Tre tiltalte blev frikendt
»En voldsom straf.«
Sådan lød forsvarer Hanne Reumerts umiddelbare kommentar, efter at hendes fire klienter i sagen om brandattentater mod Udlændingestyrelsen torsdag middag fik ubetingede fængselsstraffe på mellem 15 og 21 måneder.
Retsformand Kirsten Mathiesen og hendes to domsmænd var enige om dommene, der stort set følger anklager Sanne Pedersens krav om »en ubetinget fængselsstraf udmålt i år«.
Til gengæld var dommerne lige så enige om at frifinde resten af de tiltalte, som ifølge anklagemyndigheden havde deltaget i kommunikationen omkring brandattentaterne blandt andet udsendelsen af pressemeddelelser fra gruppen HomoAktion.
»Det var en rigtig dom,« siger Søren Arentoft om frifindelsen af sin klient, Gudrun, som ifølge anklageskriftet havde kontaktet den tiltalte Fie, så hun kunne udsende en e-mail om brandattentatet mod Udlændingestyrelsen natten til den 5. august sidste år. Retten frifandt både Gudrun, Fie og David.
Af anklagemyndigheden blev de tre kædet sammen med udsendelsen af pressemeddelelser, men kun ganske løseligt med selve forøvelsen af brandattentaterne.
Natlig køretur
Anders, Benjamin og Claus de tre unge mænd, der natten til 22. august tog på en mystisk natlig køretur til en parkeringsplads nær underdirektør Poul Mose Hansens hjem i Hillerød blev alle dømt. Det samme gælder Elias, der har indrømmet at have kørt en bil til en vej nær direktør Grethe Løgstrups hjem i Vallensbæk midt om natten, da hendes bil blev ødelagt med molotovcocktails natten til den 9. august.
Den strengeste straf 21 måneders fængsel fik Anders, som er dømt for både attentatet i Vallensbæk og for forsøg på brandattentat i Hillerød. Sammen med Elias skal han desuden betale 240.000 kroner i erstatning for Grethe Løgstrups ødelagte Saab 9000.
Masteoplysninger
Ingen er dømt for det første brandattentat mod Udlændingestyrelsens bygning natten til den 5. august. At dømme efter vidneførslen i sagen var der ikke politi eller efterretningsfolk til stede som øjenvidner til selve brandattentatet, hvorfor bevisførelsen i høj grad byggede på de såkaldte masteoplysninger om de tiltaltes mobiltelefonsamtaler.
Forsvarer Søren Arentoft vurderer, at dommene viser, at retten ikke har villet acceptere masteoplysninger som eneste bevis.
Til gengæld blev fire af de tiltalte dømt for ildspåsættelsen i Vallensbæk og for forsøget i Hillerød. Ved begge lejligheder var der politifolk og medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) til stede som øjenvidner.
Ved domsafsigelsen forklarede retsformand Kirsten Mathiesen, at det har været en skærpende omstændighed, at brandattentaterne har været politisk motiverede og haft til hensigt at øve indflydelse på asylsmyndighedernes afgørelser.
Formildende
Ifølge pressemeddelelser fra gruppen HomoAktion skete brandattentaterne mod Udlændingestyrelsens bygning og mod Grethe Løgstrups Saab i protest mod Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets afslag på asyl til en iransk bøsse.
Formildende har det til gengæld virket, at attentaterne »ikke synes rettet direkte mod de ledende medarbejderes personer«, som Kirsten Mathiesen forklarede.
Hun fremhævede også, at en medvirkende årsag til frifindelsen af Fie og David var, at de bor i kollektiver, hvor beboerne frit låner og bruger hinandens computere.
Politiets materiale mod de to bestod især af fund af dele af HomoAktions pressemeddelelser i computere i de tos kollektiver i København.
Anklager Sanne Pedersen havde torsdag ingen kommentarer til dommene, som hun først vil se på skrift.
*De tiltalte optræder i artiklen under de opdigtede navne, som Information har brugt i dækningen af sagen.