Tålt ophold
Det er ikke kun krigsforbrydere, der bliver anbragt i det retlige tomrum, der hedder tålt ophold. Det oplyser en af landets mest erfarne asyladvokater, Gunnar Homann.
Han siger, at de mennesker, der i dag lever på tålt ophold i Danmark, kan opdeles i tre kategorier: »For det første er der de mennesker, der har begået så alvorlige handlinger, at de ikke kan få asyl, men som heller ikke kan sendes hjem det er de såkaldte krigsforbrydere,« siger Homann. »For det andet er der de kriminelle, der har fået en udvisningsdom, men som ikke kan sendes ud af landet, fordi de er i fare for at blive forfulgt i deres hjemlande.«
»Og for det tredje er der en gruppe asylansøgere fra Nordirak, der har fået afslag på asyl, men som ikke vil rejse tilbage til Nordirak. Den danske stat kan af forskellige årsager ikke udsende dem med tvang. Og derfor lever de også på tålt ophold her i landet.«
At leve på et tålt ophold i Danmark betyder, at man i praksis er sat uden for samfundet. Man ejer intet CPR-nummer, og man er forment adgang til boligmarkedet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Man kan leve på et Røde Kors Center eller hos venner og bekendte eller man kan rejse ud af landet.
Spærrer øjnene op
Kim U. Kjær, seniorforsker ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, mener, at der er behov for at få foretaget en grundlæggende analyse af, hvorvidt Danmark overhovedet kan tillade sig at lade folk opholde sig i adskillige år her i landet på de vilkår, som et tålt ophold indebærer.
»Sådan en analyse er nemlig aldrig blevet foretaget,« siger han. »Man har accepteret fænomenet tålt ophold, men man har ikke lovgivet omkring det. Det vil sige, at man heller ikke har afklaret, om vi overtræder vores konventionsmæssige forpligtelser, når vi lader folk bo i landet på et tålt ophold.«
Kim U. Kjær henviser i den forbindelse til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillader alle retten til at gifte sig og retten til at modtage familiesammenføring under visse omstændigheder.
»Jeg vil ikke udelukke, at vi risikerer at komme i problemer med konventionen, hvis vi nægter folk adgang til disse goder under et tålt ophold, der kan strække sig ud i det uendelige,« siger han.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder gjort myndighederne opmærksom på behovet for at få foretaget en revision af tålt ophold-begrebet. Blandt andet i 1998, hvor centeret i forbindelse med en udtalelse om et lov-ændringsforslag på udlændingeområdet skrev: »Centret bemærker i øvrigt, at der med lovforslaget ikke er sket en afklaring af de til bestemmelsen knyttede problemer vedrørende opholdsgrundlaget for personer, der henvises til et længerevarende tålt ophold her i landet. (…) Centret finder en løsning af disse problemer påtrængende.«
Kim U. Kjær håber, at den nuværende debat vil føre til, at myndighederne gennemgår anvendelsen af begrebet tålt ophold, så man er sikker på, at den er i overensstemmelse med danske og internationale retsforpligtelser.
»Jeg underviser af og til som kursuslektor i Udlændingeret på universitet,« siger han, »og når jeg kommer til begrebet tålt ophold, spærrer eleverne altid øjnene op. De har svært ved at tro, at der er et begreb i dansk ret, der er så blottet for regulering.«