Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Flere prøver til folkeskoleelever

Publiceret: 10:00, 13. marts 2009
Bertel Haarder vil styrke de kreative fag i folkeskolen. Derfor skal landets folkeskoleelever nu til afgangsprøve i musik og billedkunst.

Når folkeskoleeleverne skal igennem de sidste prøvelser i deres første skoletid, bliver det nu med flere afgangsprøver. Som en del af regeringens handlingsplan for at styrke børn og unges praktiske, musiske og kunstneriske færdigheder, skal eleverne nu også til en afsluttende prøve i valgfagene musik, billedkunst og det nye valgfag “håndværk og design”. Den nye prøveordning er et for søg, der løber fra 2009 til 2011.

- Vi har allerede styrket de boglige fag. Nu er turen kommet til de praktiske, musiske og kunstneriske fag, som er mindst lige så vigtige. Det er dannelsesfag, der udvikler elevernes kulturelle forståelse, motoriske evner og øje og for detaljen, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Han peger samtidig på, at danske unge er eftertragtede i verden netop på grund af deres kreativitet og selvstændige arbejdsmetoder.

 /ritzau/