Hvad skuespilforfatteren Ludvig Holberg er for danskerne - eller i hvert fald engang har været for nogle af os - er romanforfatteren Charles Dickens for briterne. Eller har været. 1837 tegnede sidstnævnte i »Pickwick Klubbens efterladte papirer, indeholdende en nøjagtig beretning om dens korresponderende medlemmers vandringer, farer, rejser, hændelser og idrætter« et portræt af Det Moderne. I skikkelse af fænomenet Muggleton, der ikke siden er blevet mindre moderne. Tværtom, 173 år efter vinder Muggleton global udbredelse (rammende nok under betegnelsen, modeordet og evangeliet: ‘globalisering’) og doceres nu i alle skoler, såvel ventreorienterede som højreorienterede, centrumorienterede som desorienterede, der ikke vil fordømmes som bagstræberiske modstandere af Fremskridtet:
»Enhver, hvis ånd har en topografisk retning, véd fuldkomment vel, at Muggleton er en købstadskommune med sin borgmester, sin borgerrepræsentation og sine valgberettigede borgere, og enhver, som vil rådføre sig med borgmesterens henvendelser til de valgberettigede borgere, eller disses til borgmesteren, eller begges til borgerrepræsenationen, eller alle trendes til Parlamentet, vil deraf erfare, at Muggleton er en gammel og loyal kommune, der forener en engageret hyldest til kristelige grundsætninger med en inderlig hengivenhed til kommercielle rettigheder, til bevis hvorpå borgmesteren, borgerrepræsentationen og det menige borgerskab har til forskellige tider indgivet ikke færre en ettusinde firehundrede og tyve petitioner imod negerslaveriets opretholdelse i udlandet og et ligeså stort antal imod ethvert indgreb i fabrikarbejdssystemet hjemme, otteogtresindstyve om tilladeligheden af at sælge kirkelige tjenester og seksogfirsindstyve om ophævelsen af (forbudet mod, el) søndagshandelen i gaderne.«
De to samvirkende og efterhånden sammenblandede hoveddrivkræfter i det moderne projekt og fremskridt fremstilles næppe bedre her i 2010. Især hvis det forstås, at de kirkelige tjenester naturligvis i overensstemmelse med alle kommercielle rettigheder skal sælges på det globale pengemarked, og at de kristelige grundsætninger da gerne må kaldes de universelle menneskerettigheder, om det lyder pænere i sekulariserede øren.
Nu kan det ske i en hvilken som helst moderne Muggletonsk købstadskommune, også selv om den f.eks. hedder Kjøbenhavnstrup, at man skønt sin erklærede og inderlige modernitet støder på den forfærdende kendsgerning, at det endnu ikke er lykkedes helt og fuldt at udrydde naturen. I dens (ilde)lugtende materialitet og sanselighed. At der - trods al universel globalisering, pengeøkonomi og krigsførelse i f.eks. Irak for at udbrede evangeliet om de Muggletonske værdier til alle folkeslag på Jorden - stadig er forskelle, der gør en forskel. F.eks. den lille forskel på kvinder og mænd.
I sig selv naturligvis noget nær en forbrydelse, da der i Muggletonsk forstand kun burde være tale om mennesker. Slet og ret mennesker. Børn og oldinge, negre og hvide, svenskere og danskere, tykke og tynde, syge og raske, alle er vi et fedt. Som nogle af de virkeligt troende fætre finder direkte forkyndt af grundlæggeren af de kristelige grundsætninger, selveste evangelisten Paulus. Mens andre finder de universelle menneskerettigheder forkyndt af kulturradikalismens profet Poul Henningsen, hvis venner talte om, at vi Muggleton’ere ikke skal bøje os for naturen, »det billige skidt«.
Skidtet lader alligevel kun meget sjældent en mand nedkomme med et barn og en kvinde fødes uden en livmoder. Lige som nogle mennesker for resten stadig tillader sig at være sorte, skønt alle Muggletonsk set burde være hvide. (Eller er det omvendt?), Hvorom alting er, både på engelsk og dansk opretholder Dickens’ og Holbergs modersmål (hvorfor hedder det dog ikke bare forældresmål?) endnu den lille bitte bitte bitte forskel - på fruentimmere og mænd.
Og forleden skulle nogle fruentimmere så mødes på en skole, der er opkaldt efter Holberg. Mænd var ikke inviteret med. De var reverenter sagt forment adgang.
Hvilken Muggletonsk opstandelse det selvfølgelig udløste fra den yderste venstrefløj til det yderste højre, hos de centrumorienterede og hos dem, der slet ikke er orienteret om noget som helst, skal der en Holberg eller Dickens til at beskrive. For når der skelnes mellem kvinder og mænd, hvordan skal kampen mod negerslaveriet og kampen for både den private ejendomsret til andres produktionsmidler (fabrikarbejdssystemet), de kristelige grundsætninger, universelle menneskerettigheder og det globale pengemarked da kunne fortsætte?
Et par af de opstandne, Søren Pind fra Venstre og Villy Søvndal fra de venstreorienterede, påberåbte sig ganske vist senere, at de troede, der var tale om et forældremøde, og til et sådant skal mænd Muggleton gale dem have fri adgang. Men nu kunne Pind og Søvndal trods alt godt bøje sig en lille bitte smule for den billige forskel, naturen bliver ved at sætte mellem kvinder og mænd.
Og på Holbergskolen kan de trøste sig med, at fader Holberg selv hellere ville tale med fruentimmere end med mænd. Han fornam tydeligt forskellen.