Opgøret mellem Mexicos narkobaroner kostede onsdag mindst 40 mennesker livet.
Mindst 18 personer blev dræbt, da bevæbnede mænd stormede et behandlingscenter for narkomaner og skød omkring sig. Fem personer blev såret ved angrebet, der fandt sted i den nordlige by Ciudad Juarez, oplyser sikkerhedskilder.
- Der kan være flere lig, sagde en af kilderne.
Samme dag blev 21 mennesker ofre for narkoopgøret i delstaten Chihuahua.
I delstaten Michoacan, der er præsident Felipe Calderones hjemstat, blev den næsthøjeste sikkerhedsansvarlige skudt og dræbt. Han havde kun haft sit arbejde i to uger, da han og hans to livvagter blev dræbt, siger en embedsmand i delstaten.
/ritzau/AFP
Kommentarer