Telegrammer i samarbejde med Ritzau

Indbyggerne i Georgien er blevet grebet af panik, efter at en regeringsvenlig tv-station har offentliggjort en falsk rapport om, at russiske kampvogne er rykket ind i hovedstaden Tbilisi, og at præsident Mikheil Saakashvili er blevet dræbt.

Tv-stationen Imedi introducerede udsendelsen som “imitation af mulige begivenheder”, men advarslen gik tabt for mange seere. Mobiltelefonnetværkerne brød sammen, og indbyggerne i Tbilisi styrtede ud i gaderne.

Tv-udsendelsen sendte indbyggerne tilbage til august 2008, da Rusland knuste Georgiens angreb på den oprørskontrollerede region Sydossetien under en fem dage lang krig og sendte kampvogne tæt på hovedstaden Tbilisi.

Georgiens indenrigsministerium sagde, at tv-udsendelsen skabte “stor panik”.

Snesevis af vrede georgiere samledes ved Imedi, hvor oppositionspolitikeren Nino Burjanadse sagde, at tv-stationens udsendelse var “modbydelig”.

/ritzau/Reuters

27 mennesker er blevet dræbt og 50 andre såret af selvmordsbomber i byen Kandahar i den sydlige del af Afghanistan.

Det oplyser lederen af byens største hospital.

Abdul Qayyum Pukhla siger, at der både var civile og politifolk blandt de dræbte.

En række selvmordsbombere detonerede i alt fire bomber rundt om i byen.

En journalist fra nyhedsbureauet Reuters siger, at den første eksplosion fandt sted nær politichefens hovedkvarter og den anden nær præsident Hamid Karzais halvbrors bolig. Halvbroderen, Ahmad Wali Karzai, er leder af Kandahars provinsråd.

De to andre eksplosioner fandt sted kort efter hinanden i en anden central del af byen.

Efter den første eksplosion åbnede afghansk politi ild, og flere vinduer i en nærliggende bygning blev knust.

Kandahar, der er Afghanistans næststørste by, har været mål for adskillige talibanangreb. De amerikanskledede styrker i Afghanistan har planer om at iværksætte en offensiv for at tilbageerobre kontrollen med byen og de omkringliggende områder i år.

/ritzau/Reuters

Sveriges udenrigsminister fordømmer nu Riksdagens stempling af massakrerne på hundredtusinder af armeniere i 1915 som et folkedrab. Udenrigsminister Carl Bildt siger, at parlamentets beslutning om at kalde de osmanniske tyrkeres drab på armenierne for folkedrab virker stik imod hensigten.

- Det er beklageligt, for det tjener ikke noget brugbart formål at politisere over historien. Vi er optaget af forsoning, og den slags beslutninger bidrager til at øge spændinger i stedet for at mindske dem, siger Bildt i forbindelse med et udenrigsministermøde i Finland.

Bildt siger, at han er bange for, hvilke konsekvenser den svenske Riksdags beslutning vil få for forholdet mellem Tyrkiet og Armenien.

- Vi europæere har sammen med USA investeret en masse energi i at normalisere forholdet melle Armenien og Tyrkiet, siger Bildt.

Riksdagen vedtog forleden med en snæver margin at anerkende “folkedrabet på armenierne” under Osmannerrigets opbrud.

Tyrkiet svarede igen ved at hjemkalde sin ambassadør i Sverige og ved at aflyse premierminister Recep Tayyip Erdogans planlagte besøg i Sverige.

Bildt mødtes fredag aften med sin tyrkiske kollega, Ahmet Davutoglu, i et forsøg på at gyde olie på vandene.

Armenien siger, at op imod 1,5 millioner armeniere blev dræbt under en systematisk udryddelseskampagne under Den Første Verdenskrig, da Osmannerriget gik i opløsning. Historikere taler om mellem 250.000 og 500.000 døde.

/ritzau/AFP

Kræftens kode skal knækkes, og derfor igangsætter regeringen nu kræftplan III, der skal øge helbredelsen. Nye fokusområder får plads i den nye plan.

- I kræftplan III bliver der særligt lagt vægt på rehabilitering, lindrende behandling og diagnostik. Det er alle emner, der har været efterspurgt i mange år, men som først nu får en seriøs plads i behandlingssystemet, siger Lone De Neergaard, chef for sundhedsplanlægningen i Sundhedsstyrelsen.

Hun er ankermand for det udvalg bestående af regionerne og faglige eksperter, der skal udarbejde kræftplanen for regeringen.

Kræftens Bekæmpelse ser med positive øjne på kræftplanen, som vil kunne hjælpe de godt 250.000 kræftpatienter, der er i Danmark.

- Vi kan se, at kræftplan I og II har været en succes ved at løfte kapaciteten på hele behandlingsområdet. Derfor er det helt rigtigt nu at fokusere på forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering, siger direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, i en pressemeddelelse.

Ifølge Lone De Neergaard bliver der i maj fremlagt en strategiplan til kræftplanen, så den kan inddrages i regeringens økonomiforhandlinger med regionerne.

- På det tidspunkt bliver vi nødt til at aflevere en strategiplan, der kan give et praj om, hvor mange penge den nye kræftplan vil koste. Der er selvfølgelig kort frist, men vi arbejder hårdt på sagen, siger Lone De Neergaard.

/ritzau/

Badmintonspilleren Tine Rasmussen er som den første danske damesingle siden Lene Køppen klar til sin tredje All England-finale på stribe.

Danskeren besejrede i lørdagens semifinale inderen Saina Nehwal 21-19, 21-17, og Tine Rasmussen har dermed mulighed for lige som Køppen at nå op på to sejre i den store engelske turnering.

Spillerne skiftedes til at føre i første sæt, og da Tine Rasmussen rykkede med tre point på stribe til 19-16, fik Saina Nehwal udlignet. Danskeren sikrede dog sætsejren, da Saina Nehwal ikke var helt skarp på de sidste bolde.

I andet sæt var Tine Rasmussen klart bedst i begyndelsen, mens inderen virkede mærket. Danskeren kom foran 8-3, men herefter begik Tine Rasmussen flere nemme fejl, så Saina Nehwal kom på 9-9.

Rasmussen fik igen tilkæmpet sig initiativet, og hun kunne lykkelig smide ketsjeren fra sig og skrige sin glæde ud, da Saina Nehwal på danskerens første matchbold skød bolden ud af banen.

Tine Rasmussen vandt All England i 2008 og tabte finalen sidste år.

/ritzau/

Den legendariske amerikanske folkesanger og guitarist Arlo Guthrie kommer til sommerens Skagen Festival.

Ved afslutningen på den 40. festival i Skagen bliver han hovednavn i badmintonhallen, der på programmet også har Tom Paxton og de uopslidelige irske The Dubliners.

Arlo Guthrie er søn af den amerikanske folkemusiker Woody Guthrie, som fik skelsættende betydning for amerikansk folkemusik.

Sit internationale gennembrud opnåede Arlo Guthrie med sangen “Alice’ Restaurant” tilbage i 1967, men har i sin karriere måttet sande, at det som så mange andre før ham har været svært at gå i en berømt fars fodspor.

Han besøger Skagen bakket op af et band bestående af datteren Sara Lee Guthrie og hendes mand, Johnny Iron.

Arlo Guthrie har tidligere besøgt Danmark på Tønder Festival, og han har gennem årene givet koncerter med et andet fyrtårn i amerikansk folkemusik, nemlig Pete Seeger.

Ved koncerten i Skagen får Arlo Guthrie overrakt den danske folkemusikpris, oplyser arrangøren.

/ritzau/

- Der er grund til optimisme.

Det siger Bent Fabricius, som er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) om kampen mod Taliban i Afghanistan.

Han er enig med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun siger til Berlingske Tidende, at Danmark og vestlige lande sammen med afghanske styrker er ved at vinde i Afghanistan.

Hun peger blandt andet på øget på afghansk tro på fremtiden, ifølge meningsmålinger, samt flere amerikanske soldater i Afghanistan.

Bent Fabricius mener også, at det går den rigtige vej.

- Det går rigtig godt i Helmandområdet trods de tragiske tab, der har været. Man kan løbende se en positiv udvikling. Der er mange positive tegn, siger HOD’s formand.

Han peger på den seneste offensiv, Operation Moshtarak, med 15.000 amerikanske, britiske, canadiske, danske og afghanske soldater i Marjah. Det er den hidtil største fælles operation for at fjerne Taliban fra området.

- I Helmand har man langsomt, men sikkert flyttet grænserne for Talebans dominans sydover gennem de operationer, hvor danske soldater har støttet op. Det går den rigtige vej, hører jeg fra dem, jeg taler med, siger Bent Fabricius.

Han besøgte Helmand for godt et år siden, da styrkerne ventede på en troppeopbygning før den næste operation.

- Nu er man gået fra en konsolideringsfase til at udvide de områder, hvor Taliban ikke dominerer, siger han.

/ritzau/

Temperaturerne i Grønland stiger i takt med klimaforandringernes indtog. Og det irriterer arrangørerne af det grønlandske langrendsløb Arctic Circle Race.

- Undtagen sidste år har vi haft problemer med snemangel i de sidste år, og vi har bemærket, at det bliver ved med at være varmere i Arctic Circle Race-dagene, siger formand for Arctic Circle Race Jens-Klaus Lennart til avisen Sermitsiaq.

Grønland er især hårdt ramt af den globale opvarmning. Flere gange er klimaforandringerne løbet fra forskerne i bogstavelig forstand.

De fleste eksisterende modeller arbejder med havstigninger på fem til 10 centimeter frem til 2100. Det tal er dog ændret og er langt højere i dag. Der tales nu om stigninger op en til halvanden meter.

I december sidste år fremgik det således af rapporten “The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate”, at klimaforandringerne og den globale opvarmning får Grønlands indlandsis til at smelte hurtigere end før antaget.

Trods klimaforandringer og smeltet sne, vil arrangørerne skyde den 14. udgave af Arctic Circle Race i gang den 9. april, der foregår i byen Sisimiut.

/ritzau/

Venstre og De Konservative bør fastholde borgerlig familiepolitik og afvise, at bøsser og lesbiske par kan adoptere, når Folketinget tirsdag førstebehandler regeringens forslag.

Det siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen.

Oppositionen tvang i 2009 regeringen til at fremsætte lovforslaget, som ministrene vil stemme imod. Sidste år stillede Venstre sine folketingsmedlemmer frit, som det ofte sker i etiske debatter. Da seks Venstrefolk stemte imod regeringen, skiftede flertallet. Siden er Karen Ellemann og Gitte Lillelund Bech blevet ministre og stemmer nu imod loven.

Martin Henriksen håber, at Venstre og Konservatives folketingsmedlemmer står sammen med regeringen.

- Jeg retter en dybfølt appel til Venstre og Konservative om at fastholde det traditionelle ægteskab som udgangspunkt for den enkelte familie og fastholde det enkelte barns ret til, som udgangspunkt, at have en far og en mor, siger han i en pressemeddelelse.

Martin Henriksen afviser, at han brændemærker bøsser og lesbiske. Han mener, at “homoseksuelles rettighedskamp ikke må føres på bekostning af historiske bånd mellem mand og kvinde”.

- Det må være statens rolle at understøtte ægteskabet som rammen om familielivet og i forlængelse heraf understøtte princippet om, at et barn så vidt muligt skal have sin opvækst i en tryg og stabil kernefamilie, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Venstre og De Konservative bør fastholde borgerlig familiepolitik og afvise, at bøsser og lesbiske par kan adoptere, når Folketinget tirsdag førstebehandler regeringens forslag.

Det siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen.

Oppositionen tvang i 2009 regeringen til at fremsætte lovforslaget, som ministrene vil stemme imod. Sidste år stillede Venstre sine folketingsmedlemmer frit, som det ofte sker i etiske debatter. Da seks Venstrefolk stemte imod regeringen, skiftede flertallet. Siden er Karen Ellemann og Gitte Lillelund Bech blevet ministre og stemmer nu imod loven.

Martin Henriksen håber, at Venstre og Konservatives folketingsmedlemmer står sammen med regeringen.

- Jeg retter en dybfølt appel til Venstre og Konservative om at fastholde det traditionelle ægteskab som udgangspunkt for den enkelte familie og fastholde det enkelte barns ret til, som udgangspunkt, at have en far og en mor, siger han i en pressemeddelelse.

Martin Henriksen afviser, at han brændemærker bøsser og lesbiske. Han mener, at “homoseksuelles rettighedskamp ikke må føres på bekostning af historiske bånd mellem mand og kvinde”.

- Det må være statens rolle at understøtte ægteskabet som rammen om familielivet og i forlængelse heraf understøtte princippet om, at et barn så vidt muligt skal have sin opvækst i en tryg og stabil kernefamilie, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Bøsser og lesbiske kan glemme alt om at indgå registreret partnerskab på rådhuset i København efter den samme ceremoni som et borgerligt ægteskab.

Justitsminister Lars Barfoed (K) afviser et ønske fra Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev (V). Hun vil ændre loven om registreret partnerskab, så begreberne ægteskab og vielse også indgå i ceremonien for homoseksuelle.

Regeringen afviste i januar et beslutningsforslag om emnet i Folketinget. Den finder det betænkeligt at fjerne forskellen i retsvirkningen ved ægteskab og registreret partnerskab, oplyser justitsministeren i et brev til hende.

“Det er min opfattelse, at den terminologiske forskel på ægteskab og registreret partnerskab må opretholdes, så længe betingelserne for og retsvirkningerne af at indgå ægteskab og registreret partnerskab er forskellige. Det gælder også for ritualet for indgåelse af registreret partnerskab”, skriver Lars Barfoed.

Det er endnu en bortforklaring fra VK-regeringen, mener Venstres kulturborgmester på Københavns Rådhus, Pia Allerslev, som også har fået afslag fra Brian Mikkelsen (K), da han var justitsminister.

- Der er ikke nogen god undskyldning. Hvis den ville, kunne regeringen med et fingerknips lave reel ligestilling mellem mennesker uanset seksualitet. Der er en helt anden diskussion ved kirkelige vielser, men her kan Justitsministeriet lave reel ligestilling ved en lovændring, siger hun.

Pia Allerslev møder som giftefoged mange registrerede partnerskaber på Københavns Rådhus.

- Det gør mig simpelt hen så ondt i hjertet hver eneste gang, jeg skal sige, at de nu er registrerede partnere i stedet for at kalde dem for rette ægtefolk, som jeg kalder alle heteroseksuelle par, jeg vier, siger hun.

/ritzau/

I et af de vigtigste valgdistrikter i Irak, hovedstaden Bagdad, har premierminister Nuri al-Maliki tilsyneladende fået flest stemmer.

Det viser foreløbige resultater, ifølge den centrale valgkommission lørdag.

Bagdad har med sine cirka seks millioner indbyggere 68 af det irakiske parlaments 325 pladser.

Andre foreløbige resultater tyder dog fortsat på et meget tæt opgør mellem Maliki og hans forgænger på posten, Iyad Allawi, efter parlamentsvalget 7. marts.

Maliki har en lille føring over Allawi, efter at cirka 40 procent af stemmerne er talt op. De fleste af de foreløbige resultater kommer fra Iraks sydlige provinser, hvor det er ventet, at Maliki står stærkest.

Både Maliki og Allawi er shiamuslimer, men Allawi anses for at have bedre kontakter og appel til sunnimuslimerne. Derfor ventes Allawi også at få mange stemmer i de sunnimuslimske områder.

Eksperter siger, at opløbet stadig er alt for tæt til at sige noget sikkert om udfaldet, før resultater fra hovedparten af Iraks 18 provinser er klar.

Malikis Lov-koalition har et lille forspring over en anden stor shiamuslimsk blok, der kaldes Iraks Nationale Alliance. Begge står stærkest i den sydlige del af landet.

Derimod står Allawis Irakiske Liste stærkest i den nordlige del af landet.

Det endelig resultat ventes tidligst 18. marts, og regeringsforhandlinger kan tage adskillige uger.

/ritzau/dpa

Restaureringer af toiletterne på en skole i Sorø har afsløret omfattende tilstedeværelse af det giftige stof PCB, som er fundet i bygningens fuger.

Stoffet på Frederiksberg Skole er fundet af konsulentfirmaet Alectia, der vurderer, at det vil koste kommunen op mod 38,2 millioner kroner at få fjernet det farlige stof.

- Vi ser med alvor på sagen. Eleverne skal selvfølgelig have en tryg og sikker skolegang, hvor de ikke risikerer faglige symptomer. Derfor vil vi hurtigst muligt fjerne stoffet, siger viceborgmester Michael Jensen (S).

Siden 1976 har det været forbudt at bruge PCB i Danmark. I flere tilfælde er det blevet påvist, at stoffet kan give hjerneskader, leverskader skader på nervesystemet, og det betragtes også som kræftfremkaldende.

- Vi afventer nu en teknikerrapport fra Alectia, der skal påvise, hvor farligt stoffet egentlig er. I uge 12 vil vi på byrådsmødet drøfte denne rapport, hvor vi vil tage endelig stilling til omfanget af renoveringen, siger Erik Bjørn Nielsen (A) fra kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Både Michael Jensen og Erik Bjørn Nielsen håber, at regningen ikke stiger mere end de anslåede 32,8 millioner kroner.

- Vi har jo en meget stram økonomi i kommunen. Så hvis regningen viser sig at blive større, bliver vi nødt til at sløjfe vores andre projekter, som vi ellers har i støbeskeen, siger Erik Bjørn Nielsen.

/ritzau/

Flere end 30 personer blev såret, flere alvorligt, under sammenstød i et landdistrikt i det nordlige Egypten sent fredag og tidlig lørdag, rapporterer lokale medier.

Kampene brød ud, efter at muslimer opsatte et hegn omkring en stykke jord, som kristne havde udlagt til at bygge en kirke.

Politiet afspærrede området, hvilket førte til vrede på begge sider. Både kristne og muslimer smed sten og andet kasteskyts mod hinanden og mod politiet, og butikker og biler blev ødelagt.

Ifølge lokal politi blev 18 kristne såret, mens resten var muslimer.

Sammenstød mellem kristne og muslimer er sjældne i Egypten. Men spændinger mellem de to religiøse grupper koger engang imellem over og udvikler sig til vold.

Årsagen er oftest uenigheder om kvinders rettigheder og mulighed for at udøve religiøse ritualer.

Kristne udgør cirka 10 procent af Egyptens befolkning ifølge regeringens opgørelser. Kristne mener, at antallet er større.

/ritzau/dpa

Børn, som lever i familier, hvor indtægten stammer fra de lave kontanthjælpsydelser, skal kunne få en nødhjælpspakke. Det mener SF’s socialordfører, Özlem Cekic.

- Der skal være råd til en brugt cykel og fritidsaktiviteter for de børn, der vokser op i fattige familier, siger hun.

Nødhjælpspakken er ikke tænkt som et alternativ til en egentlig fattigdomsgrænse eller afskaffelse af de lave kontanthjælpsydelser - starthjælp, loft over kontanthjælp og 450 timers reglen. Den skal være en hjælp her og nu.

- Regeringen skaber en fattigdom, der også rammer børnene hårdt. Derfor vil vi sørge for, at børnene lider midst mulig skade af den fattigdom, der rammer dem, siger Özlem Cekic.

Ifølge SF er omkostningerne ved forslaget mindre end omkostningerne ved at afskaffe de tre nedsatte ydelser og give kontanthjælp i stedet.

Regeringen mener ikke, at Danmark skal have en absolut fattigdomsgrænse, fordi fattigdom ikke bare er et spørgsmål om penge.

Da regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i februar, sagde udenrigsminister Lene Espersen (K), at fattigdom i fremtiden skal vurderes på baggrund af en række faktorer som boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmuligheder og sundhedstilstand.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser ifølge Politiken, at antallet af fattige børn stiger. Det samlede tal er nu på 56.000 børn - når man fraregner børn med studerende forældre. Det er en stigning på 13.000 børn på et år på landsplan.

Fattigdommen er målt efter OECD’s fattigdomsgrænse, hvor man er fattig, når man har under 50 procent af den midterste indkomst i samfundet. lørdag.

/ritzau/

Titusinder af tilhængere af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra er på vej til Thailands hovedstad, Bangkok, for at vise deres støtte og deres utilfredshed med den siddende regering og få den til at træde tilbage.

Der ventes flere end 100.000 til demonstrationen, som er planlagt til søndag. Demonstranterne er klædt i røde trøjer og skjorter og bærer røde flag og råber slagord, mens de passerer kontrolposter omkring byen, som politiet har sat op.

Myndighederne frygter uroligheder og vold, og 50.000 politibetjente og sikkerhedssoldater er udkommanderet for at opretholde ro og orden.

Premierminister Abhisit Vejjajiva afviser demonstranternes krav om at træde tilbage og siger, at sikkerheden er vigtig.

Mangemillionæren Thaksin Shinawatra blev afsat ved et ublodigt militærkup i 2006, og han har siden da opholdt sig i udlandet. Men han er stadig yderst populær især blandt Thailands fattige landbefolkning, der ser ham som en helt.

Demonstrationen finder sted et par uger efter, at Thailands højesteret konfiskerede godt halvdelen af Thaksin Shinawatras milliardformue.

Demonstranterne anser den siddende premierminister for at være alt for tæt knyttet til landets militær og økonomiske elite og for at føre en politik, der er til skade for de mange fattige i landet.

/ritzau/AFP

Militante muslimske oprørere fra kaukasusrepublikken Dagestan har været på krigsstien det seneste døgn både i hjemme og i Moskva.

I Dagestan gik det skidt, da en gruppe angreb russiske sikkerhedsstyrker. Fire oprørere blev dræbt, da de konfronterede russiske soldater.

- Fire militante er likvideret, efter at de gjorde modstand, siger en talsmand for de russiske styrker.

Tre af de dræbte er kendte medlemmer af en væbnet gruppe, som tidligere har angrebet de russiske styrker.

Både i Dagestan og i naborepublikken Tjetjenien har væbnede oprørere i de seneste måneder rettet flere angreb mod de russiske styrker i regionen, der er præget af vold og modstand mod den russiske tilstedeværelse.

I Moskva blev en russisk politimand dræbt og en kollega hårdt såret lørdag morgen, da de blev beskudt af formodede dagestanske oprørere.

Betjentene standsede en bil, hvis fører opførte sig mistænkeligt. I samme øjeblik, bilen stoppede, blev betjentene beskudt.

Gerningsmændene flygtede straks fra gerningsstedet, og politiet i hele Moskva er i gang med en intens eftersøgning, siger en lokal politichef.

/ritzau/AFP

En selvmordsbombemand har dræbt 11 personer ved et angreb mod sikkerhedsstyrker i Swatdalen i det nordlige Pakistan. 35 er såret, oplyser det lokale politi.

Selvmordsbomberen kom kørende på en rickshaw og ramte en kontrolpost. Angrebet kommer dagen efter et andet selvmordsangreb i storbyen Lahore i den østlige del af landet, hvor mindst 45 mennesker omkom.

Militante islamister i Pakistan fra talibanbevægelsen har på det seneste optrappet kampen mod regeringsstyrker.

Det seneste angreb er det sjette på en uge.

Pakistans indledte i april i fjor en større offensiv mod de militante oprørere i Swatdalen.

/ritzau/Reuters

Et Cimber Sterling-fly med 33 passagerer om bord på vej fra Kastrup til Litauen sikkerhedslandede fredag aften i Sturup-lufthavnen ved Malmø.

Det skete, da der kort efter afgang blev opdaget røg i kabinen.

Ifølge DR Nyheder opstod røgen da flyet af typen ATR 42 befandt sig over Malmø og skyldes en kortslutning i et af panelerne over sæderne, der blandt andet indeholder iltmasker og “spænd sikkerhedsselen”-skilte.

Landingen foregik udramatisk, og ingen kom til skade. Passagererne blev efterfølgende tilbudt krisehjælp.

/ritzau/

Det er her alt sammen: Den hvide handske med Swarovski-diamanter, den sorte læderjakke fra sangen ‘Beat It’ og malerier lavet af Michael Jackson selv.

Til juni ryger mere end 200 af Michael Jacksons ejendele på auktion i Las Vegas i USA.

Ud over de mange ejendele fra Jacksons karriere og liv inkluderer samlingen blandt andet også en af Jimi Hendrix’ guitarer og en hårlok fra Elvis Presley. 22 nye luksusmøbler, som den afdøde popstjerne bestilte til sit hjem i Storbritannien, hvor han skulle bo i forbindelse med en række afskedskoncerter i London, ryger yderligere også under hammeren. Møblerne har alene en anslået værdi fra 90.000 til 800.000 kroner per styk.

50-årige Michael Jackson døde 25. juli sidste år efter et hjertestop forårsaget af en dødelig cocktail af receptpligtig medicin.

Michael Jacksons personlige læge på det daværende tidspunkt, Conrad Murray, er anklaget for uagtsomt manddrab, da han havde udskrevet den receptpligtige medicin.

/ritzau/AFP

22 millioner dollar - eller 119 millioner danske kroner.

Det er bonusen til det amerikanske firma Apples nuværende driftschef, Tim Cook, for at have styret æblefirmaet i seks måneder, mens Steve Jobs var på sygeorlov.

Tim Cook modtager fem millioner dollar i kontant pengebonus, mens resten af beløbet tildeles i form af aktier i Apple for 17 millioner dollar.

Det er Steve Jobs, der ifølge det amerikanske finanstilsyn SEC har anbefalet at give den enorme bonus til Cook for sit “ekstraordinære arbejde med den daglige ledelse”.

55-årige Steve Jobs var på sygeorlov fra sin chefstilling fra januar til juni sidste år for at få foretaget en levertransplantation. Jobs blev også opereret for kræft i bugspytkirtlen i 2004.

Under orloven sidste år steg Apples aktier med cirka 70 procent per aktie.

Tim Cook har været ansat hos Apple siden 1998 og har siden 2005 været driftschef.

/ritzau/Reuters

Ni personer, som mistænkes for at stå bag mordene på mere end 200 kosovoalbanere i 1999, er anholdt i Serbien. Det oplyser lokale myndigheder.

De mistænkte krigsforbrydere var alle medlemmer af serbiske paramilitære enheder eller tilknyttet politiet, siger en kilde fra de serbiske myndigheder til nyhedsbureauet AFP. Desuden menes de ni også at stå bag plyndringer i landsbyer ved byen Pec i Kosovo.

Overgrebene fandt på samme tid som Natos 11 uger lange bombardement af de serbiske styrker under ledelse af præsident Slobodan Milosevic. De serbiske styrker stod under konflikten i Kosovo fra 1998 til 1999 bag en række voldelige overgreb mod de separatistiske etniske albanere i Kosovo.

Krigen i Kosovo opstod, efter det serbiske styre i Beograd i 1990’erne begrænsede albanernes indflydelse i regionen. I kølvandet opstod den kosovoalbanske frihedshær, som førte en væbnet krig for selvstændighed. Den serbiske hær slog hårdt igen, hvilket fik Nato til at advare Milosevic. Efter forgæves fredsforhandlinger påbegyndte Nato i marts 1999 bombardementer af Serbien for at tvinge de serbiske styrker ud af Kosovo. 78 dage senere gav Milosevic sig.

Kosovo erklærede sig i 2008 uafhængig fra Serbien. 65 lange har siden hen anerkendt Kosovo som stat - heriblandt Danmark. Serberne mener dog stadig, at Kosovo er en del af Serbien og har taget sagen op ved en FN-domstol.

/ritzau/AFP

Danmark og de øvrige vestlige lande er sammen med de afghanske styrker ved at vinde kampen mod Taliban i Afghanistan. Det fastslår den nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), i Berlingske Tidende.

Det er Bechs første vurdering som minister af den ni år lange konflikt. Den sikre tro på sejr bygger hun blandt andet på meningsmålinger, der viser øget afghansk tro på fremtiden, og på ankomsten af flere, især amerikanske, soldater til landet.

- Desuden bygger jeg min optimisme på det, som soldaterne fortæller, når de kommer hjem derfra. De tror på det, siger hun.

Gitte Lillelund Bech afviser samtidig også at sætte en dato på hjemkaldelsen for de cirka 750 danske soldater i Afghanistan.

- Det er vigtigt for mig, at de danske soldater bliver, så længe de kan gøre en forskel, og så længe afghanerne synes, de gør en forskel, siger ministeren.

/ritzau/