner med for eksempel koldkrigs-forskning. Det har langt mindre indflydelse på vores samfund nu og i fremtiden sammenlignet med indvandringshistorien,« siger Martin Lyngbo.
Parminder Singh understreger, at det er sidste udkald, hvis førstehåndsberetningerne fra den første immigrantbølge skal indhentes. Ellers findes kilderne ikke længere:
»Det har undret mig, hvor min generations historie og mine forældres generations historie bliver af. Da jeg gik i folkeskole, fyldte indvandringshistorie én spalte i historiebøgerne. Jeg gik ud af folkeskolen med et stort indblik i Vikingetiden og Anden Verdenskrig og tænkte, at dét alene var verdenshistorien.«
Især efterlyser han en kunstnerisk behandling af emnet og henviser til, at Danmark er et af de europæiske lande, der har færrest minoritetsstemmer i kulturlivet.
»Alle andre vigtige ting, der er sket, har vi behandlet kunstnerisk. Vi behandler det i bøger, film og tv for at få en kunstnerisk og en menneskelig forståelse for det. Men de første store fortællinger kommer ofte fra kunstnere, der selv er børn af historien, og jeg håber derfor på selv at være med til at sætte en udvikling i gang.«
Der er premiere på ‘Et andet sted’ på Mungo Park i morgen