På skandinaviske breddegrader ville et parlamentsflertal på 14 mandater betyde frikort til politisk sololøb. Men i Libanon er politisk flertal ikke lig med grønt lys til egenhændigt at forfølge politiske mål. Derfor kommer den vestligtstøttede 14. marts-alliances valgsejr over 8. marts-koalitionen, der ledes af islamistiske Hizbollah, i går næppe til at betyde et politisk kursskifte.
- Det vil efter min overbevisning komme til at betyde status quo. Altså en fortsat bred regering, hvor Hizbollah også er repræsenteret, siger Peter Seeberg, der er studieleder ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Når den vindende koalition ikke blot kan gå enegang, skyldes det, at Hizbollah ikke blot er et politisk parti, men også har en magtfuld militant gren.
Hizbollahs væbnede del skønnes at være stærkere end det libanesiske militær. Og Hizbollah har ikke tøvet med at spille det militære kort. Ikke kun udadtil over for Israel, men også på den indenrigspolitiske scene.
Derfor vil Hizbollah-militsen spøge i baggrunden, når der skal sammensættes en ny regering.
- Historien i Libanon har vist, at én lejr ikke kan regere uden den anden, siger Peter Harling, der er chef for mellemøstkontoret hos International Crisis Group.
/ritzau/