Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Podgorica

Valgstederne lukker i Montenegro

Publiceret: 21:08, 29. marts 2009
Efter alt at dømme står Montenegros premierminister, Milo Djukanovic, til at vinde en jordskredssejr ved søndagens parlamentsvalg.

Premierminister Milo Djukanovic ventes at vinde en jordskredssejr ved søndagens parlamentsvalg i Montenegro, der efter 13 timers afstemning sluttede til aften. Det forudser den statslige tv-station RTCG.

EU- og Nato-ansøgerlandets omkring 500.000 stemmeberettigede vælgere skulle sætte kryds ved nye repræsentanter til de 81 pladser i parlamentet med mulighed for at stemme på 16 partier og koalitioner.

Djukanovic regerende koalition, kaldet “Europa-Montenegro,” vil ifølge de seneste meningsmålinger opnå en vælgertilslutning på 51 procent.

Den 47-årige reformpolitiker, der står for at vinde sjette valgperiode som premierminister, er arkitekten bag Montenegros uafhængighedserklæring fra 2006, da det lille Balkanland løsrev sig efter 90 års union med Serbien.

Oppositionen, et blanding af partier, der repræsenterer serbiske mindretal og folk, der er trætte af Djukanovics styre, har stort set ingen mulighed for at bryde hans greb om magten.

Flere end 1200 internationale og lokale observatører overvåger valget.

Det officielle resultat ventes at foreligge inden midnat.

/ritzau/AFP