Klimamøde med midnatssol og isbjerge.

Se faktaboks

- - - - - - - - - -

Synet af de drivende isbjerge i midnatssolen hjalp måske til. I hvert fald må Danmarks uformelle klimamøde i Grønland i denne uge betegnes som en succes.

Formålet med mødet i Ilulissat (Jakobshavn) var at skabe tillid mellem ministre fra omkring 30 centrale lande i de internationale klimaforhandlinger og komme et spadestik dybere, end det er muligt på FN’s tunge og teknisk komplicerede klimakonferencer. Ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) lykkedes det.

- Der er udvist stor politisk vilje her for at sikre et positivt resultat på topmødet i København i december, og vi vil i de kommende fem måneder bygge videre på den tillid, der er opnået mellem ministrene, siger Hedegaard.

Selv om mødet var uformelt og ikke skulle træffe forpligtende beslutninger, lykkedes det at skabe enighed om flere afgørende brikker i en kommende klimaaftale. Samtlige lande erklærer sig enige i målet om, at opvarmningen af kloden ikke må overstige to grader. Det indebærer, at CO2-kurven skal knækkes inden 2020, og at den globale udledning af drivhusgasser skal skæres med mindst 50 procent i 2050.

- Det er fuldstændig afgørende. Nu må vi så se, om verdens 17 største økonomier kan tilslutte sig på deres møde i næste uge, siger Connie Hedegaard.

Kina meldte afbud til Grønlands-træffet i protest mod den danske regerings modtagelse af Dalai Lama i maj, men ellers var alle nøglespillere med: USA, Indien, Brasilien, Rusland, Mexico, Indonesien, Storbritannien og Tyskland samt en række af de fattigste ulande i Afrika og de mest udsatte øsamfund og lavtliggende kyststater.

Af værtskabets resumé fremgår det også, at industrilandene ikke har gjort det godt nok med deres foreslåede CO2-reduktioner. Der skal et troværdigt lederskab til, og de rige lande må samtidig forpligte sig til at lægge penge på bordet, så ulandene kan få ny klimavenlig teknologi og tilpasse sig de klimaændringer, der allerede er i fuld gang. “Ingen penge - ingen aftale”, står der direkte i konklusionerne.

Indien er med sin milliardbefolkning en uomgængelig aktør i spillet om en ny aftale, og New Delhis særlige klimaudsending, Shyam Saran, er kendt som absolut hardliner i forhandlingerne. Han udtrykker ikke desto mindre stor tilfredshed med det danske initiativ.

- Det har været et meget nyttigt møde. Vi har haft en åbenhjertig udveksling af synspunkter, og på mange områder har vi opnået en langt bedre forståelse af hvert lands formåen og politiske nødvendigheder. Der er kommet en bedre forståelse af, hvilke udfordringer ulandene står over for. For os er det ikke blot et spørgsmål om at sænke CO2-udslippet, men om at bekæmpe fattigdommen og opbygge økonomien, så klimaændringerne må sættes ind i en større udviklingsdagsorden, siger Shyam Saran.

FN’s klimachef, Yvo de Boer, kalder ligeledes mødet i Ilulissat “meget nyttigt”.

- Det har hjulpet med at øge forståelsen for, hvilke afgørende emner der skal finde en løsning i København. Vi har brug for klarhed over de rige landes reduktionsmål, over hvad de større ulande vil gøre for at begrænse væksten i deres udledninger, og over hvordan vi skaffer finansiering. Jeg mener, der er tid nok til at nå et godt resultat i december, siger Yvo de Boer.

Han anser det dog for urealistisk, at topmødet i København ender med en fuldt færdig afløser for Kyoto-aftalen.

- I et hvilket som helst scenario bliver det umuligt at nå en altomfattende aftale. Der vil være detaljer, der skal klares senere, for eksempel hvis man vedtager, at store skovlande skal belønnes for ikke at fælde deres skov. Men mødet har fået tingene til at bevæge sig fremad, siger FN’s klimachef.

Ministermødet i Ilulissat var det femte i den såkaldte Grønlandsdialog, som Connie Hedegaard indledte i 2005. De følgende år blev møderne holdt i Sydafrika, Sverige og Argentina.

/ritzau/