Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

London

Robbie Williams på vej med nyt album

Publiceret: 22:22, 6. oktober 2008
I løbet af 2009 kan der ventes et nyt album fra Robbie Williams, siger hans manager. Tidligere skriverier om UFO-sange er vrøvl.

Den britiske sanger Robbie Williams, der slog igennem med boybandet Take That, er i fuld gang med at skrive en ny række numre. Går alt vel, er han klar med et album i 2009, fortæller Robbie Williams’ manager, Tim Clark.

- Jeg håber bestemt, at der kommer et nyt album næste år. Man ved aldrig, men det er det, vi håber på, siger han ifølge BBC.

Clark tilføjer, at han har hørt nogle af numrene, og at de er gode. Han siger videre, at Robbie Williams er i fin form.

For nylig blev det rapporteret i britisk presse, at popsangeren har kastet sig over UFO-fænomener og agter at bruge UFO’er som tema i et eventuelt nyt album. Det er imidlertid noget vrøvl, siger Tim Clark.

/ritzau/