Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Asmaa håber på Pernille R.

Publiceret: 14:57, 5. december 2008
Pernille Rosenkrantz-Theil kan skubbe Socialdemokraterne til venstre, håber hendes tidligere partifælle Asmaa Abdol-Hamid.

Enhedslistens folketingssuppleant, Asmaa Abdol-Hamid, håber, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kan trække sit nye parti til venstre. Pernille Rosenkrantz-Theil meldte sig i april ud af Enhedslisten, fordi hun anklagede partiledelsen for manglende støtte til den tørklædeklædte Asmaa Abdol-Hamids folketingskandidatur.

- Jeg har stor respekt for Pernille. Men Enhedslisten og Socialdemokraterne er politisk uenige på flere områder - blandt andet udlændingepolitikken. Enhedslisten er stadig imod 24-års-reglen, og vi er stadig imod at begrænse folks muligheder for at søge kærligheden andre steder i verden. Tværtimod. På den anden side håber jeg, at Pernille kan være med på den fløj i Socialdemokratiet, som skubber partiet til venstre så vi kan få en venstrefløj igen. For det er lige nu er Enhedslisten den eneste venstrefløj i Danmark, siger Asmaa Abdol-Hamid.

/ritzau/