Telegrammer i samarbejde med Ritzau

En skuffende plads som nummer 23 var virkeligheden, da Eurovision var slut, og danske Soluna Samays stemmer var talt op.

Det var langt fra den top fem-plads, som den unge sangerinde selv havde regnet med, og først blev det derfor meldt ud, at hun ikke ville komme ud og lave interviews med den danske presse.

Men efter et kvarter, hvor Soluna Samay fik tid til at sluge overraskelsen, dukkede hun alligevel op i pressecentret i Baku i Aserbajdsjan.

- Jeg er mest skuffet over, at Europa ikke har samme musiksmag som os og som Danmark. Det er jeg lidt overrasket over. Men det er det, der sker, og det er Eurovision.

- Jeg har hele tiden sagt, at alt kan ske i denne her konkurrencen, og man bliver tit chokeret, siger hun.

Den svenske sang “Euphoria” og sangerinden Loreen vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix med hele 372 point, mens det kun blev til 21 point til den danske sang.

- Jeg er bare overrasket - og ja, også skuffet - over, at sådan en sang ikke rammer Eurovision, siger sangerinden, der dog ikke har mistet modet i forhold til sin musiske karriere på grund af de manglende stemmer fra Europa.

- Jeg har lavet musik hele mit liv, og jeg kommer til at lave det resten af mit liv - uanset, hvad der er sket her.

/ritzau/

Da halvdelen af stemmerne ved Det Europæiske Melodi Grand Prix lørdag aften var opgjort, havde Soluna Samay og danskerne stadig ikke fået ét eneste point.

Og da afstemningen var slut, var der kun sølle 21 point til Danmark, hvilket skuffer DR’s Underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme.

- Jeg er skuffet over, at Europa ikke kunne se hvor fantastisk et nummer og en performance det var. Jeg har kun ros til overs for Soluna og bandet, siger han.

- De gjorde intet galt i deres optræden. Jeg synes, at de gjorde det fantastisk på scenen.

- Vi skal også tænke på, at der allerede var sorteret 16 lande fra, så vi blev altså nummer 23 ud af 42 lande, siger Jan Lagermand Lundme.

- Det er ikke skidt, men det er heller ikke godt nok.

Trods det dårlige danske resultat er der dog én ting at glæde sig over, mener han.

- Stort tillykke til Sverige. Det er godt, at vi får Eurovision tilbage til Skandinavien.

- Så må det være vores tur om et år eller to, siger han.

/ritzau/

Soluna Samay kommer ikke til at udtale sig efter aftenens danske grand prix-skuffelse, oplyser den danske MGP-stab

Hun sluttede helt nede som nummer 23 ud af 26 deltagende nationer med blot 21 point.

- Det er blevet besluttet, at Soluna ikke kommer ud og snakker med den danske presse, fortæller presseansvarlig for den danske delegation, Christian Rask.

- Hun er en pige på 21 år, der har haft nogle helt andre forventninger end der, hvor det er endt, og det skal hun have lov til lige at sluge, siger han.

Vinderen blev den svenske forhåndsfavorit, Loreen, med sangen ” Euphoria”. Hun satte sig fra start tungt på stemmerne, og allerede før de sidste stemmer var blevet indtelefoneret, stod det klart, at det blev til endnu en svensk sejr i den store europæiske sangkonkurrence.

/ritzau/

Selvom ikke alle stemmer er afgivet, vinder svenske Loreen med sangen Euphoria Det Internationale Melodi Grand Prix. Danske Soluna Samay slutter langt tilbage.

De danske banker må til lommerne, når regningen for regeringens skattereform skal betales.

Som et led i reformen vil regeringen hæve den såkaldte lønsumsafgift med 1,8 procent til 12,3 procent, hvilket giver 390 millioner kroner, skriver Politiken.

De knap 400 millioner kroner er præcis, hvad der skal til for at afskaffe den såkaldte iværksætterskat, som den forrige regering indførte.

- Vi har meget længe været optaget af at afskaffe iværksætterskatten. Det skal selvfølgelig finansieres.

- Og eftersom iværksætterskatten er det, der forhindrer risikovillig kapital til små unoterede virksomheder, synes vi, der var en særlig musik i at finansiere det via den finansielle sektor, siger økonomiminister Margrethe Vestager (R) til Politiken.

Målet med at droppe iværksætterskatten er, at der skal komme mere gang i de knap så etablerede virksomheder, som kan være med til at få gang i væksten.

Iværksætter-skatten fik sit navn, fordi den rammer investorer, der ejer mindre end 10 procent af den virksomhed, de investerer i. Og det gør de typisk i nystartede virksomheder.

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i brancheforeningen for venturefonde (DVCA), fastslår, at investeringerne i danske vækstvirksomheder allerede er faldet med to tredjedele som følge af skatten.

- Det har været en lammetæver til det danske vækstlag, fordi investeringerne simpelthen er stoppet. Det er fremtidens Novo og fremtidens Danfoss, det her i høj grad har ramt, siger Nytoft til Politiken.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, frygter dog, at den højere afgift vil give bankerne færre penge at låne ud og tvinge dem til at kræve højere renter.

- Begge dele vil trække i retning af, at grundlaget for økonomisk vækst bliver mindre, siger vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen til avisen.

/ritzau/

Formanden for regeringens rådgivende organ Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, stopper, når formandsperioden udløber til oktober, skriver Politikens netavis.

Zornig har været en fremtrædende formand i tre år, og socialminister Karen Hækkerup (S) havde ifølge politiken.dk gerne set hende fortsætte. Men hun vil hellere arbejde mere med de dårligst fungerende børnefamilier, lyder det.

- Jeg kan mærke, at jeg brænder så meget for at gøre noget mere for de allermest udsatte familier. At finde ud af, hvorfor de ikke fungerer, og hvad stiller vi op med det.

- Det kan jeg ikke gøre i Børnerådet, hvor fokus primært er på børnene, forklarer Lisbeth Zornig Andersen til avisen.

Lisbeth Zornig Andersen betegner tiden i spidsen for Børnerådet som “de hårdeste og sjoveste tre arbejdsår i mit liv”.

Hun har undervejs fået kritik for at være besøgsven i fængslet for moderen i den såkaldte “Brønderslev-sag”, der er en af historiens værste sager om overgreb mod børn.

Senest har hun været massivt eksponeret og fået både ris og ros for at stå frem på TV med sin egen barndomshistorie om vold, seksuelle overgreb og massive svigt i familien.

- Jeg er så ærgerlig over, at det debatindlæg kom lige nu, for jeg har planlagt dette skift siden december, siger Lisbeth Zornig med henvisning til kritikken fra tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse.

I forbindelse med sin exit som formand, starter Zornig Andersen ifølge politiken.dk både en rådgivningstjeneste, en tænketank og en fond.

De har alle til formål at skabe bedre vilkår for familier, der lever i ekstremt fysisk og mental armod, og hvor børn nemt kan lide overlast.

Derudover ansætter Socialministeriet Lisbeth Zorning Andersen til at lave opsøgende og undersøgende arbejde blandt de socialt truede børnefamilier.

/ritzau/

Jan Pytlick og de danske håndboldkvinder kvalificerede sig lørdag til sommerens OL med en sejr på 38-21 over Den Dominikanske Republik.

Modstandere fra Caribien var på forhånd ikke spået de store chancer for at overraske, og det viste sig hurtigt at holde stik.

Uden at spille sig ud tog Karin Mortensen og holdkammeraterne hurtigt en komfortabel føring i Gigantium i Aalborg, og den blev værterne ved med at udbygge. Ved pausen stod det 20-13 til Danmark.

I anden halvleg blev forskellene på de to hold udstillet endnu mere, og flere tekniske fejl betød, at spillere som Mie Augustesen og Lotte Grigel kunne cementere den danske storsejr.

Danmark møder søndag Rusland i en betydningsløs kamp, da begge mandskaber er klar til OL, da russerne ligesom Pytlick og co. har slået Tunesien og Den Dominikanske Republik.

Dermed kan hverken Tunesien eller Den Dominikanske Republik skubbe væk fra de to øverste pladser i OL-kvalifikationen.

Ligesom hos de danske herrer, der også er kvalificeret til legene i London, så må landstræner Jan Pytlick blot tage 14 spillere med til den britiske hovedstad.

OL foregår fra den 27. juli til den 12. august.

/ritzau/

De tyske solenergianlæg har fredag og lørdag middag vist, hvad de er værd.

I timerne, hvor solen har været højest på himlen, har anlæggene produceret rekordhøje 22 gigawatt strøm.

Det svarer til den energi, som 20 tyske atomanlæg, der kører for fuld knald, ville producere.

Oplysningerne kommer fra Norbert Allnoch, direktør for IWR, der er en tænketank for grøn energi i Münster.

Han siger, at de 22 gigawatt, der blev produceret i timen lørdag middag, løb ind i den nationale elforsyning og stod dermed for lige knapt 50 procent af hele Tysklands strømforbrug.

- Aldrig tidligere har noget land produceret så meget solenergi, siger han.

- Tyskland kom tæt på 20 gigawatt i timen flere gange i de seneste uger. Men det her var første gang, at vi kom over.

Det viser ifølge Allnoch, at en af verdens førende industrinationer er i stand til at opfylde en tredjedel af elforbruget med solenergi på en arbejdsdag, fredag, og næsten halvdelen en lørdag, hvor fabrikker og kontorer er lukket.

Tysklands regering besluttede efter katastrofen på det japanske atomkraftværk i Fukushima i marts 2011, at Tyskland ikke skal have atomkraft.

Otte atomkraftværker blev omgående lukket, og de sidste ni lukkes inden 2022.

/ritzau/Reuters

AG Københavns stjerner måtte slukørede gå fra banen lørdag aften, da det danske mesterhold blev elimineret af Atlético Madrid i semifinalen i dette års Champions League-turnering.

Spanierne vandt 25-23 efter at have været bagud med 12-15 ved pausen.

Et fantastisk AGK-forsvar og en lige så fantastisk målvogter i Kasper Hvidt sørgede ellers for en komfortabel føring i starten af kampen.

Det solide forsvar gav nemlig gode kontramuligheder, som den ene AGK-spiller efter den anden placerede i spaniernes mål.

Til gengæld kneb det i københavnernes stationære angrebsspil, hvor Atlético Madrids offensive 5-1-forsvar vakte store problemer.

Samtidig betød nogle tvivlsomme dommerkendelser i anden halvleg, at kampen begyndte at tippe til spansk fordel. Danske udvisninger og spanske straffekast gjorde kampen spændende.

Atlético Madrids topscorer Kiril Lazarov havde læst på lektien og passerede Kasper Hvidt på alle sine straffekast - og udlignede til 19-19 med et kvarter tilbage af kampen.

Det gav for alvor spanierne blod på tanden og kort efter var de foran med tre mål.

Selv ikke 20.000 tilskuere i Lanxess Arena i Köln, hvor langt størstedelen helt tydeligt var fra Danmark, kunne stille noget op.

Når AG København havde bolden, blev der råbt og klappet taktfast, og så snart bolden skiftede til spanske hænder fyldte konstant buhende råb den store hal.

Det satte igen gang i AGK’s kontraspil, hvor både islændinge og danskere sørgede for at holde spændingen inde i kampen. Men lige lidt hjalp det.

Til stor og højlydt utilfredshed fra tilskuerne måtte AG København forlade banen med et nederlag.

Søndag venter Füchse Berlin i bronzekampen, der spilles klokken 15.15.

Finalen mellem Atlético Madrid og THW Kiel spilles søndag klokken 18.00.

/ritzau/

De græske vælgerne ser ud til at acceptere smalkost til gengæld for at holde Grækenland i eurozonen.

Flere meningsmålinger forud for parlamentsvalget den 17. juni giver i hvert fald flertal til partier, som går ind for, at Grækenland skal opfylde de krav om reformer og besparelser, som EU og IMF - Den Internationale Valutafond - stiller.

Kravene er vedhæng til kriselån, der skal holde samfundet i gang.

Grækerne var ellers til parlamentsvalg så sent som den 6. maj, men da sammensatte vælgerne et parlament, der ikke har været i stand til at danne regering.

Derfor har præsidenten udskrevet nyvalg igen.

Valgtemaet er snævret sammen til, om Grækenland skal efterleve EU’s og IMF’s krav, sådan som blandt andet det konservative Nyt Demokrati og det socialistiske Pasok mener.

Eller om Grækenland skal forsøge at genforhandle kravene, sådan som blandt andet det venstreorienterede Syriza vil, selv om grækerne har fået at vide af EU, at der ikke kan blive tale om genforhandling.

Fem målinger, der offentliggøres i græske weekendaviser, har alle Nyt Demokrati som vinder. Det konservative parti bliver parlamentets største med mellem 25,6 og 27,7 procent af stemmerne.

Syriza støtte ligger mellem 20,1 og 26 procent.

To af målingerne giver Nyt Demokrati og Pasok flertal i parlamentet, hvilket så vil betyde et flertal for at acceptere EU’s og IMF’s krav.

Der er 300 medlemmer af det græske parlament, og valgreglerne siger, at det parti, der får flest stemmer, automatisk får en bonus på 50 af de 300 pladser.

Det betyder, at en nok så lille føring kan få stor betydning.

/ritzau/Reuters

Der er ikke mange timer, til det endelig går løs i Crystal Hall i Baku i Aserbajdsjan, hvor Det Europæiske Melodi Grand Prix lørdag aften skal finde sin vinder.

Og den danske sangerinde Soluna Samay, der stiller op med sangen “Should’ve Known Better”, er klar til at give den alt, hvad hun har på scenen.

- Jeg er så spændt på finalen i aften. Men samtidig er jeg også lidt ked af, at hele Eurovision-eventyret er slut om lidt, skriver Soluna Samay på sin Twitterprofil kort før finalen.

- Dagen i dag er den, vi har ventet på. Er i lige så spændte som mig? Lad os gøre det til en dag, der ændrer liv, skriver sangerinden.

I den nybyggede arena Crystal Hall er fans begyndt at strømme til. De er i god tid, for alle, der nærmer sig arenaen, skal sikkerhedstjekkes, og det tager sin tid.

I det nærliggende pressecenter summer det af spænding, mens både fans og journalister venter på, at de tre værter skal åbne ballet med det traditionelle “Good Evening Europe”.

Soluna Samay har tidligere fortalt til Ritzau, at hun går efter sejren, men også vil være tilfreds med en plads i top 5.

Sidste gang, Danmark vandt Eurovision var i år 2000, da Brødrene Olsen sang sig til en overraskende sejr med nummeret “Fly On The Wings Of Love”.

De sidste to år er det lykkedes Danmark at komme i top fem. Sidste år blev det til en femteplads for A Friend In London og nummeret “New Tomorrow”, og året før det fik Chanée og N’evergreen en fjerdeplads med sangen “In A Moment Like This”.

/ritzau/

Der har været et meget voldsomt blodbad i byen Houla i Syrien.

Det kan observatører fra FN konstatere efter et besøg i byen i det urolige land.

Aktivister har talt om, at Houla fredag aften og også natten til lørdag blev udsat for et artilleribombardement fra den syriske hærs side.

Over 90 mennesker skal ifølge aktivisterne være dræbt.

Lørdag ilede de udsendte observatører fra FN så til Houla.

- I morges drog militære og civile observatører fra FN til Houla. De talte flere end 32 dræbte børn og 60 dræbte voksne, siger den norske general Robert Mood, leder af observatørstyrken, i en erklæring.

Han kalder det “en brutal tragedie”.

På YouTube er der lagt videooptagelser, der hævdes at være optaget i Houla i forbindelse med blodbadet.

Det er forfærdelige billeder af børn, der ligger døde på et gulv.

I hvert fald et af barneligene mangler en del af hovedet.

Syriens officielle nyhedsbureau Sana, der også regnes for talerør for regimet, skriver også, at mange er dræbt i Houla. Men Sana giver “væbnede terrorgrupper” skylden.

- Sammenstød førte til, at adskillige terrorister blev dræbt, og at adskillige medlemmer af specialstyrkerne blev martyrer, skriver Sana.

Efter oplysningen om blodsudgydelserne meddelte en af de oprørsstyrker, der kæmper mod præsident Bashar al-Assads regime og militær, at den nu stiller spørgsmål ved, om FN-udsendingen Kofi Annans fredsplan overhovedet skal efterleves.

- Vi meddeler, at medmindre FN’s Sikkerhedsråd tager hurtige skridt til beskyttelse af civile, så går Annans plan ad helvede til.

Annans fredsplan trådte i kraft den 12. april, og den indeholder blandt andet en våbenhvile, der i praksis ikke har været effektiv.

/ritzau/AFP

Mens Thomas Vinterberg og resten af holdet bag “Jagten” venter på, at Guldpalmen og de andre officielle priser uddeles søndag aften i Cannes, har den danske instruktør fået en mindre pris at forsøde nedtællingen med.

“Jagten” blev lørdag tildelt den såkaldte Økumeniske Pris, som gives til en af festivalens film, der har udmærket sig ved at behandle humanistiske og universelle værdier.

Prisen har ikke har noget med de officielle priser at gøre, men uddeles af en uafhængig jury bestående af seks repræsentanter for protestanter og katolikker.

- Thomas Vinterbergs instruktion giver os et stærkt budskab: Den viser os en ny måde at se på det moderne samfund, hvor mænd og kvinder bekymrer sig - tingene er ikke altid, hvad de synes at være, skriver juryen i sin begrundelse.

“Jagten” handler om Lucas i skikkelse af Mads Mikkelsen, der efter en hård skilsmisse har fået en ny kæreste og et nyt arbejde, og som er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus.

Men en tilfældig løgn får lov til at brede sig i del lille samfund, og pludselig er Lukas i en hård kamp for at bevare sit liv og værdighed. Og det er her, at alt pludselig ikke er, hvad det ser ud til at være.

Vinterberg er den første danske vinder af prisen, men Lars von Trier har fået den tvivlsomme ære at være den første modtager af en såkaldt antipris. Den fik han for sin omstridte film “Anticrist” i 2009.

“Jagten” har generelt fået gode anmeldelser i Cannes og er blandt favoritterne til at snuppe en af de officielle priser søndag.

/ritzau/

Oprørerne i Den Frie Syriske Hær erklærer, at den ikke længere vil efterleve den våbenhvile, som Kofi Annan, FN’s udsending i Syrien, har forhandlet på plads.

Oprørsgruppen siger, at medmindre der findes en omgående løsning på det syriske regimes fortsatte vold, så er det slut med FN’s fredsplan, som våbenhvileaftalen er en del af.

- Vi meddeler, at medmindre FN’s Sikkerhedsråd tager hurtige skridt til at beskytte civile, så går Annans plan ad Helvede til, hedder det i en erklæring fra gruppen.

Annans fredsplan trådte i kraft den 12. april.

Den indeholder blandt andet krav om, at Syriens hærs tunge våben skal ud af byerne, ligesom der skal en proces i gang for at løse den dybe strid mellem præsident Bashar al-Assads regime og oprørerne.

Og så taler planen om våbenhvile, men i praksis er våbenhvilen blevet brudt stort set hver dag.

Lørdag blev der også meldt om blodsudgydelser. Aktivister sagde sidst på eftermiddagen, at 18 mennesker er dræbt i løbet af dagen rundt om i landet.

Samtidig kommer der stadig mere brutale oplysninger frem om begivenhederne i byen Houla fredag. Her siger aktivister, at syrisk artilleribeskydning har dræbt flere end 90 mennesker, herunder mange børn.

Blodbadet regnes for den værste voldshandling, siden urolighederne i Syrien begyndte i marts 2011, men oplysningerne er ikke uafhængigt bekræftet.

/ritzau/AFP

De rigeste danskere skal til at betale en større del af deres renteudgifter. Det fortæller økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R) til Ritzau.

Det er baggrunden for regeringens skatteudspil, der fra 2017 til 2020 vil reducere rentefradraget, så det kommer ned på godt 20 procent på renteudgifter på over 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for ægtefæller.

- Vi synes sådan set, det er i orden, at velhavende danskere betaler lidt mere af deres renteudgifter selv, siger hun til Ritzau.

Hun fastslår samtidig, at det er den rigeste del af befolkningen, der er i fare for at blive ramt.

- Du har et pænt sort lån, hvis du har så høje renteudgifter. Og hvis du har et pænt stort lån, så har du også en pæn høj indkomst, siger Margrethe Vestager.

Ifølge af Margrethe Vestager vil langt de fleste danskere få glæde af aftalen, som skal være med til at finansiere regeringens kommende skattelettelser.

- Rigtig mange danskere bliver ikke berørt af det her. Til gengæld får de den sikkerhed, der ligger i, at ejendomsværdiskatten ikke ændrer sig frem til 2020, siger hun og fortsætter:

- Det, der er den anden side, er, at vi kan finansiere en markant sænkelse af skatten på arbejde. Det er det, der er formålet med vores skattereform. Det er med til at give den vækst, at flere er i beskæftigelse.

Ifølge regeringens beregninger vil forslaget hjælpe 14.600 flere i arbejde i 2020.

Spekulationer om hvorvidt, danskerne i stedet vil begynde at arbejde mindre, hvis man kan få den samme løn for mindre arbejde, afskrækker ikke Margrethe Vestager.

- Der er da sikker nogen der vil - folk vil gøre alt muligt, siger hun og fortsætter:

- Man må jo selv finde ud af, hvordan man har lyst til at leve sit liv med skat og arbejdstider. Så der er givet vis nogen, der vil arbejde mindre. Men resultatet er stadigvæk, at vi forventer 14.600 flere i arbejde.

/ritzau/

Heldigvis er der to uger til EM-slutrunden i Polen og Ukraine. For efter lørdagens 1-3-nederlag til Brasilien i Hamburg er der meget at tænke over for landstræner Morten Olsen.

Lad det være sagt med det samme. Den danske indsats var bekymrende at se på - trods Nicklas Bendtners 1-3-reducering i anden halvleg, hvor brasilianerne tog det med ro.

Bagud 0-2 inden det første kvarter og 0-3 ved pausen. Det hjalp heller ikke, at både Thomas Sørensen og Lasse Schöne måtte udgå med skader i første halvleg.

Men lad os begynde med førstemålmand Thomas Sørensen. Der har været megen snak om, hvorvidt Stoke-reserven er for rusten. Den snak stopper ikke nu. Veteranen droppede fælt på FC Porto-angriberen Hulks langskud til brasiliansk 1-0-føring.

Status: Dumpet og nu skadet. Det lignede noget med ryggen, som ofte har drillet landsholdets førstevalg siden 2000. Spørgsmålet er, om Stephan Andersen kan nå at spille sig ind i startopstillingen på Sørensens bekostning.

Thomas Sørensen var ikke alene om at fejle stort. Anfører Christian Poulsen var skurk ved 2-0-målet, da han efter en risikabel dribling tæt på eget straffesparkfelt mistede bolden. Kort tid efter scorede Niki Zimling selvmål.

En meget skidt aktion for den på landsholdet meget bænkede anfører, og Christian Poulsen ligner ikke en spiller, der ved EM har fået presset hverken Zimling eller William Kvist ud på bænken i kampen om de to centrale midtbanepladser.

Selv ellers bundsolide Daniel Agger lavede fejl. I en situation magen til 2-0-målet blev han tacklet tæt på eget felt, og få sekunder senere havde Hulk scoret til 3-0. Håbløst.

Danskerne var langsomme på alle parametre, og Brasilien - som endda var uden en del af nationens største stjerner - havde ikke de store problemer med at få de danske spillere til at løbe forgæves rundt.

Brasilianerne fik også alt for lang tid og plads til at gøre det ene og det andet med bolden. Den går altså ikke til EM. Lad os huske på, at Danmark får fornøjelsen af Holland, Portugal og Tyskland i gruppespillet.

En af de få danske opture var de mange tusinde danskere, der var mødt op på lægterne i Hamburgs Imtech Arena, hvor der var tæt på udsolgt. 51.000 tilskuere var på plads.

Selvom Brasilien på papiret var hjemmehold og havde inviteret Danmark til kamp, så var det en rød-hvid magtdemonstration på tribunerne, hvor de karakteristiske gule brasilianske farver var i klart undertal.

Det store danske fremmøde betød til gengæld også, at der ved pausefløjtet blev buhet godt igennem fra de danske fans.

De klappede dog hurtigt igen, da stadionkameraet på den ene tribune fandt nogle letpåklædte brasilianske kvinder, der rystede bagdelen i klassisk sambastil.

Næste og sidste EM-test er 2. juni i Parken mod Australien. Danskernes første EM-kamp er en uge senere mod Holland.

/ritzau/

Storbritannien er i gang med at udarbejde planer for, hvad landet skal stille op, hvis euroen kollapser og sender flygtninge fra Grækenland og andre kriseramte eurolande på flugt.

Det siger Theresa May, den britiske indenrigsminister.

- Det er rigtigt, at vi laver noget planlægning inden for det her, siger hun til avisen Daily Telegraph.

Der er spekulationer om, at Grækenland - og muligvis også andre gældsplagede eurolande - kan blive nødt til at forlade eurosamarbejdet.

Det kan tvinge millioner af mennesker ud i arbejdsløshedskøerne og måske få dem til at prøve lykken i andre lande.

Theresa May går ikke i detaljer med, hvad Storbritannien mere konkret er i gang med.

Hver borger i EU’s indre marked har ret til at søge arbejde i et andet EU-land, men der kan være midlertidige restriktioner, når det gælder nye EU-lande.

Britiske medier har spekuleret i, at nye tiltag for at kontrollere indvandring kan være, at der indføres midlertidige visa eller arbejdstilladelser.

Embedsmænd i indenrigsministeriet har afvist at kommentere oplysningerne i avisen, og en talsmand for EU-Kommissionen siger, at den skal se nogle flere detaljer om, hvad briterne vil, før den kan kommentere.

Storbritannien kan virke attraktiv på nogen, da landet i lighed med for eksempel Danmark ikke er blandt de 17 EU-lande, der har euroen som valuta.

Men så enkelt er det ikke. Eurozonen aftager 40 procent af Storbritanniens eksport, og Storbritannien faldt i årets første kvartal tilbage i recession.

Arbejdsløsheden er 8,2 procent.

/ritzau/Reuters

De irske vælgeres støtte til eurolandenes finanspagt er fortsat stor.

Der er mindre end en uge til, at Irland holder sin folkeafstemning om finanspagten, og det tyder på, at støtten til pagten stiger.

En meningsmåling siger, at 39 procent af vælgerne vil stemme ja, mens 30 procent vil stemme nej.

31 procent i Irish Times/Ipsos MRBI-målingen siger, at de ikke ved, hvad de vil stemme.

Det betyder, at ja-siden har øget sin opbakning med ni procentpoint siden en tilsvarende måling for fem uger siden. Nej-siden har øget sin støtte med syv procentpoint.

Hvis de stemmer, der ikke har besluttet sig, holdes uden for, fører ja-siden med 57 procent af stemmerne.

- Regeringen vil være bekymret over, at antallet af uafklarede vælgere fortsat er højt trods styrken i ja-kampagnen, og at det er i stand til at ændre det endelige resultat, siger Stephen Collins, politisk redaktør på Irish Times.

- Der skal imidlertid ske et dramatisk skift til nej-siden i de sidste dage, hvis pagten skal stemmes ned, tilføjer han.

Irland er det eneste land, der holder folkeafstemning om pagten, som skal hindre, at euro-landene oparbejder en stor statsgæld.

Folkeafstemningen holdes på torsdag.

Ja-kampagnen støttes af de tre største politiske partier, det private erhvervsliv og forskellige landbrugsorganisationer.

Ja-siden har ført alle meningsmålinger, siden folkeafstemningen blev udskrevet for tre måneder siden.

/ritzau/Reuters

Når regeringen varsler skattelettelser til danskere i arbejde, er intentionerne muligvis gode, men den reelle effekt er til at overse.

Det mener professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC.

- Mange vil ikke føle, at de får flere penge mellem hænderne. Og det er i virkeligheden det klassiske problem med skattelettelser. De er ekstremt dyre, men den almindelige familie oplever ikke, at de får ret meget, siger han.

I regeringens udspil til en skattereform, der præsenteres tirsdag, er der lagt op til en stigning i beskæftigelsesfradraget, som skal lune hos alle danskere med et job.

De varslede skattelettelser vil koste ni milliarder kroner og betyde en kontant gevinst på mindst 2500 kroner årligt fra 2013 til danskere, der tjener mindst 320.000 kroner. Et beløb, som gradvist vil stige til 4100 kroner i 2022.

Forslaget er i tråd med regeringens ambition om at give danskerne et incitament til at arbejde mere.

Men ifølge Bent Greve bygger politikernes udspil på en misforståelse om, at økonomiske gulerødder får folk til at arbejde mere.

- Nogle vil tværtimod arbejde mindre, hvis de får et fradrag af denne størrelse, fordi de kan opnå samme disponible indkomst, selvom de arbejder færre timer. Det er jo den nederste del af folks indkomst, der bliver berørt, ikke marginalskatten.

Regeringen målretter desuden en større bonus til landets enlige forsørgere for at sikre, at det kan betale sig for dem at arbejde.

Skatteudspillet indeholder et forslag om, at de enlige forsørgeres beskæftigelsesfradrag gradvist skal stige til det tredobbelte i 2022.

- Det kan teoretisk set godt få den ønskede effekt. Der er jo nogen, for hvem det stort set ikke kan betale sig at arbejde, siger Bent Greve og fortsætter:

- Det, der kan være problematisk ved sådan en ordning, er, at man giver folk et incitament til at blive skilt. Man risikerer simpelthen, at folk begynder at regne på, om det kan betale sig at være gift.

/ritzau/

Soldater fra Yemens hær har genindtaget kontrollen over byer og regioner i den sydlige provins Abyan, som væbnede al-Qaeda-oprørere har haft kontrol over siden nytår. Det siger en regeringstalsmand.

Under kampene er mindst 63 oprørere blevet dræbt, mens seks soldater er omkommet. Det oplyser en militær talsmand.

De hårdeste kampe fandt sted i og omkring hovedbyen i Abyan, Zinjibar, som oprørerne tog kontrol over i løbet af de første måneder af i år.

- Soldaterne klarede ved et kraftigt angreb lørdag mod terroristerne at rense flere bydele i Zinjibar, siger general Mohammed al-Sawmali.

Han fortæller, at langt de fleste dræbte oprørere var fra Somalia.

Hårde kampe har der også været i byen Jaar, hvor syv oprørere blev dræbt.

Yemens hær indledte 12. maj en offensiv mod al-Qaeda-oprørere i Abyan, der fra baser i tyndtbefolkede områder har angrebet en række større byer og indtaget dem.

Siden hærens offensiv begyndte, er flere end 330 mennesker blevet dræbt. 242 oprørere, 55 soldater og 18 lokale militsfolk, der arbejder sammen med hæren mod oprørerne.

/ritzau/Reuters

Boligejere, der har finansieret boligen med et lån med variabel rente, kan gøre klogt i at lægge lånet om og låse renten.

Det vurderer cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRF-kredit oven på regeringens forslag om at nedsætte den skattemæssige værdi af store rentefradrag.

I øjeblikket er renten på realkreditlån den laveste nogensinde. Der gør, at flertallet af danskerne på nuværende tidspunkt ikke når over regeringens grænse på 100.000 for ægtefæller.

Meget kan dog nå at ændre sig inden 2017, hvor forslaget vil træde i kræft, fortæller Ulrikke Ekelund til Ritzau.

- I takt med, at verden forhåbentlig går imod bedre tider, vil renterne blive normaliseret, siger hun og fortsætter:

- Det vil betyde at renterne stiger hos rigtig mange danskere, og det kan klemme flere op imod eller over grænsen.

De danskere, der har valgt et lån med variabel rente, bør derfor overveje at gå lånet efter og se på mulighederne for at fastfryse renten.

Fredag meddelte Realkredit Danmark, at de som de første i Danmark tilbyder boligejerne at sikre lånet i 30 år med en rente på sølle tre procent.

- Så hvis der er sådan her, det kommer til at se ud, så var det måske en overvejelse værd, siger Ulrikke Ekelund.

For et ægtepar med et fireprocents-lån på fem millioner kroner vil forslaget medføre en skattestigning på 1100 kroner i 2017 og 5140 kroner i 2020, viser regerings udregninger.

Regeringen går derved videre end den forrige regering, der med skattereformen i Forårspakke 2.0 vedtog at sænke værdien af rentefradraget gradvist med et procentpoint om året til 25 procent i 2019.

Regeringens nye forslag vil reducere den skattemæssige værdi af rentefradrag på mere end 50.000 for enlige og 100.000 ægtepar til cirka 20 procent i perioden 2017 til 2020.

/ritzau/

På tirsdag fremlægger regeringen sit forslag til en ny skattereform, der ifølge regeringsgrundlaget skal sænke skatten markant på arbejde, men samtidig have “en rimelig social balance”.

Følgende hovedpunkter er kommet frem:

* Boligejeres rentefradrag forringes. Regeringen vil sænke rentefradraget mere end allerede planlagt, så det i 2020 kommer ned på 20,4 procent.

* Beskæftigelsesfradraget øges. Danske skatteydere har et beskæftigelsesfradrag, hvis de er i arbejde og får løn. Fradraget hæves gradvist til 10,65 procent i 2020. Enlige forsørgere får det tredobbelte fradrag. Beskæftigelsesfradraget er i dag 4,4 procent dog højest 14.100 kroner om året.

* Grænsen for topskat hæves. Formålet er at sænke skatten på arbejde markant. Regeringen vil sandsynligvis lægge op til, at grænsens hæves fra 389.000 til 450.000 kroner.

* Børnechecken trappes gradvist ned for familier, der tjener mere end 700.000 kroner.

* Overførselsindkomster skal prisreguleres, så de i fremtiden reguleres efter prisudviklingen i samfundet og ikke som i dag efter lønudviklingen.

* Indsats mod østarbejdere. Skattesystemet favoriserer i dag underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. Udspillet indeholder forslag til at halvere rejsefradraget i forbindelse med ansættelse af udlændinge fra 50.000 til 25.000 kroner.

* Højere skattefradrag for virksomheders investeringer. Virksomhederne skal have et højere skattefradrag for investeringer i resten af 2012 og 2013. Formålet er at skaffe flere arbejdspladser og kickstarte økonomien.

/ritzau/

* Oktober 2002: En ung mand sprænger sig selv og syv andre mennesker med en bombe i et indkøbscenter i Vanna.

* November 2007: En 18-årig mand dræber seks mennesker på en skole Tusby. 13 personer såres inden han skyder sig selv.

* September 2008: En 22-årig mand skyder og dræber 10 personer på en erhvervsskole i Kauhajoki, inden han skyder sig selv.

* Maj 2009: En mand skyder og dræber en person og sårer to andre på et torv i Kuopio.

* December 2009: En mand skyder og dræber sin tidligere kæreste og fire af hendes kolleger i et indkøbscenter i Esbo. Derefter skyder han sig selv.

* Marts 2012: En mand skyder seks skud mod et klasseværelse på en skole i Orivesi. Ingen rammes.

* Maj 2012: En 18-årig mand dræber to og sårer syv i centrum af byen Hyvinge.

Kilde: TT og NTB

/ritzau/