Strejker rammer næsten årligt Frankrig og er en integreret del af landets rytme. I 1995 blev et forsøg på at skære i pensionerne bekæmpet med en månedlang strejke og i 2007 blev et forsøg på arbejdsmarkedsreform taget af bordet efter strejker og demonstrationer.
Men at det franske fodboldhold skulle få noget som helst godt ud af at starte en strejke, oven på de to første kampes spillemæssige katastrofe er mere end svært at begribe.
Ikke desto mindre var en træningsstrejke spillernes svar på omfattende utilfredshed med fodboldforbundets beslutning, om at smide holdets stjerne Nicolas Anelka hjem fra slutrunden, efter han kaldte træneren for en »beskidt ludersøn«.
Sagen har samtidig skabt øget uro i truppen, og der søges nu efter den stikker på holdet, der har sladret til pressen om Anelkas udtalelser under et skænderi i omklædningsrummet.
Reaktionen fra den fodboldgale nation har været vantro og vrede, og direktøren for det franske fodboldforbund har allerede sagt op i skam:
»Det er en skandale for det franske forbund og for det franske hold. De vil ikke træne - det er uacceptabelt. For mit vedkommende er det slut nu. Jeg forlader forbundet. Jeg får kvalme«, sagde Jean-Louis Valentin søndag.
Også den svenske fodboldkommentator Ralf Edström havde hårde ord med på vejen til de franske strejkende.
»Man kan ikke reagere sådan. Er man utilfreds, tager man det op efter VM. De spiller for deres land og burde have en form for stolthed,« siger han ifølge Pol.dk og karakteriserer den franske spillerstrejke som en af de største skandaler i VM historien.
Balladen med spillerne kom efter nederlaget til Mexico, som har gjort det mere end svært for Frankrig at komme videre fra den indledende pulje.
En storsejr er krævet mod Sydafrika, der sandsynligvis er mere end motiverede for at redde æren på hjemmebane efter det store nederlag til Uruguay. Selv med en storsejr er Les Bleus stadig afhængige af, at Uruguay ikke får point i kampen mod Mexico, før de kan redde æren og gå videre.
De franske aviser anerkender, at muligheden er til stede, men lader alligevel kritikken hagle ned over holdet.
»Alt kan ske i fodbold. Frankrig kan ende med at blive verdensmester i Syd-afrika, og så vil spillerne aldrig tilgive vores avis. Men helt ærligt, hvem bekymrer sig om, hvad spillerne mener«, skriver L’equipe, der karakteriserer spillerne som »de eneste tågehorn, der kan konkurrere med vuvuzelaerne i Sydafrika«.
Selvom Frankrig er et ekstremt eksempel, er holdets kollaps symptomatisk for de europæiske fodboldstormagters start på turneringen.
FIFA præsident Sepp Blatter havde ellers allerede inden turneringen advaret om, at der ville blive brug for at omstille sig:
»Rytmerne for et verdensmesterskab i Afrika er anderledes, end alt hvad der er blevet prøvet før,« sagde han.
Alligevel brugte flere europæiske spillere dagevis på at klage over larmen fra vuvuzelaerne, det kolde vejr og den til lejligheden producerede Jabulani-bold, mens de sydamerikanske hold omstillede sig, droppede de dårlige undskyldninger og efter anden runde ser ud til at få alle hold undtagen Honduras videre til ottendedelsfinalerne.
England har kun scoret et enkelt mål og er nu tvunget til at vinde i den sidste kamp mod Slovenien, hvis ikke de skal ud i et ydmygende farvel. Italien havde brug for et højst tvivlsomt straffespark for at klare 1-1 mod verdens nummer 78, New Zealand, og får også en hård medfart fra hjemlandets aviser, der karakteriserer de azurblå som værende »uden kvalitet«.
»Det er et virkelig dårligt resultat, men det er egentlig ikke skuffende. Det er nærmere skræmmende,« skrev La Republica ifølge Pol.dk efter skandalekampen.
Og mens England og Frankrig har skuffet flere gange tidligere havde ikke mange forventet, at også Tyskland har spillet sig i en situation, hvor en sejr i den sidste kamp over gruppens stærkeste hold Ghana sandsynligvis er påkrævet.
Sker det ikke, vil det være første gang siden før Anden Verdenskrig, at tyskerne ikke spiller sig videre fra gruppespillet.
Men måske er fodbold-VM et tegn på, at den globale magtbalance er skiftet, og at de europæiske medier bare ikke har vænnet sig til det endnu. Økonomidirektør i storbanken HSBC, Stephen King, sammenligner fodboldkrisen med den økonomiske og identitetsmæssige krise, der samtidigt raser på kontinentet:
»VM giver den vidunderlige mulighed for at beskæftige sig med stereotypisk nonsens, der bekræfter vores forestilling om verden. Hvis England ikke kan slå Algeriet, må det være fordi England er elendige. Ingen ser ud til at tilbyde den åbenlyse alternative forklaring, at Algeriet på dagen ikke er helt dårlige,« skriver han i Independent.
Først kom finanskrisen, så kom gældskrisen og nu det værste; fodboldkrisen.