(2. sektion)
Til biddet
Mens dette blev skrevet for et par uger siden standede landets jordbæravlere i våde over den regnfulde og kolde sommer, som fik bærrene til at rådne på markerne. Vi kan blot håbe, at du også hørte de
radiotransmitterede nødskrig og løb dem til undsætning. Gjorde du det, har du sandsynligvis i dag fryseren fyldt op med bær, som allerede hænger dig langt ud ad halsen, og du overvejer så småt en marmeladeproduktion.
Vi foreslår i stedet en romtopf. , hvor du med en let selvironisk skulderbevægelse køber endnu en flaske rom, for som du siger til ham, »det vælter jo frem med bær netop nu.«
Først en krukke
En romtopf begynder med en fireliters (sådan cirka) krukke med et rimeligt tætsluttende låg. Begge dele afvasker du i masser af rent, varmt vand, hvorefter du aftørrer omhyggeligt med et helt rent viskestykke. Så vipper du dine rensede og tørrede bær herned og dækker dem med rom.
Jo stærkere, jo bedre, og der er sågar dem, der påstår, at Stroh-rom (hvis du har været på gymnasie-ekskursion til Slesvig, begynder du allerede at få hovedpine og pletter for øjnene, før vi nævner navnet) er det rigtige. Lad det blot herfra lyde, at jo bedre rom, jo bedre topf. Og alkoholprocenten bør være mindst 54.
Nu er proceduren den, at du i de kommende måneder køber eller samler stort set alle de bær og blommer, du kan komme i nærheden af. Jordbærrene løber over i hindbær, det bliver ribs, kirsebær, solbær, stikkelsbær, brombær og blommer. Hen på efteråret kan der sågar komme små stykker af pærer i.
Når din topf er godt fyldt og stadig helt dækket af rom er det på tide at glemme den i mindst en måned. I mange danske hjem er julen startskuddet, og i de mørke måneder går den vilde jagt på lejligheder til at overdynge ris a lamande, pandekager, is og ikke at forglemme vildretter med det herligt duftende, lumsk alkoholiske syltetøj.
Lad dig dog ikke forledes til at servere dine bedste rødvine sammen med romtopf. I det selskab er sarte druer dømt til at tabe, men en ordentlig møghund af en sprutbombe fra de oversøiske besiddelser kan godt være med. Zinfandel fra Californien, f.eks.
Frit slag
Romtopf kunne ret beset ligeså godt hedde cognac-topf, kirsch-topf eller for den sags skyld Aalborg-topf, da første led naturligvis benævner den anvendte spiritus, og her er der frit slag for den fantasifulde (eller den, der er villig til at udsætte sine smagsløg for den samme smutter en hel vinter igennem).
Andet led, topf, er tysk for den potte eller krukke, som sammensuriet surieres sammen i. Og hvad skal du så gøre med resterne, når bare synet af syltede bær i slutningen af februar fylder dig med lede, og du stadig har et par liter tilbage i topfen? To ting.
For det første skal du presse hele indholdet af din topf gennem en finmasket sigte og den deraf udtrukne saft gennem et klæde. Her har du en stærkt aromatisk rom, som vil være en fantastisk smagsgiver til saucer, til bagværk, til flambering og til drinks. Vi kan blive helt svimle ved tanken om mulighederne bare i det sidstnævnte.
Tørstoffet, der bliver tilbage, kan tilsættes bagværk. F.eks. kan vi forestille os, at den ikke mindst i Sønderjylland så kendte søsterkage ville vinde betragteligt ved at få et tilskud af denne kompost frem for de korender og sukatstrimler, den gennem de sidste 12 årtier så fantasiløst er blevet proppet med.
Det kan også bruges i madlavning, f.eks. i farsering af vildtfugle, til krydring af rullestege eller blendet sammen med dyrelever og æggeblomme og bagt i vandbad som en flan det vil sige en 6 æggeblommer til 250 gram lever (kan du ikke få dyrelever, så brug ande- eller kyllinge-ditto), 50 gram kompost, salt og peber.
Kør blandingen på blenderen, til den er jævn og sej. Passer gennem en sigte, rør lind med en smule fløde, hvori der ved opvarmning er opløst 6 blade husblas. Fordel i små, smørsmurte forme. Bag i vandbad ved 170 grader i 20 minutter. Dæk evt. formene til, så flanen ikke bliver farvet eller tørrer ud. Vendes ud ved serveringen. Saucen til samme ret kan tilberedes med den føromtalte spiritus, så tingene passer sammen.