På trods af, at OECD- landene bruger flere og flere penge på uddannelse, har de ikke fået gjort noget ved den sociale arv, viser ny OECD-rapport
FORÆLDRENE
OECD-landene investerer i uddannelse som aldrig før.
I tre fjerdedele af alle OECD-lande steg de offentlige uddannelsesudgifter i første halvdel af 90’erne i forhold til bruttonationalproduktet (BNP).
Men på trods af, at et af de uddannelsespolitiske mantraer i mange år har været at uddannelse modvirker social skævhed, er det ikke lykkedes i nævneværdig grad.
Det er mellem to og seks gange så sandsynligt, at voksne med højtuddannede forældre har fået en videregående uddannelse, end voksne med dårligere uddannede forældre.
Det viser den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s årlige rapport om uddannelse, Education at a Glance. I rapporten har man bl.a. undersøgt voksnes uddannelsesniveau og sammenlignet med forældrenes.
Resultatet af undersøgelsen blandt de yngre generationer af voksne (mellem 26 og 35 år) viser dog en lidt mindre forskel.
Ulighed øges
Danmark er ikke med i undersøgelsens afsnit om social mobilitet i uddannelsessystemerne.
Men mønstret er det samme herhjemme, siger Erik Jørgen Hansen, forskningsleder på Socialforskningsinstitutet.
Ifølge de nyeste danske tal får omkring otte procent af børn af ikke-faglærte forældre i dag en mellemlang- eller videregående uddannelse. Det tilsvarende tal for børn af akademikere er godt 60 procent.
I slutningen af 1940’erne fik under én procent af arbejderbørnene en højere uddannelse mod omkring 13 procent blandt børn af højere funktionærer og større selv-stændige.
Omkring 1990 fik cirka fem procent af ufaglærtes børn en videregående uddannelse mod omkring 25 procent af de, hvis forældre havde en længere uddannelsesmæssig baggrund.
Selvom andelen af de ringest uddannedes børn er blevet større på de videregående uddannelsesinstitutioner, er afstanden mellem de ringest uddannede og de bedst uddannede altså ikke udlignet - men øget.
“Når man forøger niveauet blandt de dårligt stillede, så forøges det endnu mere blandt de bedst stillede. Det fænomen kender man fra andre områder, f.eks. ved indkomstdannelse,” siger Erik Jørgen Hansen.
Udviklingen stoppede
Den rivende udvikling med flere dårligt stillede på gymnasier og universiteter stoppede i flere lande i 70’erne.
Men forklaringen på stagnationen er ikke kulturelle forskelle, mener forskningslederen.
“Der er en udbredt holdning, at uddannelse foregår efter middelklassenormer. Men flertallet af dem, der i dag er akademikere, er ikke vokset op i ikke-akademiske miljøer. Derfor mener jeg, at forklaringen skal findes i den øgede sociale tryghed og levestandard. Til syvende og sidst skete forbedringen for de ringest uddannedes børn fra 1930’erne til 1970’erne, i takt med med at de materielle vilkår blev kraftigt forbedret.”
Ifølge Erik Jørgen Hansen er det derfor kun en effektiv udligning mellem indkomsterne og et stærkt socialt sikkerhedsnet, som vil give pote, hvis man ønsker at forbedre de kortuddannedes børns uddannelsesmuligheder.
Fremtidsforventning
Men det handler også om, at folks fremtidsforventning er langt mere negativ i dag end efter Anden Verdenskrig.
“Fra 1980’erne må de fleste i den unge generation regne med, at deres materielle vilkår ikke bliver bedre end deres forældres - hvilket man ellers har kunnet de sidste 150 år. Usikkerheden slår også igennem i familierne, fordi man ikke længere har den optimisme, der var blevet oparbejdet indtil 1960’erne.”
OECD-rapporten viser desuden, at voksne med akademisk baggrund bliver langt bedre efteruddannet end de med en kortere uddannelse. Det vil sige, at efteruddannelse er mindst brugt blandt de, der har mest brug for den, hedder det i rapporten.
I Danmark er tendensen den samme. De, der sidder tættest på ledelsen og er de bedst uddannede, får mere efteruddannelse, konstaterer Erik Jørgen Hansen.
Men alligevel har der i mange år blandt politikere og fagforeningsfolk været en klippefast tro på, at uddannelse kan ændre den sociale skævhed.
Men retorikken har bl.a. haft det formål, at skjule manglende succes i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, mener Erik Jørgen Hansen:
“Da Tony Blair vandt det engelske valg, sagde han, at de tre vigtigste ting var: Education, education og education. Herhjemme har især finansminister Mogens Lykketoft og Socialdemokratiet kørt efter, at uddannelsesstrategien skal løse problemerne med arbejdsløsheden. Men nu må de i stigende grad erkende, at arbejdsløsheden ikke skyldes mangel på uddannelse, men at der ikke er job nok. Man er kørt fast i arbejdsmarkedspolitikken og socialpolitikken, og derfor kører man skytset over på uddannelse.”
Den dårlige hale
OECD-rapporten kigger også på, hvordan de dårligste i f.eks. matematik klarer sig landene imellem.
Her befinder Danmark sig under OECD-gennemsnittet. Den dårligste fjerdedel af eleverne i “8th grade” - hvilket svarer til en dansk 7. klasse - ligger to til tre klassetrin under det gennemsnitlige niveau blandt OECD-landene.
“Her er der ikke rigtig nogen kære mor. Vi har en rigtigt dum hale, som vi har svært ved at trække op,” siger statistiker på Danmarks Pædagogiske Institut, Peter Allerup.
Han har været med til at lave de såkaldte TIMSS-undersøgelser, der beskriver niveauet i matematik og naturvidenskab i det danske skolesystem.
“I den meget omtalte internationale læseundersøgelse flyttede vi fra en ekstremt dårlig position i 3. klasse til en midterposition i 8. klasse. Så alt andet lige flytter det danske uddannelsessystem eleverne meget - i læsning i hvert fald. Men vores dårlige resultat i matematik og naturvidenskab har jo ført til øgede satsninger på området,” siger Peter Allerup
Graden af uddannelse har desuden betydning for, hvor meget man er arbejdsløs.
Her viser OECD-rapporten, at danske mænd med en afgangseksamen fra folkeskolen er tre gange så lang tid uden for arbejdsmarkedet end mænd med en videregående uddannelse. Forskellen er lidt mindre blandt kvinder.
En ufaglært mand er godt 27 år på arbejdsmarkedet mod 33 år for én med en videregående uddannelse bag sig.
En kvindelig ufaglært forventes at være i arbejde godt 22 år mod 33 år for en med en videregående uddannelse.