Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

Blikkenslager-Joe skal redde McCain

Publiceret: 15:39, 17. oktober 2008
McCain vil bruge historien om Blikkenslager-Joe - en lille erhvervsdrivende - i forsøget på at nå Obama inden USA's valg. Men der er visse problemer med "Joe".

Republikaneren John McCain satser på at bruge Blikkenslager-Joe for at hindre, at hans forsøg på at blive USA’s præsident går i vasken. McCain er markant bagud i meningsmålingerne.

Det lod McCain selv forstå, efter at han præsenterede Blikkenslager-Joe - alias “Joe” Wurzelbacher - i den tredje og sidste tv-debat med den demokratiske rival Barack Obama.

Den 34-årige “Joe” Wurzelbacher er en lille erhvervsdrivende i byen Holland, Ohio. Men amerikanske medier, som nu har belejret den ufrivillige stjerne, rapporterer om flere problemer ved Wurzelbacher.

Han hedder i virkeligheden Samuel og ikke Joe. Han har slet ikke licens til at være blikkenslager i Ohio. Og han kommer ikke til at betale mere i skat, hvis Obama bliver præsident. Hvilket ellers er McCains hovedanke.

/ritzau/