Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Stockholm

Vattenfall skal investere i grøn energi

Publiceret: 15:30, 10. juni 2009
Sveriges regering vil, at energikoncernen Vattenfall skal satse markant mere på vedvarende energi og gå væk fra fossil brændstof.

Den svenske statsejede energikoncern Vattenfall skal satse meget mere på vedvarende energi og reducere brugen af fossile energikilder. Det siger den svenske energiminister, Andreas Carlgren.

Vattenfall ejer fem kulkraftværker i Tyskland, og 87 procent af den el, som Vattenfall producerer i Tyskland, kommer fra fossile energikilder.

Denne satsning passer dårligt med den svenske regerings miljø- pg energipolitik, der går ud på at satse på vedvarende energikilder og reducere udledningen af drivhusgasser.

Den svenske stat skal også fremover eje energikoncernen og vil derfor ændre retningslinjerne for Vattenfalls produktion.

Koncernen udleder store mængder CO2 især fra sine værker uden for Sverige. I alt udledte Vattenfall næsten 85 millioner ton kuldioxid i 2007, der er de seneste opgørelser.

Målet er, at Vattenfall også i udlandet skal satse på vedvarende energikilder og i en overgangsperiode sikre, at CO2-affald lagres forsvarligt.

/ritzau/TT