København
Danmark straffer Nicaragua
Udviklingsminister Ulla Tørnæs fortæller præsident Daniel Ortega, at det er slut med dansk hjælp til regeringen. Ifølge Politiken var mødet stormfuldt.
Danmark har besluttet at omlægge bistanden til Nicaragua, så den for fremtiden kanaliseres uden om regeringen i det mellemamerikanske land. Det sker som en reaktion på manglende demokratiske udvikling.
Det oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et besøg i Nicaragua, hvor hun bl.a. havde et møde med landets præsident, Daniel Ortega.
- Danmark og de øvrige donorer er meget bekymret for udviklingen i Nicaragua. Det gav jeg klart udtryk for under mine samtaler med blandt andre Nicaraguas regering og præsident Ortega. Det er uacceptabelt, at demokratiet er under pres i Nicaragua, siger Tørnæs.
- Jeg har derfor besluttet at omlægge det danske landeprogram. Vægten flyttes fra staten til det private erhvervsliv og civilsamfundet. Det vil bl.a. sige til NGOer og uafhængige medier, siger hun.
Ifølge Politiken var mødet mellem Ortega og Tørnæs stormfuldt, ikke mindst foranlediget af Ortegas magtfulde kone, Rosario Murillo. Politikens kilder oplyser, at Murillo “ustandseligt afbrød og tog ordet”.
Ortega blev præsident første gang i 1979 efter den sandinistiske revolution, og hans styre dengang hentede inspiration fra Cuba og det kommunistiske Østtyskland. Han genvandt magten i 2006 efter et kontroversielt valg, og anklages for at undertrykke og forfølge oppositionen.
- Udbetalingsrammen for Danmarks bistand til Nicaragua vil i 2010 udgøre 135 millioner kroner. Jeg vil fremover holde et en meget vågent øje med situationen i Nicaragua for at kontrollere, at de danske penge går til de rigtige formål, siger Ulla Tørnæs i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Kommentarer
Ulla Tørnæs bruger bistandsprogrammerne til at blande sig i modtagerlandenes interne politiske forhold, både her i Nicaragua, og andre steder, hvor den danske bistand officielt har til formål at hjælpe landene ud af fattigdom.
Vi er aldrig i tvivl om, hvilken primitiv ideologi der kommer til udtryk, når hun f.eks. tilbageviser kritik af de udviklingsprogrammer, hun står for: ”Udviklingsministeren tilbageviste på det skarpeste, at det kun er de store danske virksomheder, der nyder fordel af de midler, der skulle være gået til ulandene (Inf. 22.5.). For som hun svarede på kritikken: “Sagen er…, at det først og fremmest er små og mellemstore danske virksomheder, der udgør den danske part (modtagere af ulandsbistand).” Kritikken, som går på, at støtten til de danske firmaer måske skulle have været givet til ulandene i stedet, den får lov at stå. Hun forstår slet ikke kritikken, fordi det ifølge hendes ideologi ikke kan være en kritik, det der fremføres. Hendes ideologi fortæller hende, at det, der er godt for dem, som støtter hende, altså både små, mellemstore og store danske virksomheder, det er godt for hende, og det, der er godt for hende, det er bare godt. Det har hun selv hørt gennem Afrikas stemme. Dem, der påstår, at Afrika mener, at ulandshjælpen skulle gives til Afrika, de har slet ikke hørt Afrikas stemme, siger hun.
Daniel Ortegas forbrydelse består i, at han ikke er liberal. Han er ikke en af hendes, og derfor er bistandshjælp til ham ikke godt for udviklingsministeren, og hvad der ikke er godt for udviklingsministeren, det er ikke godt for noget (Systemintern betragtning, altså udviklingsministerens autistiske selv- og fremmedbeskrivelse).
Hun vil sandsynligvis være parat til at forsøge på at legitimere et militærkup, mod Ortega, og hans kone, der tillader sig at åbne munden i hendes nærvær, lige som de borgerlige medier, herunder Ínformation, er gået ind i diskussionen omkring det legitime i militærkuppet mod Honduras socialistiske præsident. http://www.information.dk/196199
Den selektive omgang med fordømmelserne af de forskellige forsøg på magtmisbrug på kontinentet, (Latinamerika) afslører imidlertid hykleriet hos vore medier og politikere.
Alvaro Uribe, som ikke kan få tungen langt nok op i røven på Obama, hvilket bl.a. illustreres af den beslutning, som har skabt splid mellem de latinamerikanske lande, om at lade USA opføre 7 militærbaser i Columbia, har netop fået et forslag igennem landets kongres, som giver ham mulighed for at blive genvalgt til en tredje periode som præsident i landet. http://www.elpais.com/articulo/internacional/Congr…
Det var noget i samme retning Zelaya, den kuppede honduranske præsident, havde ambitioner om, og som hele den vestlige verden, herunder de danske medier, stort set var enige om legitimerede Honduras hærs kup mod ham her for et par måneder siden.
Den selektive opmærksomhed hos den vestlige verdens medier i forhold til de forskellige latinamerikanske regimers mangel på respekt for demokratiets grundregler siger alt om os selv, men ikke ret meget andet.
Påskuddene for at fordømme de forskellige socialistiske regeringer på kontinentet bruges omhyggeligt økonomisk af hensyn til vestens egne interesser og ideologi, og man husker lige så omhyggeligt at glemme at fordømme de regimer, som stadig tillader vore firmaer at øve rovdrift på regionens naturressourcer og mennesker.
Det stinker langt væk af nepotisme. Ulla Tørnæs er i den sammenhæng ikke andet end det inkarnerede udtryk for de traditionelt økonomisk bærme af de højtflyvendes tilbagelænede og patetiske form for selvbeskrivelse og selvgodhed, udtrykket for en adfærd, der performativt går mod tilbageskridtet, undermineringen af de knapt så økonomisk højtflyvendes ret til at vælge en anden politisk retning, ret til at udnytte egne ressourcer, ret til ikke at smadre denne lille planets fundamentale livsbetingelser, sådan som Udviklingsministeren vil det. Latinamerika skal ikke vende sig mod den tradition for serviceringen af udviklingsministerens selvnegerende ”udvikling”. Og Ortegas kone skal holde sin kæft, når udviklingsministeren taler for tilbageskridtet.
Sidste afsnit om igen:
Det stinker langt væk af nepotisme.
Ulla Tørnæs er i den sammenhæng ikke andet end det inkarnerede udtryk for den traditionelt økonomisk højtflyvende bærme af de tilbagelænede selvgodes selvbeskrivelse, udtrykket for en adfærd, der performativt går mod tilbageskridtet, undermineringen af de knapt så økonomisk højtflyvendes ret til at vælge en anden politisk retning, ret til at udnytte egne ressourcer, ret til ikke at smadre denne lille planets fundamentale livsbetingelser, sådan som Udviklingsministeren vil det. Latinamerika skal ikke vende sig mod traditionen for serviceringen af udviklingsministerens selvnegerende ”udvikling”. Og Ortegas kone skal holde sin kæft, når udviklingsministeren taler for tilbageskridtet.
(det er ikke altid at grammatikken holder, når tonen i debatten skal slås rigtigt an)
Bistandspolitikken er blevet en del af den aktivistiske udenrigspolitk. Danmark verdens politibetjent!
Hidtil har bistandspolitikken været en del af den danske erhvervspolitk, hvad siger DA til dette paradigmeskift?
Stig
DA kan ikke se forskellen, for den er der ikke.
Gid der var en eller anden ædruelig journalist, som gad sætte sig ind i, hvad der sker her, og forklare det på en måde, så det mødte folket, hvor det bor, så det fes ind på lystavlen, terminalskærminalen, skrærmterminalen, så fanden og hans/hendes pumpestok vidste hvad det er, udviklingsministeren står for.
Vi andre, som normalt opholder os herude i de ucensurerede afkroge af mediet, ved godt, at budskabet kun rammer de få fanatisk aktive, som skriver lige så meget som de læser, hvorfor vore ytringers forskel er den samme.
Ulla Tørnæs har nu også været meget fagforeningsvenlig. Fagforbundet 3F har siden 2005 fået stor Danida støtte til faglig udvikling i Nicaragua, Honduras, Guatemala og Cuba. I 2005 blev der bevilget 25 mio. kr., i 2007 blev der bevilget 21,7 mio. kr. og i øjeblikket er der bevilget forstudier til en bevilling på 21 mio. kr., som ud over de ovennævnte lande også omfatter Bolivia.
Der står i dokumenterne, at den cubanske fagbevægelse på mange måder tjener som en model for Mellemamerikas faglige leder. Det må også siges at den cubanske model har vundet frem.
Et resultat af 3F’s projekter er, at de har hjulpet havnearbejder i Honduras til organisere sig og forhindre en privatisering af en havn. 3F er meget stolte af, at de har forhindret det Mærsk ejede APM Terminal i at overtage havnen. I den nuværende situation er Mærsk nok glade for, at de ikke har investeret i denne terminal.
3F får dækket lønomkostningerne plus et tillæg på 70%, så det er en vigtig indtægtskilde for 3F, så de kan gennemføre deres internationale solidaritetsarbejde, som 3F tidligere selv betalte en stor del af.
Mon ikke de danske fagforeninger har et og andet at skulle have sagt i Danidas styrelse (man kan jo stort set ikke vide, hvem der bestemmer hvad her, da styrelsens møder er lukkede http://www.information.dk/193559 ).
Ulla Tørnæs har sin ideologi, men den determinerer ikke hændelserne i det organ, som har afgørende indflydelse på, hvordan de 15 milliarder årlige danske bistandskroner fordeles. Det kan selvfølgelig derfor heller ikke udelukkes, at nogle af kronerne falder anderledes, end ministeren ønsker, og at midlerne kommer andet end det danske erhvervsliv til gode. Som tæt knyttet netop til Danida og med, formoder jeg, indgående kendskab til dansk bistandshjælp, så har Mogens Poulsen sandsynligvis allerede fremhævet samtlige eksempler her over.
Der er i øvrigt nok at være forarget over, når det drejer sig om de venstreorienterede regimers forvaltning af demokratiet i regionen:
http://www.elpais.com/articulo/internacional/prens…
Det er let at dokumentere de svigt, som man henfører til Hugo Chavez med følge, når kritikken fremføres. Der er ingen tvivl om, at spændingen mellem de nye venstreorienterede ”demokratier” og højrefløjen her som der er stigende.
Personligt har jeg svært ved at vurdere, hvem der er værst lige nu, hvor traditionen for tilsidesættelse af alt hvad der har med ytringsfrihed og demokratiske principper at gøre er længst hos kolonimagterne, godsejerne, militærdiktatorerne, den katolske kirke med alle dens pædofile præster, den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, Ronald Reagan i egen høje person (Iran contra skandalen), de multinationale selskaber, de både højre og venstrefascistiske narkokarteller, Fidel Castros Cuba eller om det er de helt nye klart dokumenterede overgreb i Venezuela og Bolivia der er værst. Det ene kan ikke bruges til at legitimere det andet med, men opmærksomheden er ekstremt selektiv, sådan som den afslører sig i de vestlige medier, også når El Pais f.eks. stort set henholder sig til ”Den Interamerikanske Press Association” når den formulerer den.
Men når en Ulla Tørnæs bruger medierne til at ødelægge mulighederne for videre fornuftig dialog med regimet i Nicaragua med latterligt personfnidder om konen til præsidentens mangel på respekt for sig selv, den danske udviklingsminister, så er det kun udtryk for at hun ikke ønsker nogen dialog, at hun stigmatiserer regimet med dets ansigter.
Det er sådan set bare dumt. Næsten lige så dumt, som når Juan Carlos, den spanske konge under et møde for et par år siden anklagede Hugo Chavez for at være udemokratisk, hvorefter den gode Hugo lettere polemisk spurgte kongen tilbage om, hvem af de to der var ”mest folkevalgt”!
Al information om, hvad styrelsen har godkendt/ikke godkendt findes på nettet
www.um.dk/udviklingspolitik/om Danida/organisation/styrelsen/beslutningsgrundlag
Der burde være et nemmere link eller Udenrigsministeriet burde under web-nyheder fortælle, hvornår beslutningsgrundlagene fra styrelsens møder ligger på nettet. Referatet fra sidste møde den 26. august skulle snart forelægge.
Ud over 3F får LO forbundene gennem Ulandssekretariatet ca. samme bistand, som 3F. Alle dokumenterne ligger på hjemmesiden. NGO ’er som IBIS, MS og mange andre er også meget aktive i Mellemamerika.
Danida’s B2B program kan i Mellemamerika kun støtte projekter i Nicaragua og der er næsten ingen projekter.
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har investeret i nogle få projekter i Mellemamerika.
I den tid Ulla Tørnæs har været minister, har regeringen trukket ca. 1 milliard kroner ud af IFU. Det er penge, som IFU har tjent på lån og ved at sælge aktier fra deres investeringer i udviklingslandene og østlandene. Jeg synes det er helt forkert, at 1 milliard fra udviklingslandene ender i den danske statskasse.