Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Ulan Bator

Rusland står fast i Abkhasien

Publiceret: 10:52, 26. august 2009
Det er et år siden, at Rusland anerkendte georgiske oprørsregioner som selvstændige stater. Denne beslutning står ved magt.

Rusland vil aldrig ændre beslutningen om anerkendelse af Abkhasien og Sydossetien som selvstændige stater, siger Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev.

Den 26. august 2008 anerkendte Rusland Abkhasien og Sydossetien som selvstændige stater, efter at Georgien og Rusland havde udkæmpet en kort krig om territorierne, der imod Georgiens ønske ville rive sig løs fra georgisk overherredømme.

- Jeg fortryder ikke beslutningen. For vort land står denne beslutning ikke til at ændre, siger Medvedev onsdag under et officielt besøg i Mongoliet.

Georgien siger, at Ruslands anerkendelse af regionerne svarer til at erobre suveræne, georgiske områder.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her