I kølvandet på tsunamien blev Sri Lanka tildelt en særlig fordelagtig handelsstatus på de europæiske markeder. For at hjælpe landet med genopbygning og sikre langsigtet udvikling fik Sri Lanka plads i den såkaldt GSP+-ordning. Den har til formål at hjælpe udviklingslandene til at komme ind på markederne i de industrialiserede lande ved at fritage dem for told, primært på industriprodukter.
I fredags måtte landet så vinke farvel til det privilegium. En undersøgelse af blandt andet menneskeretsforholdene i det borgerkrigshærgede land blev skudt i gang i slutningen af 2008, og konklusionen var i sidste uge klar:
Sri Lanka overtræder en række internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, og der har ikke været gjort en tilfredsstillende indsats for at rette op på det.
»Der har ikke været egentlige forbedringer og den srilankanske regering har være meget usamarbejdsvillig. Nu viser EU, at man faktisk mener det, når man betinger handelsfordele af, at landene også overholder de basale rettigheder,« siger Sri Lanka-ekspert Mikkel W. Kaagaard.
»Der er nok ikke nogen, der er overrasket over, at det endte her. Men det er problematisk, at det ikke skete tidligere,« siger Mikkel W. Kaagaard med henvisning til det netop overståede præsidentvalg, hvor hard-lineren Mahinda Rajapakse sikrede sig endnu en seksårig embedsperiode.
Mikkel W. Kaagaard mener, at det kan blive meget alvorligt for Sri Lankas økonomi. Ikke mindst for tekstilindustrien, der er underlagt hårde globale konkurrencevilkår.
»Det kan ende med, at den sektor helt kollapser,« advarer han.
Sri Lanka betaler i dag ingen moms på eksport af tøj til Europa. Ifølge beregninger vil landets producenter om et halv år skulle betale mellem 10-12 procent.
Europa er uden sammenligning Sri Lankas største handelspartner, og eksporten til unionen udgør 37, 5 procent af landets samlede udlandshandel. Der er mellem 200.000-300.000 ansat i tekstilindustrien.
Det frygtes, at omkring 100.000 job kan ryge som følge af den nye status.
»Det kan i sidste ende betyde, at Sri Lanka igen står tilbage med the som den primære eksport. Og så vidt jeg ved, har dens pris været stort set uændret i 30 år,« siger Kaagaard.
Regeringen i Colombo tager udadtil sagen med ophøjet ro, men kritiserer undersøgelsen.
I foråret 2009 fik regeringsstyrker nedkæmpet De Tamilske Tigre (LTTE) og afsluttede således efter en hårdhændet offensiv den borgerkrig, der med varierende styrke har buldret i et kvart århundred.
Regeringen i Colombo har givet udtryk for, at den er uforstående over for EU’s beslutning.
»Forholdene har ændret sig betydeligt, siden undersøgelsen blev gennemført,« sagde Sri Lankas EU-ambassadør Ravinatha Aryasinha til AFP.
Mikkel W. Kaagaard anerkender, at forholdene for øens beboere er blevet bedre af den simple grund, at der ikke længere er krig. Men når det kommer til den generelle menneskeretssituationen og den tvivlsomme omgang med demokratiske spille-regler, mener har ikke at kunne se tiltag til forbedringer.
»Så sent som i sidste uge forlængede de undtagelsestilstanden, og landet har en antiterrorlovgivning, der er helt ekstrem. Reelt har politi og militær helt fri hænder til at gøre, hvad de har lyst til, og der er stort set ikke andet end et par lavt rangerede soldater, der er blevet straffet for de mange veldokumenterede brutaliteter mod tamilere.«
Men ifølge Mikkel W. Kaagaard er regeringen tilsyneladende ikke så presset af situationen.
»Det skulle ikke undre mig, om det faktisk lykkes dem at vende det til deres fordel. De kan sige: Vi er de rigtige nationalister, der siger fra over for pres udefra,« forudser Mikkel W. Kaagaard.
Han fortæller, at regeringen flere gange har antydet, at den kan kompensere for tabet ved den nye told. Og så er der en anden stor spiller, som har fået stigende betydning i Sri Lanka: Kina.
»Regeringen henviser til, at Kina vil hjælpe landet gennem krisen. Om det er rigtigt eller ej, så er det i hvert fald oplagt, at Kina udviser en enorm interesse i Sri Lanka - ikke mindst som mellemstation på vej til Afrika. Sri Lanka har en række strategiske havne - f.eks. Tricomalee i det østlige Sri Lanka, der kun er blevet endnu mere interessante, efter at borgerkrigen i området er stoppet,« fortæller Mikkel W. Kaagaard, der fastslår:
»Det her kan blive en del af det store spil om indflydelssfære i regionen. Sri Lanka har fået nye venner, der kan bruge landet til noget, herunder Kina, Pakistan og til en vis grad Iran. Det kan virke noget absurd, at de lægger sig sådan ud med deres primære handelspartnere, men tiden er en anden.«