Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

Barbie bliver midaldrende

Publiceret: 19:28, 8. marts 2009
Selv om Barbie mandag fylder 50 år, ligner hun stadig en ganske ung kvinde, som hylder et umuligt kropsideal. Som dukkelegetøj er hun nu ikke den eneste ene.

Uanset at hun er en dukke, holdes der i morgen en overdådig 50 års-fødselsdagsfest for Barbie i hendes Dream House i Malibu nær Los Angeles.

Samtidig åbnes et seksetagers House of Barbie i Shanghai. Kina er et nyt vækstmarked.

Barbie ligner stadig en ganske ung kvinde, som hylder et kropsideal med en urealistisk snæver talje. Ikke desto mindre gennemlever hun en midtlivskrise. Salget af Barbie-dukker er faldet seks procent i USA og 28 procent ude i verden det seneste kvartal.

Analytikerne peger på, at piger i stigende grad retter opmærksomheden mod mobiltelefoner og computere.

Desuden er Barbie ikke længere den eneste ene. Hun har fået en alvorlig rival i dukken Bratz, som i sine signaler er mere trendy og bringer tankerne hen på mediekendisser såsom Britney Spears og Paris Hilton.

/ritzau/