Spansk politi har i dag anholdt 22 formodede medlemmer af Hells Angels og beslaglagt både våben og nynazistisk propaganda, sagde spanske politikilder i dag.
De formodede Hells Angels-medlemmer blev anholdt i byerne Barcelona, Malaga, Valencia, Madrid og Las Palmas på De Kanariske øer. De blev sigtet for at tilhøre en ulovlig organisation, for narko- og våbenhandel, for afpresning og for trusler.
Politiet slog til på over 30 adresser.
Både våben, skudsikre veste og ammunition blev beslaglagt. Det samme gjorde et kilo kokain, 200.000 euro (ca. 1,5 millioner kr.) i kontanter samt bøger og andre effekter med nynazistiske symboler eller indhold.
/ritzau/dpa