I sin 10-årige regeringsperiode nåede præsident Tandja at få stor opbakning blandt Nigers befolkning. Men den mistede han i løbet af sit sidste halvår som præsident.
»Inden sin valgsejr i 1999 var der en usikker politisk periode i Niger, men med Tandja blev Niger yderligere demokratiseret. Desuden reformerede han domstolene og var med til at skabe et fungerende retssamfund i sin 10-årige lange regeringsførelse af landet,« fortæller kommunikationsmedarbejder David Vincent Nielsen fra nødhjælpsorganisation Caritas, der har projekter i Niger.
Men siden Tandja i sommeren 2009 indsatte sig selv til en tredje regeringsperiode, hvilket strider mod Nigers forfatning, har han mistet opbakningen fra en stor del af befolkningen.
Nigers militær har med afsættelsen gjort en ende på præsidentens 10-årige regeringsperiode i det afrikanske land.
Tandja blev demokratisk valgt få måneder efter, at et militærkup havde afsat og dræbt den tidligere præsident i 1999.
Som det også er kendt i USA, kan en nigersk præsident kun besidde posten i to perioder, men Tandja forsøgte at få dispensation, så han kunne fuldføre diverse projekter af »kolossal« økonomisk værdi.
Forfatningsdomstolen vendte tommelfingeren ned ad til dispenseringen. Efterfølgende opløste præsidenten så i et dekret selve forfatningsdomstolen og gav sig selv magten for en tredje periode.
Reaktionerne kom prompte fra internationale aktører. EU og Danmark indefrøs bistandspenge til det fattige land. Niger blev ekskluderet af de Vestafrikanske staters økonomiske fællesskab, ECOWAS. Ifølge David Vincent Nielsen har Niger klaret det pres, som EU og vestafrikanske lande har underlagt dem, ved hjælp af støtte fra Kina, som er til stede i landet blandt andet for at udvinde olie og uran fra Nigers undergrund. Kinas tilstedeværelse og kompensering for at bore på nigersk grund, er dog ikke økonomisk noget, den menige mand i Niger har mærket, fortæller han.
Den internationale isolation af Niger har betydet en betydelig beskæring i nødhjælpsbistanden, hvilket naturligvis heller ikke har gjort noget positivt for den afrikanske fødevarekrise.
»Tandja har jo nærmest konsekvent nægtet, at der fandtes en fødevarekrise i Niger,« fortæller Marianne Haahr, der er programkoordinator for nødhjælpsorganisationen CARE’s Nigerprojekter, når hun nævner en af de ting, som fik befolkningen til at miste tiltroen til Nigers præsident Mamadou Tandja.
Fra CARE Danmark og den katolske nødhjælpsorganisation Caritas, som begge har været i kontakt med deres folk i Niger, forlyder det, at der hersker ro i Niger, og befolkningen fortsætter deres arbejde og vanlige gang i gaderne.
Præsidenten blev bortført af militæret, der i dagslys kørte ind til præsidentens palads og udløste geværskud. Efterfølgende stod de militante kupmagere, som kalder sig ‘Det øverste råd for gendannelsen af demokrati’, frem på nationalt tv og fortalte, at den nationale forfatning og landets politiske institutioner var opløst med øjeblikkelig virkning. Derudover bad de befolkningen og det internationale samfund om tiltro til deres idealer, som »kan gøre Niger til et eksempel på demokrati og god regeringsførelse«.
De forklarede videre, at militæret havde handlet, da det følte, at det måtte løse den anspændte politiske situation.
Major Salou Djibo er leder af ‘Det øverste råd for gendannelsen af demokrati’ og midlertidigt indsat som Nigers de facto-præsident. De facto-regeringen er stadig ikke kommet med konkrete forslag eller meldinger om et nyt valg.
Men med navnet for den militære gruppe og den tidligere historie med demokrati-inspirerede militærkup håber de danske nødhjælpsorganisationer, at militærjuntaen kan løfte de demokratiske værdier i Niger og hurtigt udskriver et demokratisk valg.