Telegrammer i samarbejde med Ritzau

I skarpe vendinger fordømmer FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, det syriske styres brutale fremfærd over for dets politiske modstandere.

Hun langer samtidig ud efter FN’s Sikkerhedsråd, der for nylig ikke kunne samles om en resolution mod præsident Bashar al-Assads styre.

Mens FN var handlingslammet, udnyttede den syriske regering muligheden for at indlede et “vilkårligt angreb” mod Homs, hvor hundredvis af mennesker meldes dræbt under den seneste militæraktion fra regimets side.

- Sikkerhedsrådets manglende evne til at enes om en fast, samlet indsats har tilsyneladende givet den syriske regering mod til at indlede et totalangreb i et forsøg på at knuse dissens med overvældende styrke, siger Navi Pillay.

I en tale i FN’s hovedkvarter i New York argumenterer hun for, at de systematiske angreb mod civilbefolkningen er godkendt på højeste sted, og slår fast, at det syriske styres legitimitet er udhulet.

Pillay tilføjer, at det er sandsynligt, at der er begået forbrydelser mod menneskeheden under præsident Bashar al-Assads blodige fremfærd mod demonstranter i Syrien.

- Karakteren og omfanget af krænkelser, der er begået af syriske styrker, antyder, at der sandsynligvis er begået forbrydelser mod menneskeheden siden marts 2011, siger hun om Assad-styrets fremfærd mod det oprør, der har raset i de seneste 11 måneder.

Højkommissærens udtalelser har fået den syriske FN-ambassadør til at gå i rette med hende.

- Kritikken stammer fra rapporter, ikke fra besøg på stedet og dialog med den syriske regering, mener FN-ambassadøren, Bashar Jaafari.

- Hvordan kan vi stole på højkommissæren for menneskerettigheder efter i dag, når hun beklageligvis beslutter at indtage en ensidig og fjendtlig holdning over for den syriske regering, spørger han.

/ritzau/Reuters

Iagttagere vurderer, at der er meget små chancer for, at Barack Obamas finanslovforslag for 2013 slipper helskindet igennem Kongressen.

Forslaget skal ifølge analytikere i Washington også mere ses som et led i kampen om at vinde præsidentvalget i november.

Her er nogle af punkterne:

* Budgetforslaget går efter at få flere skattedollar ud af store koncerner på en række områder. Det skal blandt andet gøres sværere for amerikanske selskaber at parkere overskud i udlandet, og olieselskaber får færre fradrag.

* Obama vil indføre en særlig skat for banker.

* Ejere af firmajetfly mister skattefordel.

* Der skal være et fradrag på 10 procent for nyansættelser i virksomheder og for lønforhøjelser.

* Bestemmelsen om 100 procent fradrag for en række nyinvesteringer i virksomheder forlænges med et år.

* Det ventes, at Obama-administrationen inden for kort tid vil komme med et udspil, der reducerer firmaskatten på 35 procent.

/ritzau/Reuters

Den afdøde popstjerne Whitney Houstons lig kan blive udleveret til hendes nærmeste pårørende i løbet af de næste par dage, siger en talsmand for retsmedicinerne i Los Angeles ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det står klart, efter at obduktionen blev foretaget søndag.

Det er stadig uklart, hvad der slog sangerinden ihjel natten til søndag dansk tid.

Obduktionen af den verdenskendte popstjerne har nemlig ikke givet et så klart svar, at retsmedicinerne har været i stand til at fastslå dødsårsagen.

Whitney Houston blev fundet død på sit hotelværelse i Beverly Hills, og retsmedicinere bekræfter, at popstjernen blev fundet i et badekar.

På en pressekonference i Los Angeles vil en talsmand for retsmedicinerne dog ikke kommentere rygter om, at Houston skulle være druknet i badekarret på grund af en overdosis af medicin, stoffer eller alkohol.

- Jeg vil ikke kommentere, om der blev fundet nogen form for medikamenter. Jeg kan bare sige, at hun blev fundet i badekarret, siger talsmanden Ed Winter.

Han tilføjer, at der skal flere test til, før retsmedicinerne kan fastslå, hvad der slog sangerinden ihjel. Det drejer sig om såkaldte toksikologiske test, der kan tage mellem seks og otte uger at gennemføre.

Whitney Houston var på hotellet Beverly Hilton Hotel for at deltage i en Grammy-optaktsmiddag.

Den årlige Grammy-fest blev afholdt natten til mandag dansk tid, og her blev den afdøde sangerinde hyldet. Blandt andet af Oscar-vinderen Jennifer Hudson, som gav sin version af Houstons kæmpehit fra 1992 “I Will Always Love You”.

Houston vandt sin første Grammy i 1985 for sangen “Saving All My Love for You”.

Igennem de senere år har Whitney Houston mest været i medierne på grund af et massivt stofmisbrug og det turbulente forhold til sangeren Bobby Brown, som hun har datteren Bobbi Kristina med. Forholdet endte med en skilsmisse i 2007.

/ritzau/Reuters

USA’s mest velhavende skal betale mere i skat, og det offentlige skal bruge flere penge på blandt andet broer, veje og skoler, foreslår den amerikanske præsident, Barack Obama, der mandag fremlægger sit budgetudspil.

- Vi har opbygget budgettet omkring den idé, at vores land altid har klaret sig bedst, når alle får en fair mulighed, siger Obama, da han fremlægger sit finanslovforslag i en tale på et universitet i Virginia.

- Det er et opgør med “du må klare dig selv”-økonomien, som har ført til en stigende kløft mellem de rigeste og fattigste amerikanere, siger han.

Med ni måneder til præsidentvalget er valgkampen forlængst i gang, og der er lagt op til store politiske slagsmål med den demokratiske præsidents politiske rivaler i Det Republikanske Parti.

Republikanerne har allerede kritiseret præsidentens budgetforslag og ventes at bruge det til at fremstille Obama som en leder, der brandbeskatter befolkningen og bruger for mange penge.

Mitt Romney, der er favorit til at blive den republikanske præsidentkandidat, som skal udfordre Obama ved valget i november, kalder budgetforslaget en “fornærmelse over for den amerikanske skatteyder”.

Republikanerne advarer om, at øgede skatter vil dræbe væksten og ikke nedbringe USA’s svimlende gæld.

Obama-regeringen budgetter med et underskud på 901 milliarder dollar i 2013, svarende til 5,5 procent af landets bruttonationalprodukt.

Men trods det enorme hul i kassen lægger Obama ikke op til, at et spirende økonomisk opsving skal dræbes af omfattende besparelser. I stedet vil han vente med nye tiltag, der skal få has på underskuddet.

I Virginia fastslår præsidenten, at det i stedet er nødvendigt at investere på områder, der kan sparke økonomien i gang frem for at skære ned og risikerer at skade den økonomiske vækst.

Samme melding kom fra hans stabschef i et tv-interview søndag.

- Jeg tror, at der er bred enighed om, at det ikke er nu, der skal spares, sagde stabschefen for Det Hvide Hus, Jack Lew.

/ritzau/Reuters

Hollandsk politi har ikke fundet spor af sprængstoffer i Schiphol-lufthavn ved Amsterdam, hvor to terminaler blev lukket mandag formiddag på grund af en bombetrussel.

Derfor går der ikke lang tid, før de afspærrede områder vil blive genåbnet, og flytrafikken kan vende tilbage til det normale, siger en polititalsmand til nyhedssiden nrc.nl.

Kun den panoramaterrasse, hvor den mistænkte bag truslen blev pågrebet, er fortsat lukket og skal undersøges yderligere, tilføjer talsmanden.

I flere timer var passagererne evakueret fra to af Schiphols afgangshaller, terminal 1 og 2, mens betjente med bombehunde finkæmmede området.

Omkring klokken 13 anholdt politiet en mand, der over for andre rejsende i lufthavnen havde hævdet, at han var i besiddelse af en bombe. Han havde låst sig inde på et toilet ved panoramaterrassen, skriver hollandske medier.

Det er endnu ikke lykkedes hollandsk politi at identificere manden, der ikke havde personlige papirer på sig ved anholdelsen.

Bombealarmen har betydet, at adskillige fly er aflyst eller kraftigt forsinket. Blandt dem er også 12 afgange og ankomster til eller fra København, meddeler Schiphol-lufthavnen på sin hjemmeside.

Københavns Lufthavne bekræfter, at trafikken har været en smule forstyrret i løbet af mandagen. Men problemerne skulle være løst nu.

- Vi havde en SAS-maskine, som fløj tom til København, fordi de ikke kunne tage passagerer om bord dernede fra, fortæller kommunikationsrådgiver Anne Munck.

- Men ellers ser det ikke umiddelbart ud til, at trafikken er påvirket i aften til København. Det første fly er allerede fløjet til Schiphol, tilføjer hun.

Lidt flere end 58.000 passagerer rejste i januar mellem København og den store hollandske lufthavn ved Amsterdam, som dermed er den femtestørste destination til og fra København.

Schiphol er en af Europas travleste lufthavne med omkring 45 millioner passagerer årligt.

/ritzau/

Både Midtjylland, Fyn og Bornholm tøver med at tilslutte sig det nye elektroniske billet- og betalingssystem rejsekortet. Men det ender alligevel med, at rejsekortet bliver landsdækkende, sådan som det også var meningen.

Det vurderer administrerende direktør hos Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten.

- Der er gennemført flere end tre millioner rejser med rejsekortet, og der er over 100.000 kort ude. Tilbagemeldingerne fra kunderne er meget positive, og 12 procent siger, at de rejser mere på grund af rejsekortet.

- Derfor tror jeg, at vi nok skal blive landsdækkende en dag, siger Bjørn Wahlsten.

Men i Randers Kommune er man ikke overbevist. Kommunens beregninger viser, at rejsekortet vil medføre en ekstraudgift for kommunen på to millioner kroner om året, som skal hentes ind ved at skære ned på antallet af busafgange.

- Sådan som tingene er skruet sammen på nuværende tidspunkt, bliver det ikke en fordel for de rejsende, siger formanden for kommunens miljø- og teknikudvalg, Kasper Fuhr Christensen (SF), på kommunens hjemmeside.

Han opfordrer derfor Midttrafik, som Randers Kommune er medejere af, til at forhandle med Rejsekort A/S for at få sænket prisen, men det er på forhånd udelukket, lyder det fra Bjørn Wahlsten.

- Systemet bliver leveret til de priser, som oprindeligt er aftalt. Der er ikke nogen ændringer i det, siger Wahlsten, som mener, at beregningerne fra Randers Kommune er for pessimistiske.

- I Midtrafiks analyse har man ikke taget fordelene med på nogen måde. Man har ikke indregnet de ekstra kunder, som rejsekortet medfører, men det er ikke noget, vi vil kommentere, siger han.

Bjørn Wahlstrøm vil dog ikke forsøge at overtale Midttrafik til at deltage i rejsekortet.

- Det er helt op til Midttrafik selv, siger han.

Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er skeptisk overfor rejsekortet. Randers og Aarhus Kommune ejer tilsammen 80 procent af Midttrafik og kan derfor blokere for rejsekortet i de midtjyske busser.

/ritzau/

Pakistans premierminister, Yusuf Raza Gilani, erklærede sig mandag ikke skyldig, da han blev præsenteret for højesterets anklager om, at han har udvist foragt for retten.

Han var indkaldt i retssalen i hovedstaden Islamabad for at forklare, hvorfor han ikke har henvendt sig til Schweiz og bedt myndighederne der om at genåbne en række gamle korruptionssager mod præsident Asif Ali Zardari.

Der er mistanke om, at flere schweiziske bankkonti er blevet anvendt til hvidvaskning af penge.

Nu sigtes premierministeren for at have “bevidst trodset, ignoreret og nægtet at adlyde” ordrer fra højesteret om at genåbne sagerne, læste dommer Nasir ul-Mulk op fra anklageskriftet.

Gilani risikerer en dom på op til seks måneders fængsel, og sagen kan trække ud og øge den politiske ustabilitet i landet, hvor mange forventer et valg inden for de kommende måneder.

Desuden vil Gilani miste sin plads i parlamentet og blive fjernet som premierminister, hvis han kendes skyldig, sagde han i et interview med tv-stationen al-Jazeera i weekenden.

Gilani har hele tiden fastholdt, at Zardari er beskyttet af immunitet og ikke kan retsforfølges, så længe han er præsident. Han mener i øvrigt, at anklagerne er politisk motiverede.

Efterforskningen af korruptionssagerne stoppede i 2007, da daværende præsident Pervez Musharraf fik vedtaget en lov om amnesti- en lov, som den pakistanske højesteret underkendte to år senere.

/ritzau/AFP

En kaptajn og en maskinmester blev tidligt mandag morgen skudt og dræbt af pirater. Det voldsomme piratangreb mod et fragtskib fandt sted omkring 110 sømil ud for Nigerias kyst.

Oplysningerne om det blodige piratangreb kommer fra det Internationale Maritime Bureau (IMB), der endnu ikke kender skibet og besætningens identitet.

Besætningsmedlemmerne søgte tilflugt i skibets såkaldte citadel - et lukket sikringsrum under dæk. Men kaptajnen og maskinmesteren nåede tilsyneladende ikke i sikkerhed og blev dræbt, da piraterne - angiveligt fra Nigeria - åbnede ild mod skibets bro.

Også i weekenden blev et fragtskib i området angrebet. Torsdag angreb og kaprede pirater et tankskib ud for Benin.

Piratangreb ved Vestafrika er en stigende problem, og i sin seneste rapport advarer den amerikanske tænketank One Earth Future om, at det kan blive et problem for handlen med olie. Meget råolie udskibes fra Nigeria, der er en stor olieproducent.

/ritzau/

To personer blev såret ved en eksplosion mandag ved en israelsk ambassadebil i New Delhi, oplyser det indiske politi. Det er ikke klart, hvorvidt det var en bombe.

Den ene af de sårede, en kvinde, er kommet hårdt til skade, meddeler den britiske tv-station BBC.

Samtidig meddeler Israels udenrigsministerium, at der har været et bombeangreb mod det israelske ambassadepersonale i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Denne bombe blev dog uskadeliggjort.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beskylder Iran for at stå bag angrebene.

- Landet er verdens største eksportør af terror, siger Netanyahu til medlemmer af sit regeringsparti, det højreorienterede Likud.

Han minder om, at der gennem de seneste måneder har været en række forsøg på at skade israelere og jøder i flere egne af verden, blandt andet Thailand og Aserbajdsjan.

Netanyahu mener, at den libanesiske Hizbollah-bevægelse, som har tætte bånd til Iran, står bag.

- Ved alle disse hændelser var de ansvarlige Iran og deres protegé Hizbollah, siger han og advarer om, at Israel fortsat “med hård hånd” vil gøre sit for at udrydde “international terror fra Iran”.

Den israelske avis Haaretz skriver, at angrebene måske har sammenhæng med, at det søndag var fire år siden, at Hizbollah-bevægelsens fungerende leder Immad Meghalaya blev sprængt ihjel af en bilbombe i Damaskus.

I New Delhi blev bilen, der var parkeret i et område med mange sikkerhedsforanstaltninger, totalt udbrændt.

Den ene af de sårede er en israelsk diplomat, siger en talsmand for den israelske ambassade.

Det seneste militante angreb i New Delhi skete i september sidste år, da en bombe eksploderede uden for en retsbygning og dræbte 14 mennesker.

/ritzau/AFP

Grækenland holder parlamentsvalg i april, meddeler den græske regering få timer efter, at parlamentet stemte ja til en ny sparepakke, der skal redde landet fra at gå bankerot.

Arbejdet med at restrukturere den græske gæld vil være færdigt i marts, og derpå bliver der valg i måneden efter, siger en talsmand for regeringen.

- Denne regering har en til halvanden måned tilbage, siger talsmanden, Pantelis Kapsis, til journalister i Athen.

Den nye, barske sparepakke, som parlamentet vedtog søndag, er et krav fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF), hvis Grækenland vil have udbetalt næste portion af redningspakken fra EU og IMF.

Søndag aften og natten til mandag var Athen præget af voldsomme uroligheder, da tusindvis af grækere gik på gaden for at udtrykke deres frustration over den økonomiske situation i landet.

/ritzau/AFP

Venstres Søren Pind har taget fusen på oppositionsfællerne i Dansk Folkeparti med en udtalelse om, at han “på vegne af oppositionen” efterlyser en sammenhængende politik fra regeringens side om Syrien.

- Han taler ikke på vegne af os. Altså, jeg ved ikke, hvad forestiller han sig, lyder det fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Til politiken.dk siger Venstres udenrigsordfører, at regeringen er på bagkant med situationen i Syrien.

Men det vækker undren hos Dansk Folkeparti, at Søren Pind gør sig til talerør for oppositionen.

- Jeg ved sådan set ikke, hvad han mener. Det undrer mig utrolig meget, at han siger det her, for der kommer ikke noget fra ham om, hvad man så skal, siger Søren Espersen og tilføjer:

- Han skal holde op med at tale på vores vegne, når det gælder Syrien. Det skal vi nok klare selv.

Søren Espersen understreger, at partiet faktisk bakker op om dele af regeringens linje over for regimet i Damaskus.

- Vi støtter regeringen i, at vi skal bevare repræsentationen i Damaskus, indtil vores tilstedeværelse måtte udgøre en sikkerhedsrisiko for de ansatte, siger Søren Espersen.

- Men Danmark skal ikke blande sig i den borgerkrig, der er i gang, tilføjer han.

Søren Pind efterlyser en samlet plan fra regeringen efter, at Den Arabiske Liga har bedt omverdenen om hjælp til en fredsbevarende indsats.

Socialdemokraternes udenrigsordfører Jeppe Kofod afviser, at regeringen ikke har en samlet politik over for præsident Bashar al-Assads styre.

/ritzau/

En bombetrussel fik mandag formiddag hollandsk politi til at evakuere to terminaler i Schiphol-lufthavnen ved Amsterdam.

Politiet er i færd med at finkæmme lufthavnen, der er en af Europas travleste, og har anholdt en mand, der menes at stå bag bombetruslen.

Manden havde skjult sig på et toilet, hvor politiet overmandede og anholdt ham, skriver avisen De Volkskrant på sin hjemmeside.

Politiet kan endnu ikke sige, om den mistænkte rent faktisk havde en bombe på sig.

Omkring klokken 11 havde manden angiveligt sagt til forbipasserende i lufthavnen, at han havde en bombe på sig.

Derefter blev en specialstyrke med skudsikre veste og hjelme sat ind i lufthavnen, ligesom hærens sprængstofeksperter blev tilkaldt, skriver volkskrant.nl.

Bombetruslen forårsagede forsinkelser på nogle afgange, men trafikken omkring lufthavnen var ikke forstyrret, oplyser myndigheder til avisen.

/ritzau/

115.000 danskere lider af sygdommen kuskefingre, som giver smerter og mindsket førlighed i fingrene. Alligevel bliver hver anden aldrig behandlet for sygdommen, ligesom hver fjerde har oplevet at blive afvist hos deres læge.

Det viser en undersøgelse blandt 583 danskere med kuskefingre, som Kompas Kommunikation har foretaget for medicinalvirksomheden Pfizer.

De mange ubehandlede skader skyldes ifølge en ekspert, at de danske læger negligerer sygdommen.

- Jeg har ikke indtryk af, at de praktiserende læger ikke ved, at kuskefingre eksisterer, men jeg tror, de har meget fokus på den lave succesrate ved operationer. Så kan man sige, at man har en lidt negativ tilgang til det, siger Søren Larsen overlæge og specialist i håndkirurgi på Ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Selvom patienterne risikerer, at kuskefingrene vender tilbage efter en operation, mener Søren Larsen, at patienterne fortjener en behandling, som om ikke andet midlertidigt kan fjerne deres smerter og besvær.

Samtidig er der sidste år givet grønt lys for en ny indsprøjtning, som gør det muligt at behandle sygdommen uden et kirurgisk indgreb.

Det er dog langt fra alle danskere med kuskefingre, som er klar over, at deres sygdom kan behandles. Ifølge undersøgelsen tror hver fjerde, at lidelsen er uhelbredelig.

Hos Praktiserende Lægers Organisation kan formand Henrik Dibbern ikke genkende billedet af lægernes modvilje.

- Det er en ret genkendelig lidelse, og vi ved godt, hvad vi skal gøre ved den, så jeg tror, det er et spørgsmål om, at vi får forklaret det tydeligt nok, siger han.

/ritzau/

En ny letvægtsraket blev mandag sendt op fra rumfartsbasen i Fransk Guyana med ni satellitter om bord.

- Opsendelsen af raketten var vellykket og forløb som planlagt, siger en talsmand for den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Udviklingen af raketten, der er 30 meter lang og 3 meter i diamanter, har kostet over 5,6 milliarder kroner.

På den 81 minutter lange jomfrumission mandag skulle adskillige nye opfindelser afprøves.

Jean-Yves Le Gall, som leder Arianespace, der står for den kommercielle del af programmet, siger, at der er gode udsigter for anvendelsen af raketten.

Dens vigtigste konkurrent er russiske missiler, som er bygget om til at medbringe satellitter, og de ventes at være brugt op inden for få år.

- Vega vil blive ekstremt vigtig for Arianespace, fordi den om få år er den eneste raket med denne kapacitet, der er på markedet, siger Le Gall.

Udviklingen af Vega begyndte i 1998. Italien har bidraget med næsten 60 procent af omkostningerne.

Efter det amerikanske rumfærgeprogram blev afsluttet sidste år, har verdens rumfartsindustri ligget ret så stille. Rusland havde flere havarier sidste år, men Sorjuz-raketten anses alligevel for at være et af de mest pålidelige raketsystemer.

/ritzau/AFP

Den livstidsdømte danske statsborger Abdulhadi Alkhawaja er ifølge Udenrigsministeriet blevet indlagt på et hospital i Bahrain efter flere dages sultestrejke.

- Han har sagt, at han sultestrejker “til frihed eller til døden”, siger Ole Hoff-Lund, der er pressechef i Amnesty International.

Abdulhadi Al-Khawaja har boet i Danmark i en årrække, efter han fik politisk asyl og senere statsborgerskab.

Siden en demonstration mod styret i Bahrain i april 2011 har han siddet fængslet og er idømt en livstidsstraf.

Samtidig bekræfter Udenrigsministeriet, at Abdulhadi Al-Khawajas datter Zainab Al-Khawaja, der også er dansk statsborger og menneskerettighedsaktivist, er blevet fængslet efter søndag at have deltaget i en fredelig demonstration mod styret.

Hendes søster - og Abdulhaldi Alkhawajas anden datter - Maryam Al-Khawaja, der arbejder for Bahrains center for menneskerettigheder, skriver i en mail til Ritzau, at hun er meget bekymret over sin fars situation.

- Familiemedlemmer og kolleger er bekymrede over hans fortsatte fængsling og sultestrejke samt hans tidligere historie med tortur.

- Vi er bange for, at hans hurtigt forværrede tilstand vil blive fatal, skriver hun i en mail til Ritzau.

Amnesty International fører en global underskriftskampagne for de fængslede fredsaktivister, men Ole Hoff-Lund skyder nu bolden over til den danske regering.

- Vi opfordrer den danske regering til at kritisere styret i Bahrain og få udenrigsministeren og kongen i tale, så vi kan besøge fangerne og få dem stillet for en retfærdig domstol, siger han.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fortæller i en mail til Ritzau, at han senest var i kontakt med Bahrains udenrigsminister i december, hvor han understregede, at man fra dansk side er “overordentligt bekymrede for den helt uacceptable behandling”.

- Det blev i samme forbindelse understreget, at vi fra dansk side forventede, at Al-Khawaja og andre anholdte menneskerettighedsforkæmpere bliver sikret en fair rettergang, skriver ministeren til Ritzau.

Tirsdag 13. februar er et-årsdagen for demonstrationerne mod det sunnimuslimske styre i Bahrain.

/ritzau/

EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, hilser søndagens afstemning i det græske parlament velkommen.

- Afstemningen er et klart udtryk for den dominerende holdning i landet, hvor man er fast besluttet på at sætte en stopper for lang tids usikkerhed, siger Rehn, der samtidig tager kraftigt afstand fra urolighederne på gaden i Athen de seneste dage.

- De personer repræsenterer ikke det store flertal af græske borgere, der er seriøst bekymrede for deres lands fremtid, siger Rehn.

Økonomikommissæren siger, at han efter parlamentets godkendelse af en omfattende spareplan nu er overbevist om, at de græske politikere også vil være i stand til at leve op til de to øvrige krav, eurogruppen har stillet for en ny hjælpepakke til Grækenland.

Eurolandenes økonomi- og finansministre stillede på et hasteindkaldt møde i sidste uge tre betingelser for at ville godkende den nye hjælpepakke på i alt 130 milliarder euro, formentlig onsdag i denne uge.

Ud over parlamentets godkendelse lyder kravene, at den græske regering skal finde besparelser for yderligere 325 millioner euro, og at Grækenlands politiske partier skal garantere, at reformerne bliver gennemført også efter valget til april.

Kommissær Rehn siger, at han “har fuld tillid til”, at de øvrige betingelser vil blive opfyldt.

Men på et kort pressemøde i Bruxelles fik Rehn ikke svaret konkret på, hvordan man vil få garantier også fra de græske oppositionspartier, der har udtrykt åben skepsis over for de nu vedtagne reformer.

Lederen af det konservative parti Nyt Demokrati, mulig premierministerkandidat Antonis Samaras, opfordrede sine partifæller til at stemme for sparepakken - men med den tilføjelse, at han vil have mulighed for at genforhandle aftalen.

Rehns talsmand, Amadeu Altafaj, siger, at man stadig forventer at få “klare garantier fra de største partier, inden de kaster sig ud i valgkampen”.

/ritzau/

At stadigt flere studerende på de videregående uddannelser nu vælger at hive pungen frem af egen lomme for at betale for ekstra privat undervisning og eksamensforberedelse er kun positivt.

Det mener den borgerlig-liberale tænketank Cepos, som ønsker brugerbetaling i uddannelsessystemet udvidet endnu mere.

Ifølge Politiken køber stadigt flere unge studerende sig til eksamenskurser og private kurser, fordi de synes, de får for lidt ud af undervisningen på stadigt større hold på de videregående uddannelser.

- Det er en sund udvikling, at studerende er begyndt at betale for undervisning. Vi er det land blandt 30 OECD-lande, der bruger 3. flest offentlige udgifter på videregående uddannelse som andel af BNP. Kun Norge og Finland bruger marginalt mere, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Til gengæld ligger Danmark i OECD-statistikken i bunden på private udgifter til videregående uddannelse. Men ifølge Cepos vil brugerbetaling få de studerende til i højere grad at stille krav til undervisningen og engagere sig mere.

- Desuden får de mere fokus på, om deres uddannelse giver et job og god indtjening. Man vil have noget for sine penge, siger Mads Lundby Hansen. Han forestiller sig en brugerbetaling på 10.000 kroner per semester.

- Gevinsten er, at færre tager uddannelser, som fører til arbejdsløshed. Frafaldet bliver også mindre. Har man betalt for tre år på universitetet, føler man, at det er klogest at fortsætte.

Den øgede sociale skævhed, som forslaget vil føre til, mener han, kan udlignes ved, at staten yder lån til at dække brugerbetalingen.

- Desuden kan brugerbetalingen bruges på at sænke topskatten, så den samlede økonomiske gevinst ved uddannelse over et livsforløb opretholdes, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/

En del af Athens historiske nyklassicistiske bygninger blev delvist ødelagte af hærværk og sodet af brande under søndagens omfattende demonstrationer mod nye nedskæringer.

Demonstranter brugte både hjemmelavede flammekastere og benzinbomber. Samtidig blev butikker ødelagt, og der lå mandag mange glassplinter og bøjede stålskodder på gaderne i de centrale bydele i den græske hovedstad.

Ifølge officielle tal blev 45 bygninger helt eller delvist ødelagt af brande, som blev påsat, mens parlamentet stemte om nye reformer og besparelser.

- Under urolighederne blev bygningsværker med stor symbolsk betydning ødelagt. Omkring 10 nyklassicistiske fra begyndelsen af det 20. århundrede blev angrebet, siger viceborgmester Andreas Varelas, som har ansvaret for vedligeholdelsen af Athen.

To historiske biografer blev totalt udbrændt.

Mange af byens indbyggere er chokerede over at se ødelæggelserne, og flere aviser kræver, at ministre med ansvar for beskyttelse af den historiske bykerne skal gå af.

Overalt i de centrale bydele er der spor efter urolighederne, hvorunder 54 blev kvæstet ifølge tal fra sundhedsministeriet. Politiet melder imidlertid 68 politifolk kvæstet alene søndag.

Myndighederne siger, at 67 mennesker blev anholdt under uroen, hvor omkring 100.000 demonstrerede.

Ud af de 278 medlemmer i parlamentet stemte 199 for den nye pakke med reformer og besparelser, mens 74 stemte imod.

De seneste års økonomiske tilbagegang har gjort livet svært for millioner af grækere, og mange føler, at den nye spareplan vil få levestandarden til at kollapse.

- Nu er det nok! De har ingen anelse om, hvad det vil sige, når det græske folk gør oprør. Og det gør grækerne. Uanset ideologi, siger en af landets mest kendte socialister, den 89-årige Manolis Glezos, til Reuters.

 /ritzau/Reuters

Det er gået fremad for de svenske Socialdemokraterna, efter at partiet har fået ny leder.

I en ny meningsmåling fra Aftonbladet og United Minds går partiet frem med 2,4 procentpoint. Det sker, efter at den 54-årige Stefan Löfven er tiltrådt som ny partiformand.

De svenske socialdemokrater har længe været i dyb krise. Partiet har siden Riksdagsvalget i 2010 tabt mange vælgere. Ved valget fik partiet godt 30 procent, selv om partiet i de første måneder af valgkampen stod til helt op mod 40 procent af stemmerne.

Löfven afløste Håkan Juholt som partiformand. Denne havde overtaget efter Mona Sahlin som formand i marts i fjor, efter at hun og socialdemokraterne havde fået et dårligt riksdagsvalg i september i 2010. Her fik partiet den laveste tilslutning i næsten 100 år med kun cirka 30 procent af vælgerne bag sig.

Også Vänsterpartiet er gået frem i målingen - med 1,3 procentpoints. Ligeledes er Kristdemokraterna gået frem med 1,9 procentpoints enheder, mens Centern taber 2,4 procentpoint og nu ligger under spærregrænsen.

Stillingen mellem de to blokke er næsten udlignet. S, V og MP får 45,7 procent mod 46,3 procent til regeringsalliancen.

Sverigedemokraterna er gået tilbage til 7,2 procent, viser målingen.

/ritzau/TT

To klatrere er omkommet i Norge, efter et fald på mellem 50 og 60 meter. Det tyder på, at de blev dræbt på stedet, siger talsmænd fra hovedredningscentralen mandag til norske medier.

De to erfarne fjeldklatrere på 37 og 45 år blev fundet døde fredag i Kjerag i Rogaland, men deres lig blev på grund af vanskelige vejrforhold først hentet ned af en helikopter søndag.

Edvard Middelthon, som var en nær ven af de to omkomne, siger, at han var på vagt på Hovedredningscentralen i det sydlige Norge, da de to klatrere blev meldt savnet af pårørende, og han var var første mand på stedet.

- Intet tyder på, at de har overlevet faldet. Det er sket meget pludseligt, oplyser Middelthon, som siger, at de to mænd blev fundet dræbt hængende ovenpå hinanden på et lille klippefremspring efter at have faldet 60 meter nedad fjeldsiden.

Deres sikring er på en eller anden måde blevet løsnet.

De omkomne bliver obduceret i Stavanger, og kriminalteknikere nu vil undersøgelse deres klatreudstyr.

De to klatrere var meget erfarne, og var kendte i både det norske og det internationale klatremiljø. En af dem var selv medlem af Rogaland Alpine Redningsgruppe (RAR).

/ritzau/NTB

Europaminister Nicolai Wammen (S) siger, at de græske parlamentsmedlemmer har udvist stor ansvarlighed ved at vedtage de nye besparelser, som de internationale långivere havde krævet.

- Ved nattens afstemning havde Grækenland valget mellem afgrunden eller ansvarlighed. Det græske parlament valgte med et solidt flertal ansvarlighed, og det hilser jeg med tilfredshed, siger europaministeren i en kommentar og tilføjer:

- Reformpakken er hård kost for den græske befolkning, men der er ingen vej udenom. For at komme tilbage på sporet, må der gennemføres gennemgribende reformer i Grækenland, og der tager landet nu et skridt i den rigtige retning.

Nicolai Wammen fremhæver også, at Grækenlands beslutning er vigtig for eurolandene og hele EU.

- Europa befinder sig i sin største krise siden 2. verdenskrig, og Europas befolkninger forventer, at vi som ansvarlige politikere træffer de nødvendige beslutninger for at bringe Europa ud af krisen.

- Grækerne har truffet en hård, men nødvendig beslutning, der forhåbentlig kan være med til at genskabe tilliden til græsk økonomi og bidrage til, at EU kommer videre, siger han.

Uden et nyt lån fra EU, Den Europæiske Centralbank og IMF ville Grækenland gå statsbankerot i marts, når der forfalder gæld på omkring 14 milliarder euro.

- Fra EU’s side har vi sagt det meget klart: Vi vil gerne være med til at hjælpe Grækenland ud af de problemer, landet står med.

- Men forudsætningen for vores hjælp er, at Grækenland tager ansvar og gennemfører de nødvendige reformer og tilpasninger af landets økonomi.

- Der er med andre ord tale om hjælp til selvhjælp. Og i mine øjne hjælper Grækenland nu sig selv til at få bedre styr på økonomien, understreger Nicolai Wammen.

/ritzau/

Hvis studerende på de videregående uddannelser i tusindtal begynder at opsøge og betale for privatundervisning ved siden af, fordi de finder kvaliteten på de videregående uddannelser for dårlig, så er vi ude i en trist og farlig udvikling.

Det mener vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra uddannelsestænketanken DEA.

Tænketanken lavede sidste år en stor analyse af uddannelsestaksterne på de videregående uddannelser.

- Den viste, at finansieringen af de videregående uddannelser siden 2007 er faldet i faste priser, så der de senere år er blevet færre ressourcer til at give de studerende undervisning.

- Det risikerer jo at trække undervisningen mod færre timer og mere storholdsundervisning, siger Bjarne Lundager Jensen til Ritzau.

Andre undersøgelser på humanioraområdet har vist, at timetallet desuden er skåret ned.

Det kommer derfor ikke bag på Bjarne Lundager Jensen, at mange studerende nu ifølge Politiken føler sig presset til at købe ekstraundervisning, fordi de ikke får nok ud af uddannelsen, som kan foregå i hold på 100 til 200 studerende.

- Men vi saver den gren over, vi sidder på. Vi burde som samfund hæve ambitionsniveauet for vores videregående uddannelser.

- Ellers får vi ikke tilstrækkeligt dygtige unge mennesker til at skabe den værdi og velstand, vi alle skal leve af fremover, siger han og fortsætter:

- Der er ikke samklang mellem skåltalerne fra både politikere og universiteter om videnssamfundet og så det, der reelt foregår i undervisningslokalerne i dag.

Han opfordrer til et grundigt eftersyn af det meget omdiskuterede taxametersystem, der giver uddannelsesinstitutionerne incitament til at uddanne så mange som muligt men ikke nødvendigvis så godt som muligt.

- Men hidtil har det været svært at få nogen til at høre på at udviklingen går mod stadig mindre kvalitet, og at de studerende har brug for garanti for et vist antal timers undervisning.

/ritzau/

Én milliard. Så mange kroner fik danske lejere i boligstøtte i 2011, viser tal fra Danmarks Statistik.

540.000 husstande modtog i alt 1.073.000.000 kroner, hvilket er en stigning i udbetalingen på 3,1 procent. Modtagerne fik i gennemsnit 1984 kroner i december.

Langt de fleste støttekroner gives som boligydelse til pensionister. 766 millioner kroner blev sat ind på deres bankbøger, hvilket er en lille stigning i forhold til året før.

Dog viser tallene også, at antallet af modtagere her faldt en smule fra 299.000 husstande til under 295.000.

208.000 husstande modtog den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. Boligsikring er den form for boligstøtte, der gives til lejere, som ikke er pensionister.

Det er tredje år i træk, at tallet stiger. I 2008 modtog knap 185.000 husstande boligsikring. I alt blev der givet knap 250.000.000 kroner i boligstøtte.

Også til førtidspensionisterne var der tale om en lille stigning i både antallet af modtagere og antallet af støttekroner. Her blev givet 60 millioner kroner.

/ritzau/